Tags

Opfindelse · Idé

Opfindertjenesten skyder skoleåret i gang

Nikolaj Ilsted Bech
22. august 2011, 14:24

Fredag den 18. august rykkede Opfindertjenesten ud på Cph West i Ishøj og skød det nye skoleår i gang sammen med 2b på HHX, der har innovation som linjefag.

De blev præsenteret for et bredt udvalg af store og små opfindelser og deres direkte eller snørklede veje fra ide til produkt.

Rasmus Offersen Fra Opfinderrådgivningen brugte eksemplerne til at give et godt billede af hvordan man kan få en god ide til at blive til en god forretning.

Der blev talt om licensaftaler og patenter, hvorfor man kan blive fattig af at patentere og hvordan man via en alternativ strategi, godt fodarbejde og blandt andet hemmeligholdelsesaftale kan realisere sin ide uden, at man skal starte med at investere en formue.

Sid på ryggen af en kongeørn
- Kender I dyrefablen om fuglekongen, den mindste fugl, der vandt konkurrencen om, hvem der kunne flyve højest ved at sætte sig på ryggen af kongeørnen og derfra nå højere end de andre fugle?, spurgte Rasmus.

Lignelsen blev brugt til at sætte billede på en strategi til at få ideer der er bedre end de andres: "Undersøg hvad andre har gjort for at løse det problem du også vil løse? "

- Brug internettet og Google og brug det grundigt. Hvis der er et problem og et behov er der garanteret nogen der har forsøgt at opfinde en løsning før dig.
Sørg for at vide alt om de løsninger der allerede er opfundet- så du kan starte fra det højeste udgangspunkt, og lave en bedre opfindelse" var et af de mange budskaber Rasmus Offersen delte ud af.

Dovenskab er en driver
Katja og Melika fra 2b har valgt innovation som linjefag, fordi det er fedt at arbejde med sine egne ideer.

De synes det vigtigste budskab fra dagen var, at der ikke er nogen grund til at blive siddende, hvis man har fået en god ide:"Der er muligheder for at komme igennem med dem, selv om man ikke er blandt de store".
Og som Melika sagde med et smil på læben:
- Jeg blev glædeligt overrasket over, at dovenskab er en innovationsdriver på lige fod med nyindførte regler og ønsket om at redde verden.

Opfindertjenesten skal i løbet skoleåret besøge mere end 50 skoler med foredrag og fortællinger og mere end 50 skoler vil i løbet af skoleåret besøge Opfindertjenestens værksted for at arbejde med brugsmodeller og designs.
 


Hvad synes du om indlægget?

Hjalp mig videre (313)
Ikke relevant for mig (309)
Gjorde mig klogere (280)
Fold ud

Tænk over hvordan du deler dine ideer og med hvem

Når du bruger Opfind.nu er det dig, der har ansvaret for, hvornår du vælger at dele din viden med andre, og hvornår du vil hemmeligholde dine ideer. Vi stiller redskaberne for begge dele til rådighed.
Du beslutter, hvordan du vil bruge disse redskaber. Husk, at det sker på eget ansvar.

Vær særligt opmærksom på, at en opfindelse ikke kan patenteres, hvis den tidligere er:

• bragt på markedet,
• omtalt offentligt i medier (fx på nettet, i tv, nyhedsblade, faglitteratur mv.)
• omtalt i foredrag, vist på udstillinger, messer eller i brochurer

Du kan læse mere om patenter, eneretsbeskyttelse og hemmeligholdelse i Trin 2.

Videndeling eller hemmeligholdelse
Det kan være svært at beskrive præcis hvornår du skal videndele, og hvornår du skal hemmeligholde. Det er vores erfaring, at de fleste mennesker, der arbejder med nye ideer, er mere hemmelighedsfulde end nødvendigt.

Når man arbejder med ideer og opfindelser, er der kort fortalt to meget forskellige faser:

1. Idefasen
Den ensomme opfinder, der ruger over sine ideer, findes endnu - men erfaring viser, at de bedste ideer kommer fra mennesker, der videndeler. På vores blog kan du netop det - få inspiration, bygge på andres inspiration og inspirere andre.

2. Kommercialiseringsfasen
Når en ide begynder at tage form og blive til en konkret og realistisk opfindelse, skal den holdes hemmelig. Hvis man senere vil opnå patent, må ideen ikke have været offentliggjort. Og en ide kan kun kommercialiseres ved licensformidling, hvis den kan beskyttes med fx patent.

Din adfærd på Opfind.nu i praksis
Når du opretter en profil på Opfind.nu, har du adgang til at udfylde de formularer, som er tilknyttet De 10 Trin. Formularerne kan du gemme og printe, som du selv foretrækker det. Det er kun dig selv, der får adgang til at se, hvad du indtaster i formularerne. Formularen til trin 1 kan du vælge at sende ind til Opfinderrådgivningen. Den dataoverførsel, som sker her, er krypteret, og opfinderrådgiverne, der modtager formularen, har tavshedspligt.

Hvis du laver en beskrivelse af dig selv under din profil, skal du overveje nøje, hvad du vælger at skrive her, da den information vil kunne ses af andre brugere.

Når du skriver kommentarer på sitet via webloggen, skal du være opmærksom på, at andre brugere kan se de kommentarer, du lægger på. Det vil sige, at det ikke er her, du skal dele fortrolige oplysninger.

Hvis du har nogen spørgsmål til brugen af Opfind.nu, er du velkommen til at kontakte os.

God fornøjelse.