Blogger Profilbillede

Anders Jørgensen

Opfinderrådgivningens formidler Jeg er journalist og tænker i historier og budskaber omkring opfindere, opfindelser og opfinderi. Og så er jeg optaget af at sikre, der er flow i kommunikationen med brugerne. Det er min indgang til at være med på holdet.

INTERVIEW: En god opfindelse blev en ny selvfølgelighed

Anders Jørgensen
11. maj 2011, 08:58

Brix-familien: Fra venstre Joachim, Helge og Christian

Det der kan synes mest selvfølgeligt, er nogle gange det, der har været sværest at regne ud.
For opfinderen, ingeniør Helge Brix-Hansen og hans driftige sønner, er der en stor sandhed gemt i den påstand.
De har skabt en bemærkelsesværdig virksomhed på at udvikle og sælge en række af hverdagens små hjælpere til husholdningen

Dette er historien om en af opfinderrådgiver Christian Høegs yndlingsopfindelser - læs hvorfor til sidst i artiklen
+ link til gode opfinderåd fra Helge Brix-Hansen


Nogle gange er det enkle løsninger, der skal til for at lette lidt på livet. Men det umiddelbart nemme kan sjovt nok også være det sværeste at finde formelen på.
Det er fascinerende, hvordan særlig sans for iderigdom og ingeniørkunst kan sætte skik på problemer så løsningerne fremstår så selvfølgelige.  
I dette tilfælde kan man tale om, at løsningen lettede på låget.
Sådan kunne erhvervseventyret om opfinderen og ingeniøren Helge Brix-Hansen fra Sydsjælland og hans brave sønner starte. 
Det tog sin begyndelse hjemme hos Helges mor i Vordingborg på Sydsjælland i begyndelsen af 1990’erne. Hver torsdag besøgte Helge sin gamle mor med de gigtramte hænder, og hver gang bad hun ham åbne et par konservesglas, før han gik igen.

Det fik ham til i al hemmelighed at gå og pusle med, om ikke det kunne lade sig gøre at lave et håndværktøj, som nemt kunne lirke låget af.

Han blev blandt andet inspireret af de løfteredskaber han i TV havde set, at de gamle egyptere havde brugt til at løfte store sten. Og han var også blevet fascineret af de utroligt mange produkter, han havde set på hylderne i Department Stores i USA, da han var på besøg hos sin søn Christian, der arbejdede i New York.

Forarbejdet førte til den første JarKey, som hans mor selvfølgelig var testperson på. Det gik så godt, at hun bad om lov til at beholde værktøjet.

Sideløbende præsenterede han det for sin søn Joachim.
- Jeg havde svært ved at skjule begejstringen, da min far viste mig sin opfindelse, siger Joachim Brix-Hansen.

Der åbnes mindst 300.000 glas om dagen i Danmark
Han gik dengang på universitetet, men begyndte at tjekke forretningsmuligheden i opfindelsen.
For eksempel ringede han til Holmegaards Glasværk, som oplyste, at der blev solgt 300.000 glas konserves om dagen i Danmark. Beauvais kunne bekræfte de høje tal. Og i Tyskland var potentialet seks millioner glas at løfte låget på hver dag.

Så der var mildest talt ikke nogen grund til at tvivle på, at der var et marked.

Den lokale bank bakkede også op om det første opstartslån. Der skulle jo investeres i støbeforme og lidt mere. Brix Design startede ud hjemme i dagligstuen i Kalvehave. Joachim holdt orlov fra universitet, og så var de i gang.
Den første JarKey af metal blev lanceret i efteråret 1992.
Med et effektfuldt brag.

Det var ikke fordi, der ikke fandtes lågåbnere på markedet i forvejen
Den store forskel på JarKey og de andre lågåbnere fra f. eks Tefal, Leifheit og Emsa er, at JarKey sætter ind på tre strategiske punkter i låget, som gør, at man nemt kan udløse vakuummet uden at deformere låget, så det kan bruges igen og igen.

- Flere af verdens førende ingeniører havde været i gang længe med at løse problemet for de store producenter, men jeg fandt ud af så at sige at vende problemet og forsøge at løfte og dreje låget af i stedet for at vride det af, siger Helge Brix-Hansen.

Føtex og Sten Bostrup tog det til sig
JarKey blev markedsført som årets julegaveidé i Føtex og Bilkas kataloger i 1992, og i deres avisannoncer. Det lykkedes også at få Dansk Supermarked til at skrive under på en hemmeligholdelseserklæring, da forhandlingerne var i gang et halvt år før salget startede.

Steen Bostrup, daværende chef for TVA  tog ideen til sig, da Joachim fik lejlighed til at komme forbi  redaktionen for at demonstrere JarKeyen. Steen Bostrup kaldte den samlede redaktion til sig og sagde til flokken: ”Det her er et columbusæg. Den skal vi da lave noget på”. 

På den måde kom Brix og deres lågåbner ud til en million seere i bedste sendetid med et indslag lavet af Benedikte Strøm - som også tog ud til et supermarked og testede JarKey’en på kunderne. Det var godt TV for Brix-familien!

Dermed åbnede de et effektfuldt rabalder i medierne herhjemme. Og så gik det ellers fra mund til øre i de små hjem. Kombineret med en lang række besøg i ind- og udland til messer og supermarkedskæder og deslige for at præsentere produktet og for at blive omtalt i danske og internationale magasiner.

Brix-sønnerne er dygtige iværksættere
- Ét er at lave selve opfindelsen, noget andet er at skabe et godt design, og allervigtigst er det at sikre udbredelsen af produktet, siger Helge Brix-Hansen og roser sine tre sønner i høje toner for deres evner som iværksættere.

Joachim, har titel af bestyrelsesformand (HD’er i afsætning) og er bl.a. god til at sætte foden i klemme i dørene og skabe salg; Christian har den længste uddannelse (MBA’er fra Harvard Business School) og er administrerende direktør og den yngste bror Daniel (Datamatiker) tager sig af alt det tekniske herunder IT-driften i virksomheden.

Det blev ikke til licensaftaler - de gjorde det selv
I første omgang forhandlede Helge og Joachim med danske virksomheder om at sælge JarKey på en licensaftale. Men det blev ikke til noget. Der var for forskellige forventninger til virkeligheden.

- Dem, vi forhandlede, med undervurderede produktets potentiale. Så vi valgte at starte egen virksomhed og producere husholdningsredskaberne selv, siger Helge.
Og det må man sige er lykkedes.
Allerede i de første få år med et sortiment på JarKey i enten metal eller plast blev der skabt en millionomsætning.

I dag er der- ud over Brix Designs egne ca. 100 BRIX produkter - flere hundrede produkter fra andre udvalgte mærkevareleverandører på hylderne. Alle inden for kategorien: Hverdagens små hjælpere til husholdningen.

Der er cirka 20 faste medarbejdere og en håndfuld løst ansatte, en stor millionomsætning og nylige investeringer i yderligere 2000 kvadratmeter lager på havnen i Stege.
Brix Design A/S har været Gazelle-virksomhed i både 2006 og 2007.

Gazeller løber som bekendt ganske hurtigt og det indtryk får man unægtelig også af Joachim Brix-Hansen, når han folder fortællingen om forretningen ud.  Fra det startede ved et køkkenbord hos en gammel dame, til den internationale forretning, det er i dag. 

JarKey er i øvrigt valgt til at være blandt de 100 bedste husholdningsprodukter i det tyvende århundrede ”Products of the Century” - som det eneste danske produkt - af International Housewares Association i USA i år 2000.

Brix-forretningsmodellen
Brix Designs forretningsmodel for de mange varenumre er altid at kunne levere og levere hurtigt til butikkerne. De satser på både små og store ordrer, kvalitetsprodukter til husholdning, billig og effektiv produktion (som er outsourcet), hurtig levering og stor produktions- og lagerkapacitet.

 Med tilkøbet af den over 2000 kvadratmeter store nabobygning på Stege Havn får de dobbelt så meget plads. Det brede samlede sortiment gør virksomheden mindre sårbar og giver deres sælgere masser at tage ud med.

Brix Designs egne JarKey produkter bliver p.t. produceret i Nordsjælland på en fabrik baseret på robotter. Emballagen er udviklet af danske virksomheder, og virksomheder i Vordingborg og på Møn står for at pakke varerne.

- Råvarerne er ikke dyrere i Danmark end i Asien, så vi kan sagtens have en robotbaseret lukrativ drift herhjemme. Der bliver nærmest kun brugt mennesker til at tape kasserne sammen i dag, siger Joachim Brix-Hansen.

Det skal dog indskydes, at lige præcis Tarlet-gaflen (mere om den sidst i artiklen) bliver produceret i Kina. Det har vist sig, at de derude er rigtigt dygtige til lige den form for manuel bearbejdning, der er brug for til det produkt.

Piratkopier kan ikke undgås – men hvad kan du gøre?
Det har altid været et princip at holde kortene tæt til kroppen, når der var noget nyt på vej, være hurtigt ude på markedet, og så prøve at tage patent så hurtigt som muligt. Men det har været svært at håndhæve patenterne.

For eksempel kom der allerede i de allerførste år mange plagiater af JarKey ud på markedet. Og det påvirkede salget negativt. Brix-familien var blandt andet gennem en sag om et dansk-kinesisk plagiat, hvor man tabte i fogedretten, men sidenhen vandt i Sø- og Handelsretten. Sagerne tog i alt fire år, og man fik aldrig erstatning.

- Vi overlevede i den periode på det, der også er vores styrke i dag: at vi er hurtigt ude på markedet og har rigtig gode salgskanaler.  Vi har levet efter det princip som Jørgen Bodum, manden bag Bodum-produkterne, vist formulerede med disse ord: ”Patenter er gode, men lave omkostninger er bedre”, siger Joachim Brix-Hansen.

Men der er taget en lang række patenter både i Danmark, EU og USA mv.  Der findes nok et halvt hundrede plagiater af JarKey i dag, og Brix Design prøver at holde dem i skak med patentbeskyttelsen og den almindelige ophavsret.

Opfinder-genetik
Den tidligere fjernvarmechef fra Vordingborg har egentlig altid haft det der gen med at gå og finde på løsninger og forbedringer.

- Vis mig et problem, som en masse mennesker døjer med, så prøver jeg at løse det. Sådan har jeg fungeret siden barndommen. Jeg har lavet mange forbedringer af ting i hjemmet og til min motorbåd, som ikke har noget med virksomheden at gøre.
Det er altid faldet mig naturligt at fikse det, eller se om man ikke kan gøre tingene på en anden og bedre måde, siger Helge Brix-Hansen.

Helge er en meget glad ældre mand.

- Vi får simpelthen så mange breve fra kunderne, mest kvinder, som er så glade for vores husholdningsredskaber. Det vi har skabt med JarKey og de andre produkter, har virkelig fået betydning for folk i deres hverdag. Vi har oplevet, at en husmor har købt 40 styk JarKey på én gang for at dele dem ud til venner og familie, fortæller han.

Han er i dag over 70 år og har overladt driften til sine tre sønner, men er stadig tilknyttet som konsulent og har bevaret en mindre ejerandel i virksomheden. 
Helge er manden bag syv af opfindelserne i sortimentet, og der var også lige ved at være noget med en særlig smart osteskærer. Men den fik han aldrig lavet helt færdig.
Og nu findes den så, lavet af en anden hånd, på Brix Designs hylder.

TO BOKSE TIL ARTIKLEN

Sådan kom TarLetgaflen til verden
TarLetgaflen så dagens lys i 1997. Helge udtænkte og håndfremstillede specialgaflen egentlig bare for sjov.
Ideen opstod efter et middagsselskab på Møn, hvor hans bekendte tabte en tartelet med kylling og aspargesfyld ned i skødet, da han tog den fra fadet med en kageske.
 
”Det må kunne gøres på en bedre måde”, tænkte Helge, da han hørte om uheldet. Han udtænkte en helt enkel tarteletholder i form af en trådløsning. 
Og ville egentlig ikke gøre mere ved sagen. Men Joachim så muligheder i det og kontaktede kagefabrikanten Bisca, der godt ville ud med, at der sælges omkring 40 millioner tarteletskaller om året hos danske købmænd.

- Så er der også potentiale for at producere en sikker tarteletholder, vidste Joachim. Og efterfølgende kontaktede han Imerco, som gjorde den til årets julegaveidé.

Ham, der tabte tarteletten i skødet, har i øvrigt nogle gange sidenhen godmodigt prikket Helge på skulderen og spurgt om han dog ikke har fortjent royalty, nu han var medvirkende til at inspirere til lige det køkkenredskab.

Christian Høeg, Opfinderrådgiver i over 30 år på Teknologisk Institut, om glæden over JarKey:
"JarKey er min favoritopfindelse. Helge Brix-Hansens 80-årige mor havde gigtplagede fingre, som gjorde det umuligt for hende at få lågene af syltetøjs- og konservesglas, selv med de hjælperedskaber, der fandtes på markedet allerede.
Det måtte der gøres noget ved, og det endte altså med JarKey.

Det er enkeltheden, der fascinerer mig, og så det, at løsningen er nået ved at omdefinere problemet fra ”hvordan får jeg skruet låget af” til ”hvordan får jeg løftet låget af”. Det er da godt tænkt.

Og det er ikke løgn, når jeg siger, at det fryder mig hver gang, jeg hører det lille plop, der kommer, når vacuummet udløses med en JarKey, og jeg derefter uden besvær kan tage låget af."

Helge Brix-Hansens gode råd til opfindere
 


Hvad synes du om indlægget?

Hjalp mig videre (156)
Ikke relevant for mig (153)
Gjorde mig klogere (200)
Fold ud

Tænk over hvordan du deler dine ideer og med hvem

Når du bruger Opfind.nu er det dig, der har ansvaret for, hvornår du vælger at dele din viden med andre, og hvornår du vil hemmeligholde dine ideer. Vi stiller redskaberne for begge dele til rådighed.
Du beslutter, hvordan du vil bruge disse redskaber. Husk, at det sker på eget ansvar.

Vær særligt opmærksom på, at en opfindelse ikke kan patenteres, hvis den tidligere er:

• bragt på markedet,
• omtalt offentligt i medier (fx på nettet, i tv, nyhedsblade, faglitteratur mv.)
• omtalt i foredrag, vist på udstillinger, messer eller i brochurer

Du kan læse mere om patenter, eneretsbeskyttelse og hemmeligholdelse i Trin 2.

Videndeling eller hemmeligholdelse
Det kan være svært at beskrive præcis hvornår du skal videndele, og hvornår du skal hemmeligholde. Det er vores erfaring, at de fleste mennesker, der arbejder med nye ideer, er mere hemmelighedsfulde end nødvendigt.

Når man arbejder med ideer og opfindelser, er der kort fortalt to meget forskellige faser:

1. Idefasen
Den ensomme opfinder, der ruger over sine ideer, findes endnu - men erfaring viser, at de bedste ideer kommer fra mennesker, der videndeler. På vores blog kan du netop det - få inspiration, bygge på andres inspiration og inspirere andre.

2. Kommercialiseringsfasen
Når en ide begynder at tage form og blive til en konkret og realistisk opfindelse, skal den holdes hemmelig. Hvis man senere vil opnå patent, må ideen ikke have været offentliggjort. Og en ide kan kun kommercialiseres ved licensformidling, hvis den kan beskyttes med fx patent.

Din adfærd på Opfind.nu i praksis
Når du opretter en profil på Opfind.nu, har du adgang til at udfylde de formularer, som er tilknyttet De 10 Trin. Formularerne kan du gemme og printe, som du selv foretrækker det. Det er kun dig selv, der får adgang til at se, hvad du indtaster i formularerne. Formularen til trin 1 kan du vælge at sende ind til Opfinderrådgivningen. Den dataoverførsel, som sker her, er krypteret, og opfinderrådgiverne, der modtager formularen, har tavshedspligt.

Hvis du laver en beskrivelse af dig selv under din profil, skal du overveje nøje, hvad du vælger at skrive her, da den information vil kunne ses af andre brugere.

Når du skriver kommentarer på sitet via webloggen, skal du være opmærksom på, at andre brugere kan se de kommentarer, du lægger på. Det vil sige, at det ikke er her, du skal dele fortrolige oplysninger.

Hvis du har nogen spørgsmål til brugen af Opfind.nu, er du velkommen til at kontakte os.

God fornøjelse.