Hvordan fandt du mig? - Historien om de usynlige syninger og hvor vigtigt det er at forhøre sig om patenter

Rasmus Offersen
9. marts 2011, 14:06

En fredag eftermiddag for nogle år siden greb jeg røret og ringede til Boulder, Colorado, USA.
Det var nødvendigt for at få vished på vegne af en dansk opfinder.
Han havde designet nyt tøj til det danske cykellandshold med usynlige syninger. En vigtig aerodynamisk detalje.

Men denne fredag, tre dage før patentansøgningen skulle videreføres som PCT-ansøgning, dukkede der pludselig et lignende, amerikansk patent op med to amerikanere angivet som opfindere.

Det lykkedes mig at finde frem til de to via patentdatabasen http://ep.espacenet.com/ , og også at finde telefonnummeret på den ene via Yahoos People Finder.
Jeg ringede til ham kl. 16. Da var klokken 8 i Colorado.

I den anden ende sad en ganske overrasket mand og modtog opkald fra Danmark, mens han var i gang med morgenmaden med sin familie.
Det var Thanksgiving Day, viste det sig, og alle var netop i gang med den rituelle morgenmad.

Men jo det var rigtig nok ham, der havde taget patent på de usynlige syninger; noget han i øvrigt havde udviklet til det amerikanske alpine skilandshold.
Og jo det patentbeskyttede skitøj var i brug i USA, og jo patentet var videreført i Europa.

”Men hvordan fandt du mig?” spurgte han, før jeg ringede af - og han blev meget overrasket over, at det var via hjemmesider og internettet.

Nu havde vi vished i Danmark:
Der var ikke noget at komme efter med de usynlige syninger hverken overthere eller ude i Europa, og den danske opfinder kunne undgå at bruge de omkring 50.000 kr på en PCT-patentansøgning, han ellers havde tænkt sig at bruge, men som ville have været spildte penge.

MORALE
Det er ikke sådan, at jeg ringer til USA hver uge. Men det er nu engang sådan med patentansøgninger, at fra den dag, hvor du indleverer den, går der halvandet år, før du får vished om, hvilke andre patenter, der er på området.
Det er mange måneders uvished at gå rundt med. Men sådan er systemet, og det kan næppe ændres.

Det var godt vi ringede. Ellers havde den danske opfinder oprettet en hastesag hos sin patentagent i løbet af weekenden til forhøjet takst for nyttesløst at videreføre sin patentansøgning.
Det sparede vi ham for med opkaldet og opklaringen i Boulder, Colorado.

Hvis du gør en opfindelse og finder ud af, at der er f.eks. amerikanske patenter på området, kan du som regel i patentdatabaser se opfinderens navn, by og stat.

Via Yahoo People Finder kan du  ofte finde hans adresse og telefonnummer og så ringe til ham for at høre, om det anmeldte patent bliver brugt.
Er den kommet i produktion?
Virker opfindelsen efter hensigten?
Kan man se det færdige produkt på en hjemmeside og hvor kan det evt. købes etc?
Eller er hele projektet droppet, og hvorfor?

Og så skal man i øvrigt ikke altid nødvendigvis lade sig stoppe over, at der er findes et patent på den samme idé.
Måske kan der laves noget, der er endnu smartere, og som er så nyt og overraskende, at det kan patentbeskyttes/licensformidles?

Hvad synes du om indlægget?

Hjalp mig videre (289)
Ikke relevant for mig (180)
Gjorde mig klogere (189)
Fold ud

Tænk over hvordan du deler dine ideer og med hvem

Når du bruger Opfind.nu er det dig, der har ansvaret for, hvornår du vælger at dele din viden med andre, og hvornår du vil hemmeligholde dine ideer. Vi stiller redskaberne for begge dele til rådighed.
Du beslutter, hvordan du vil bruge disse redskaber. Husk, at det sker på eget ansvar.

Vær særligt opmærksom på, at en opfindelse ikke kan patenteres, hvis den tidligere er:

• bragt på markedet,
• omtalt offentligt i medier (fx på nettet, i tv, nyhedsblade, faglitteratur mv.)
• omtalt i foredrag, vist på udstillinger, messer eller i brochurer

Du kan læse mere om patenter, eneretsbeskyttelse og hemmeligholdelse i Trin 2.

Videndeling eller hemmeligholdelse
Det kan være svært at beskrive præcis hvornår du skal videndele, og hvornår du skal hemmeligholde. Det er vores erfaring, at de fleste mennesker, der arbejder med nye ideer, er mere hemmelighedsfulde end nødvendigt.

Når man arbejder med ideer og opfindelser, er der kort fortalt to meget forskellige faser:

1. Idefasen
Den ensomme opfinder, der ruger over sine ideer, findes endnu - men erfaring viser, at de bedste ideer kommer fra mennesker, der videndeler. På vores blog kan du netop det - få inspiration, bygge på andres inspiration og inspirere andre.

2. Kommercialiseringsfasen
Når en ide begynder at tage form og blive til en konkret og realistisk opfindelse, skal den holdes hemmelig. Hvis man senere vil opnå patent, må ideen ikke have været offentliggjort. Og en ide kan kun kommercialiseres ved licensformidling, hvis den kan beskyttes med fx patent.

Din adfærd på Opfind.nu i praksis
Når du opretter en profil på Opfind.nu, har du adgang til at udfylde de formularer, som er tilknyttet De 10 Trin. Formularerne kan du gemme og printe, som du selv foretrækker det. Det er kun dig selv, der får adgang til at se, hvad du indtaster i formularerne. Formularen til trin 1 kan du vælge at sende ind til Opfinderrådgivningen. Den dataoverførsel, som sker her, er krypteret, og opfinderrådgiverne, der modtager formularen, har tavshedspligt.

Hvis du laver en beskrivelse af dig selv under din profil, skal du overveje nøje, hvad du vælger at skrive her, da den information vil kunne ses af andre brugere.

Når du skriver kommentarer på sitet via webloggen, skal du være opmærksom på, at andre brugere kan se de kommentarer, du lægger på. Det vil sige, at det ikke er her, du skal dele fortrolige oplysninger.

Hvis du har nogen spørgsmål til brugen af Opfind.nu, er du velkommen til at kontakte os.

God fornøjelse.