Blogger Profilbillede

Anders Jørgensen

Opfinderrådgivningens formidler Jeg er journalist og tænker i historier og budskaber omkring opfindere, opfindelser og opfinderi. Og så er jeg optaget af at sikre, der er flow i kommunikationen med brugerne. Det er min indgang til at være med på holdet.

Opfinderinterview: Sodavandsdåser som nålebeholdere

Anders Jørgensen
8. september 2011, 15:34

Som mange af de rigtig gode ideer, tager Yellowone Needle Cap udgangspunkt i opfinderens eget liv. I dette tilfælde stod afsættet til Hân Pfams opfindelse mejslet i hendes egen krop

”Et ar er det der sker, når ordet bliver til kød.”
- Leonard Cohen, side 1 i Yndlingslegen (Originaltitel: The Favorite Game)

Hân Pham går i gang med at fortælle sin opfinderhistorie, mens hun sætter tallerkenen med wienerbrød foran Deres Udsendte, som hastigt får blok og pen op og iPhonen på diktafon-funktion, så vi kan få alle kornene med hjem. Vi har lige sat os ned.

Ingen tvivl om, at der er en ild der brænder i den industrielle designer. Hun har fundet på at lave et låg til sodavandsdåser, så de kan transformeres til beholdere for brugte nåle fra injektionssprøjter.
Som kategori kaldet bortskaffelse af risikoaffald.

Ideen, og de første kapitler af udviklingen af Yellowone Needle Cap, kom mens Hân Pham lavede afslutningsprojekt som industriel designer på Kolding Designskole i 2005.

Hun havde besluttet sig for, at det halve år skulle bruges til at udvikle et produkt og et design, som var hendes eget hjerteblod. Der var tid og plads til at eksperimentere, og det skulle udnyttes.
Men hvad skulle hun finde på?

- Det skulle være et produkt, der er holdbart, og som er mig. Jeg ville gerne lave noget, der er med til at forme verden til en vis grad. Jeg kredsede omkring temaet, at hjælpe dem, der hjælper andre, siger Hân Pham.

Arret satte det i gang
Hun gik i tænkeboks før eksamensperioden startede, og fik god hjælp af sin husbond. Hân bemærkede: ”Hân, du kredser hele tiden omkring det med, at du gerne vil lave noget til dem, der hjælper andre”, og sporede hende ind på hendes fortid som vietnamesisk bådflygtning, der kom til Danmark som 8-årig.

Undervejs på flugtruten med hendes familie, oplevede Hân Pfam i en flygtningelejr at få en stivkrampe-indsprøjtning med en beskidt kanyle.
Den gjorde det modsatte af formålet.
Hun blev syg. I dag vidner et ar på armen om den dyrekøbte barndomserfaring.

Det var arret, der sporede hende ind på opfindertankerne. Det blev afsættet til at tænke i kanyler på injektionssprøjter, og hvordan man skaffer sig af med dem.

Læs hele historien - her

 


Hvad synes du om indlægget?

Hjalp mig videre (139)
Ikke relevant for mig (155)
Gjorde mig klogere (181)
Fold ud

Tænk over hvordan du deler dine ideer og med hvem

Når du bruger Opfind.nu er det dig, der har ansvaret for, hvornår du vælger at dele din viden med andre, og hvornår du vil hemmeligholde dine ideer. Vi stiller redskaberne for begge dele til rådighed.
Du beslutter, hvordan du vil bruge disse redskaber. Husk, at det sker på eget ansvar.

Vær særligt opmærksom på, at en opfindelse ikke kan patenteres, hvis den tidligere er:

• bragt på markedet,
• omtalt offentligt i medier (fx på nettet, i tv, nyhedsblade, faglitteratur mv.)
• omtalt i foredrag, vist på udstillinger, messer eller i brochurer

Du kan læse mere om patenter, eneretsbeskyttelse og hemmeligholdelse i Trin 2.

Videndeling eller hemmeligholdelse
Det kan være svært at beskrive præcis hvornår du skal videndele, og hvornår du skal hemmeligholde. Det er vores erfaring, at de fleste mennesker, der arbejder med nye ideer, er mere hemmelighedsfulde end nødvendigt.

Når man arbejder med ideer og opfindelser, er der kort fortalt to meget forskellige faser:

1. Idefasen
Den ensomme opfinder, der ruger over sine ideer, findes endnu - men erfaring viser, at de bedste ideer kommer fra mennesker, der videndeler. På vores blog kan du netop det - få inspiration, bygge på andres inspiration og inspirere andre.

2. Kommercialiseringsfasen
Når en ide begynder at tage form og blive til en konkret og realistisk opfindelse, skal den holdes hemmelig. Hvis man senere vil opnå patent, må ideen ikke have været offentliggjort. Og en ide kan kun kommercialiseres ved licensformidling, hvis den kan beskyttes med fx patent.

Din adfærd på Opfind.nu i praksis
Når du opretter en profil på Opfind.nu, har du adgang til at udfylde de formularer, som er tilknyttet De 10 Trin. Formularerne kan du gemme og printe, som du selv foretrækker det. Det er kun dig selv, der får adgang til at se, hvad du indtaster i formularerne. Formularen til trin 1 kan du vælge at sende ind til Opfinderrådgivningen. Den dataoverførsel, som sker her, er krypteret, og opfinderrådgiverne, der modtager formularen, har tavshedspligt.

Hvis du laver en beskrivelse af dig selv under din profil, skal du overveje nøje, hvad du vælger at skrive her, da den information vil kunne ses af andre brugere.

Når du skriver kommentarer på sitet via webloggen, skal du være opmærksom på, at andre brugere kan se de kommentarer, du lægger på. Det vil sige, at det ikke er her, du skal dele fortrolige oplysninger.

Hvis du har nogen spørgsmål til brugen af Opfind.nu, er du velkommen til at kontakte os.

God fornøjelse.