Blogger Profilbillede

Anders Jørgensen

Opfinderrådgivningens formidler Jeg er journalist og tænker i historier og budskaber omkring opfindere, opfindelser og opfinderi. Og så er jeg optaget af at sikre, der er flow i kommunikationen med brugerne. Det er min indgang til at være med på holdet.

Eventyrligt

Anders Jørgensen
14. maj 2012, 10:29

Det er det rene eventyr, som overlæge Henning Rud Andersen oplever i denne tid i USA med sin opfindelse: Den kunstige hjerteklap, der kan indføres i patienten via lysken.

Først skulle der gå 14 år og en farlig masse skærmydsler omkring hans hjerteklap.

Den blev patentanmeldt i 1993 og blev med assistance fra Opfinderrådgivningen licensformidlet i 1994, men fik først for alvor et konstruktivt ejermæssigt fodfæste efter flere omganges videresalg mellem licenstagende virksomheder.

Fra 2007 begyndte de for alvor at tage fat, med den færdigudviklede hjerteklap, som var klar til marked og patienter.

Blev godkendt i USA sidste november
Hennings opfindelse bliver nu markedsført af  til den internationale medico-virksomhed Edwards Lifescience - som  omsatte for mere end 1 milliard dollars sidste år alene på hjerteklappen.
Henning har bibeholdt sin ret til royalty de næste par år,  selvom patentet reelt er udløbet. Fordi det lå uudnyttet hen  og ventede på at godkendt til operative indgreb i USA indenfor en given årrække.

Godkendelsen til brug i USA kom i november 2011 og nu oplever han, hvor meget gang i den, der er kommet for opfindelsen, der gør en landvinding til forskel ved indoperationen af nye hjerteklapper.

Wall Street Journal har nævnt eksempelvis hjerteklappen som en af de mest banebrydende opfindelser i 2011 og avisen har i år skrevet flere artikler om hjerteklappens betydning.

På forsiden af årsrapporten sammen med far
På Edwards Lifesicence’ årsrapport for 2011, pryder Henning Rud Andersen forsiden sammen med sin gamle far Jørgen fra Himmerland - som har fået livet forlænget med en af Hennings hjerteklapper.

Hvornår er det sidst sket for en dansk opfinder, at han er blevet forsidehistorien i et kæmpe amerikansk medico-virksomheds årsrapport?
Fra Opfinderrådgivningen kan vi kun anbefale efter endt læsning af denne tekst at opleve den aktive fortælling om Henning og hans far på linket til 2011 Interactive version.

Vi synes det er velfortjent, at Henning Rud Andersen efter alle de år og alle de forhindringer på vejen, har fået den anerkendelse, han fortjener.

Hyldes i Paris i maj
Apropos anerkendelse er hjerteklappen blevet så hot, at Henning skal til verdens-konference Paris i maj, som for en stor del af programmet handler om den forholdsvis nye type hjerteklap og dens betydning.
Der bliver han præsenteret i programmet som ”the grand old man” overfor de omkring 35.000 deltagende hjertelæger.

Senere i år skal han tale ved det Europæiske Hjerteselskab (ESC = European Society of Cardiology) årlige kongres for 20-30.000 hjertelæger i München.

Det er i øvrigt Hennings kollegaer fra Skejby sygehus som underviser de amerikanske læger i at foretage operationen af hjerteklappen.

Opfinderrådgivningen hjalp i al ydmyghed med at få den første licensaftale i hus - i elvte time dengang i 1993. Sådan som det har udviklet sig, er det den største succeshistorie i vores 40 år som rådgivere.

Henning Rud Andersen motto: Never ever give up!

Links
Årsrapporten fra Edwards Lifesicence
- oplev historien i 2011 interactive version.
Anvisning: Tryk på billedet af Jørgen, der kommer dig i møde, så skifter den til et billede af ham på traktoren og der kommer en Play video-knap frem forneden i billedet - her


Hvad synes du om indlægget?

Hjalp mig videre (64)
Ikke relevant for mig (71)
Gjorde mig klogere (65)
Fold ud

Tænk over hvordan du deler dine ideer og med hvem

Når du bruger Opfind.nu er det dig, der har ansvaret for, hvornår du vælger at dele din viden med andre, og hvornår du vil hemmeligholde dine ideer. Vi stiller redskaberne for begge dele til rådighed.
Du beslutter, hvordan du vil bruge disse redskaber. Husk, at det sker på eget ansvar.

Vær særligt opmærksom på, at en opfindelse ikke kan patenteres, hvis den tidligere er:

• bragt på markedet,
• omtalt offentligt i medier (fx på nettet, i tv, nyhedsblade, faglitteratur mv.)
• omtalt i foredrag, vist på udstillinger, messer eller i brochurer

Du kan læse mere om patenter, eneretsbeskyttelse og hemmeligholdelse i Trin 2.

Videndeling eller hemmeligholdelse
Det kan være svært at beskrive præcis hvornår du skal videndele, og hvornår du skal hemmeligholde. Det er vores erfaring, at de fleste mennesker, der arbejder med nye ideer, er mere hemmelighedsfulde end nødvendigt.

Når man arbejder med ideer og opfindelser, er der kort fortalt to meget forskellige faser:

1. Idefasen
Den ensomme opfinder, der ruger over sine ideer, findes endnu - men erfaring viser, at de bedste ideer kommer fra mennesker, der videndeler. På vores blog kan du netop det - få inspiration, bygge på andres inspiration og inspirere andre.

2. Kommercialiseringsfasen
Når en ide begynder at tage form og blive til en konkret og realistisk opfindelse, skal den holdes hemmelig. Hvis man senere vil opnå patent, må ideen ikke have været offentliggjort. Og en ide kan kun kommercialiseres ved licensformidling, hvis den kan beskyttes med fx patent.

Din adfærd på Opfind.nu i praksis
Når du opretter en profil på Opfind.nu, har du adgang til at udfylde de formularer, som er tilknyttet De 10 Trin. Formularerne kan du gemme og printe, som du selv foretrækker det. Det er kun dig selv, der får adgang til at se, hvad du indtaster i formularerne. Formularen til trin 1 kan du vælge at sende ind til Opfinderrådgivningen. Den dataoverførsel, som sker her, er krypteret, og opfinderrådgiverne, der modtager formularen, har tavshedspligt.

Hvis du laver en beskrivelse af dig selv under din profil, skal du overveje nøje, hvad du vælger at skrive her, da den information vil kunne ses af andre brugere.

Når du skriver kommentarer på sitet via webloggen, skal du være opmærksom på, at andre brugere kan se de kommentarer, du lægger på. Det vil sige, at det ikke er her, du skal dele fortrolige oplysninger.

Hvis du har nogen spørgsmål til brugen af Opfind.nu, er du velkommen til at kontakte os.

God fornøjelse.