Relateret information

LINKS

Vi bruger typisk to patendatabaser til søgning:

Espacenet er international database med europæisk afsender
Espacenet

Wipo Gold er FN's internationale patentdatabase
Wipo Gold

Du kan søge på trademarks/varemærker i denne database:
TM View

Vejledning i patentsøgning

Søg og du skal finde (pdf)

Hjælp til oversættelse:

Wipo's oversættelsesværktøj

Espacenets oversættelsesværktøj

Ordbøger og oversættelse:

Synonymordbog

Ordbog, Interactive Terminology for Europe

Andre beskyttelsesformer:

Beskyttelse af spil og koncepter

Kommentar til webmaster

Hvem ejer opfindelsen

Når du har fået ideen til en ny opfindelse og finder ud af, at den sandsynligvis er ny og patenterbar, bliver du formodentlig meget glad.
Men før du slipper det hele løs, er der grund til lige at stoppe op og overveje, om du nu også selv har rettigheden til opfindelsen. Det er nemlig ikke givet.

Hvis du er i job eller har været det inden for de seneste 6 måneder, er der navnlig grund til agtpågivenhed omkring din ret til din opfindelse. Det gælder både som ansat ved en højere læreanstalt og som almindelig lønmodtager.

Herunder kan du læse om lov og ret og få et par gode råd med på vejen.

 

Fold ud

Tænk over hvordan du deler dine ideer og med hvem

Når du bruger Opfind.nu er det dig, der har ansvaret for, hvornår du vælger at dele din viden med andre, og hvornår du vil hemmeligholde dine ideer. Vi stiller redskaberne for begge dele til rådighed.
Du beslutter, hvordan du vil bruge disse redskaber. Husk, at det sker på eget ansvar.

Vær særligt opmærksom på, at en opfindelse ikke kan patenteres, hvis den tidligere er:

• bragt på markedet,
• omtalt offentligt i medier (fx på nettet, i tv, nyhedsblade, faglitteratur mv.)
• omtalt i foredrag, vist på udstillinger, messer eller i brochurer

Du kan læse mere om patenter, eneretsbeskyttelse og hemmeligholdelse i Trin 2.

Videndeling eller hemmeligholdelse
Det kan være svært at beskrive præcis hvornår du skal videndele, og hvornår du skal hemmeligholde. Det er vores erfaring, at de fleste mennesker, der arbejder med nye ideer, er mere hemmelighedsfulde end nødvendigt.

Når man arbejder med ideer og opfindelser, er der kort fortalt to meget forskellige faser:

1. Idefasen
Den ensomme opfinder, der ruger over sine ideer, findes endnu - men erfaring viser, at de bedste ideer kommer fra mennesker, der videndeler. På vores blog kan du netop det - få inspiration, bygge på andres inspiration og inspirere andre.

2. Kommercialiseringsfasen
Når en ide begynder at tage form og blive til en konkret og realistisk opfindelse, skal den holdes hemmelig. Hvis man senere vil opnå patent, må ideen ikke have været offentliggjort. Og en ide kan kun kommercialiseres ved licensformidling, hvis den kan beskyttes med fx patent.

Din adfærd på Opfind.nu i praksis
Når du opretter en profil på Opfind.nu, har du adgang til at udfylde de formularer, som er tilknyttet De 10 Trin. Formularerne kan du gemme og printe, som du selv foretrækker det. Det er kun dig selv, der får adgang til at se, hvad du indtaster i formularerne. Formularen til trin 1 kan du vælge at sende ind til Opfinderrådgivningen. Den dataoverførsel, som sker her, er krypteret, og opfinderrådgiverne, der modtager formularen, har tavshedspligt.

Hvis du laver en beskrivelse af dig selv under din profil, skal du overveje nøje, hvad du vælger at skrive her, da den information vil kunne ses af andre brugere.

Når du skriver kommentarer på sitet via webloggen, skal du være opmærksom på, at andre brugere kan se de kommentarer, du lægger på. Det vil sige, at det ikke er her, du skal dele fortrolige oplysninger.

Hvis du har nogen spørgsmål til brugen af Opfind.nu, er du velkommen til at kontakte os.

God fornøjelse.

Almindelige lønmodtagere

Når du som almindelig lønmodtager finder på en ny og lovende opfindelse er du underlagt Lov om Arbejdstageres opfindelser.

Du kan læse loven her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=66113

Denne lov indledes godt nok med at fastslå (§3), at en ansat opfinder som udgangspunkt har retten til de opfindelse, han gør.
Men så kommer begrænsningerne.

For har arbejdstageren gjort en opfindelse, som han må anses at være nået til gennem sin tjeneste, kan arbejdsgiveren kræve retten til opfindelsen overdraget, hvis opfindelsen falder inden for arbejdsgiverens arbejdsområde.

Det samme gælder, hvis opfindelsen er gjort i forbindelse med en opgave, som arbejdsgiveren har stillet; også selv om opfindelsen falder uden for arbejdsgiverens arbejdsområde.

Som arbejdstagende opfinder har man pligt til at anmelde sin opfindelse til arbejdsgiveren, så snart man bliver opmærksom på, at opfindelsen sandsynligvis er patenterbar, og arbejdsgiveren skal inden fire måneder herefter meddele, om han ønsker retten til opfindelsen overdraget.

Undlader eller glemmer han det, tilhører retten til opfindelsen opfinderen. Hvis arbejdsgiveren erhverver retten til opfindelsen, er opfinderen berettiget til en rimelig godtgørelse.

Selve loven er forbilledlig kort og overkommelig at læse igennem, så det vil vi opfordre enhver ansat opfinder til at gøre.

Men der kan være mange detailspørgsmål.
Hvad er f.eks. en rimelig godtgørelse?

Om det og meget andet kan man læse i dette link:
http://ubva.dk/files/pdf/ubva-pub-opfind1.pdf

Kilde: Lov om arbejdstageres opfindelser - med kommentarer af Mads Bryde Andersen.

Ansatte ved højere læreanstalter

 Her gælder lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, populært kaldet forskerpatentloven.
Læs loven her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=123680

Loven minder på mange måder om lov om arbejdstageres opfindelser, men dog med den forskel, at institutionerne kun har to måneders frist (der dog kan forlænges) til at meddele, om de ønsker retten overdraget.

Og gør de det, har de en forpligtelse til at søge rettighederne nyttiggjort.

ERKLÆRINGER

Vi har formuleret to erklæringer, som du kan vælge at downloade her:

Erklæring - arbejdstager anmelder sin opfindelse

Friholdelseserklæring fra arbejdsgiver

FAQ



På opfinderrådgivningen har vi gennem tiden fået en del spørgsmål inden for dette emne.
Vi har samlet de vigtigste i denne FAQ:

Q: Skal jeg anmelde min opfindelse, så snart jeg har fået ideen?

A: Nej, når loven skriver, at man skal gøre det "uden ugrundet ophold" betyder det, at man skal gøre det, når man har undersøgt, at opfindelsen sandsynligvis er ny og patenterbar.
De færreste arbejdsgivere er interesseret i, at medarbejderne anmelder løse ideer som opfindelser, med de forpligtelser der følger for arbejdsgiveren.

Q: Er det ikke nok, at jeg bare fortæller min chef mundtligt, at jeg har gjort en opfindelse?

A: Nej. Gør det skriftligt. Så er der ikke tvivl om, at det er sket og hvornår det er sket.
Vi vurderer at en e-mail (som man gemmer) er OK, med mindre man da er på direkte kollisionskurs med sin arbejdsgiver. [her] kan du finde et forslag til en formular til anmeldelse af en opfindelse til arbejdsgiveren.

Q: Jeg er lidt i tvivl men vurderer, at opfindelsen falder uden for min arbejdsgivers arbejdsområde. Kan jeg ikke bare køre videre uden at anmelde opfindelsen.

A: Det vil vi meget fraråde. Hvis der bare den mindste tvivl om, at opfindelsen kan ligge inden for arbejdsgiverens arbejdsområde, så få sagen på det rene med det samme.
Der er eksempler på, at en arbejdsgiver har fået overdraget rettigheden til en opfindelse, også selv om det ikke forekommer umiddelbart indlysende, at han burde have haft det.

Det er surt at modne en opfindelse, som det viser sig, at en anden har retten til.
Drøft eventuelt sagen med en jurist i din faglige organisation. [her] kan du finde et forslag til en formular, hvor du anmoder om at blive fritstillet i forhold til arbejdsgiverens krav.

Q: Jeg har gjort en opfindelse som falder inden for min arbejdsgivers arbejdsområde, men jeg gjorde den i fritiden/under min ferie, så den må vel tilhøre mig?

A: Nej. Loven skelner ikke mellem arbejdstid og fritid eller ferie på dette punkt, så der er ingen vej uden om en anmeldelse.

Q: Jeg har gjort en opfindelse, som falder inden for min arbejdsgivers arbejdsområde, men jeg lader min mand/kone/far stå for opfindelsen. Det sker der vel ikke noget ved?

A: Lad være. Det er alt for farligt. Hvis opfindelsen skulle vise sig virkelig at være noget værd, undgår du næppe at løbe ind i alvorlige problemer. Det er de færreste opfindelser, der er den risiko værd.

Det, at kommercialisere en opfindelse, kræver stor kompetence, og din stråmand vil på et eller andet tidspunkt falde igennem, så det kommer frem, hvem den virkelige opfinder er.
Som opfinder har du udfordringer nok. Lad være med at komplicere dem yderligere.

Q: Jeg kan se af lov om arbejdstageres opfindelser, at jeg har ret til selv, og for egne midler, at indgive en patentansøgning. Er det ikke en god ide?

A: I særlige tilfælde, måske, men i de fleste tilfælde er det ikke. Med mindre du tilfældigvis er patentekspert, vil en "hjemmestrikket" patentansøgning gøre mere skade end gavn, og en professionelt udført ansøgning koster penge.

Virksomheden kan have et ønske om at udvikle din opfindelse med henblik på senere patentering, når alt er klart. Hvis du indgiver en patentansøgning på et tidligt tidspunkt, vil din opfindelse blive offentliggjort efter 1½ år (hvis den da ikke er trukket tilbage inden da).
Bortset fra områder hvor der forskes og patenteres ivrigt, fraråder vi generelt at man patenterer meget tidligt.