Tips: Beregning af produktionsomkostninger

Det bedste udgangspunkt når du ønsker at estimere produktionsomkostninger, er at søge efter beslægtede teknologier, eller produkter som allerede er på markedet.

Hvis din idé aldrig tidligere er set på markedet, kan det være en svær beregning.
Her kræver det, at du sætter dig endnu grundigere ind i en potentiel kundes villighed til at købe din teknologi eller produkt.
Herunder et par eksempler på fremgangsmåde til estimering af produktions- og salgspriser.

 

Fold ud

Tænk over hvordan du deler dine ideer og med hvem

Når du bruger Opfind.nu er det dig, der har ansvaret for, hvornår du vælger at dele din viden med andre, og hvornår du vil hemmeligholde dine ideer. Vi stiller redskaberne for begge dele til rådighed.
Du beslutter, hvordan du vil bruge disse redskaber. Husk, at det sker på eget ansvar.

Vær særligt opmærksom på, at en opfindelse ikke kan patenteres, hvis den tidligere er:

• bragt på markedet,
• omtalt offentligt i medier (fx på nettet, i tv, nyhedsblade, faglitteratur mv.)
• omtalt i foredrag, vist på udstillinger, messer eller i brochurer

Du kan læse mere om patenter, eneretsbeskyttelse og hemmeligholdelse i Trin 2.

Videndeling eller hemmeligholdelse
Det kan være svært at beskrive præcis hvornår du skal videndele, og hvornår du skal hemmeligholde. Det er vores erfaring, at de fleste mennesker, der arbejder med nye ideer, er mere hemmelighedsfulde end nødvendigt.

Når man arbejder med ideer og opfindelser, er der kort fortalt to meget forskellige faser:

1. Idefasen
Den ensomme opfinder, der ruger over sine ideer, findes endnu - men erfaring viser, at de bedste ideer kommer fra mennesker, der videndeler. På vores blog kan du netop det - få inspiration, bygge på andres inspiration og inspirere andre.

2. Kommercialiseringsfasen
Når en ide begynder at tage form og blive til en konkret og realistisk opfindelse, skal den holdes hemmelig. Hvis man senere vil opnå patent, må ideen ikke have været offentliggjort. Og en ide kan kun kommercialiseres ved licensformidling, hvis den kan beskyttes med fx patent.

Din adfærd på Opfind.nu i praksis
Når du opretter en profil på Opfind.nu, har du adgang til at udfylde de formularer, som er tilknyttet De 10 Trin. Formularerne kan du gemme og printe, som du selv foretrækker det. Det er kun dig selv, der får adgang til at se, hvad du indtaster i formularerne. Formularen til trin 1 kan du vælge at sende ind til Opfinderrådgivningen. Den dataoverførsel, som sker her, er krypteret, og opfinderrådgiverne, der modtager formularen, har tavshedspligt.

Hvis du laver en beskrivelse af dig selv under din profil, skal du overveje nøje, hvad du vælger at skrive her, da den information vil kunne ses af andre brugere.

Når du skriver kommentarer på sitet via webloggen, skal du være opmærksom på, at andre brugere kan se de kommentarer, du lægger på. Det vil sige, at det ikke er her, du skal dele fortrolige oplysninger.

Hvis du har nogen spørgsmål til brugen af Opfind.nu, er du velkommen til at kontakte os.

God fornøjelse.

Eksempel: Nyt produkt hvor der allerede er flere sammenlignelige produkter i markedet

Brug eksisterende produkter som guideline. Første trin er at indsamle detailpriser på dine konkurrerende produkter. Med udgangspunkt i detailpriser kan du nu begynde at regne tilbage for herigennem at blive klogere på omkostningsstrukturen og prissætningen af dit produkt.

Lad os antage at dit produkt kan sælges til 200 kroner i markedet og at dine estimater viser, at du kan producere dit produkt for 40 kroner. Det betyder meget sjældent, at du kan opretholde en profit på 160 kroner pr. produkt - desværre.

Her et eksempel på en grov model for omkostningssammensætningen for dit produkt når det bringes i markedet uden distributionsled:

For producenten (pr. produkt i DKK):

Produktionsomkostninger:

  • Værktøjer, maskinel, materialer mm

 

40

Forretningsomkostninger:

  • Udvikling, markedsføring, faste omkostninger

 

20

Totalomkostninger

60

Engrospris

80

Profit til producent

20


 For retailer:

Købspris:

80

Forretningsomkostninger:

  • Udvikling, markedsføring, faste omkostninger, lager
  • Garantiforpligtelser mm.

70

Totalomkostninger

150

Retailpris

200

Nettoprofit for retailer

50

 

Som du kan se af beregningseksemplet, er den samlede nettoprofit for BÅDE producent og retailer kun 70 kroner.

Sat en anelse på spidsen, så gælder det for både producenter, distributører og retailers, at produktet er mindre interessant end den profitmulighed som det repræsenterer.
For alle tre parter gælder samme tankesæt: deres forretning er baseret på salg af 'enheder' - enheder som 'indeholder' profit.

Det er ikke så interessant, hvad enheden er, blot den er profitabel at sælge. Et nyt produkt rummer således muligheden for at sælge yderligere enheder og herigennem opnå 'ny' indtjening.

Værdien af din opfindelse til en producent eller retailer kan på samme måde anskues som den potentielle indtjeningsmulighed, din enhed repræsenterer.
Fordele og features ved din idé er blot mekanismer, som bidrager til at motivere kunder til at købe enheden.

Bruge eksemplet ovenfor til at få indblik i produktionsomkostninger og overblik over den samlede prissammensætning for din idé. Husk at prissammensætningen ovenfor ikke medtager eksempelvis eksterne distributører/grossister - i visse brancher er dette en nødvendighed, hvorfor du så bør estimere omkostninger til dette.