Relaterede blogindlæg

Kommentar til webmaster

Vindenergi

Når man betragter en af de store vindmøller, der kører rundt med et relativt lavt omdrejningstal kunne man spørge sig selv: Går der ikke megen vind tabt imellem bladene? kunne man ikke udnytte vinden bedre med flere blade, tragte eller andre mekanismer?
Desværre er forholdene ikke så simple som de ser ud.

 

Fold ud

Tænk over hvordan du deler dine ideer og med hvem

Når du bruger Opfind.nu er det dig, der har ansvaret for, hvornår du vælger at dele din viden med andre, og hvornår du vil hemmeligholde dine ideer. Vi stiller redskaberne for begge dele til rådighed.
Du beslutter, hvordan du vil bruge disse redskaber. Husk, at det sker på eget ansvar.

Vær særligt opmærksom på, at en opfindelse ikke kan patenteres, hvis den tidligere er:

• bragt på markedet,
• omtalt offentligt i medier (fx på nettet, i tv, nyhedsblade, faglitteratur mv.)
• omtalt i foredrag, vist på udstillinger, messer eller i brochurer

Du kan læse mere om patenter, eneretsbeskyttelse og hemmeligholdelse i Trin 2.

Videndeling eller hemmeligholdelse
Det kan være svært at beskrive præcis hvornår du skal videndele, og hvornår du skal hemmeligholde. Det er vores erfaring, at de fleste mennesker, der arbejder med nye ideer, er mere hemmelighedsfulde end nødvendigt.

Når man arbejder med ideer og opfindelser, er der kort fortalt to meget forskellige faser:

1. Idefasen
Den ensomme opfinder, der ruger over sine ideer, findes endnu - men erfaring viser, at de bedste ideer kommer fra mennesker, der videndeler. På vores blog kan du netop det - få inspiration, bygge på andres inspiration og inspirere andre.

2. Kommercialiseringsfasen
Når en ide begynder at tage form og blive til en konkret og realistisk opfindelse, skal den holdes hemmelig. Hvis man senere vil opnå patent, må ideen ikke have været offentliggjort. Og en ide kan kun kommercialiseres ved licensformidling, hvis den kan beskyttes med fx patent.

Din adfærd på Opfind.nu i praksis
Når du opretter en profil på Opfind.nu, har du adgang til at udfylde de formularer, som er tilknyttet De 10 Trin. Formularerne kan du gemme og printe, som du selv foretrækker det. Det er kun dig selv, der får adgang til at se, hvad du indtaster i formularerne. Formularen til trin 1 kan du vælge at sende ind til Opfinderrådgivningen. Den dataoverførsel, som sker her, er krypteret, og opfinderrådgiverne, der modtager formularen, har tavshedspligt.

Hvis du laver en beskrivelse af dig selv under din profil, skal du overveje nøje, hvad du vælger at skrive her, da den information vil kunne ses af andre brugere.

Når du skriver kommentarer på sitet via webloggen, skal du være opmærksom på, at andre brugere kan se de kommentarer, du lægger på. Det vil sige, at det ikke er her, du skal dele fortrolige oplysninger.

Hvis du har nogen spørgsmål til brugen af Opfind.nu, er du velkommen til at kontakte os.

God fornøjelse.

En vindmølle opbremser vinden og udtager derved energi fra den. En vindmølle har maksimal virkningsgrad, når den opbremser vinden så hastigheden bliver reduceret til 2/3 af hastigheden foran møllen.

Opbremsningen sker ved, at strømningen oplever et modtryk, når den nærmer sig rotoren. Til at begynde med er modtrykket jævnt fordelt over rotoren, og de enkelte vinger kan ikke mærkes.
Nærmere ved vingerne kan de enkelte vingeblade mærkes, men i den tid, det tager vinden at blive bremset op, når der at løbe flere vinger forbi ethvert punkt på rotorskiven, og vinden oplever derfor modtrykket som jævnt fordelt over rotorskiven.

Ved en vindhastighed på 10 m/sek. roterer en stor vindmølle med f.eks. 100 m rotordiameter måske 15 omdr./min.
Det ser dovent ud - men størrelsen snyder, for den yderste del af bladene bevæger sig med en hastighed på næsten 80 m/sek eller 8 gange vindhastigheden. Man taler også om, at den kører med et tiphastighedsforhold på 8

Dette tiphastighedsforhold er i øvrigt nogenlunde det samme hvad enten vindmøllen har stor eller lille diameter. Det er derfor at små vindmøller roterer hurtigere end store.
Men spidsen af bladene bevæger sig med nogenlunde samme hastighed gennem luften - og under alle omstændigheder med  mange gange vindens hastighed, og rotoren udtager derfor energi af hele det areal, den bestryger.

Der er altså ikke tale om, at det er vindens pres på det enkelte rotorblad, der giver anledning til energiudnyttelsen.

Af samme grund kan man også sagtens have vindmøller med kun et blad og en kontravægt - de har været forsøgt. Men der en række udfordringer der gør, at man alligevel ikke bruger denne løsning - bl.a. skæv påvirkning af aksel og lejer samt æstetiske forhold.

En vindmølle med kun en vinge har en mindre udnyttelse af det bestrøgne areal - men ikke ret meget mindre. Når man for de fleste vindmøllers vedkommende er landet på 3 vinger skyldes det derfor dels belastningsmæssige forhold og dels æstetiske.

Udviklingen af vindmøller var i en pionerfase i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 80'erne. På det tidspunkt fandtes der mange forskellige løsninger der konkurrerede mod hinanden.
Der var f.eks langsomt kørende vindroser, vindmøller med lodret akse og vindmøller med skrå akse, og der blev også lavet forsøg med tragte og andre løsninger.
Men udskilningsløbet varede ikke så længe. I dag er der tale om højt specialiserede, modne løsninger, hvor man skal have en dyb ekspertise for at kunne bidrage med noget brugbart.

Et område hvor der måske kunne peges på nye løsninger er de helt små vindmøller (husstandsmøller). Disse har ikke i samme omfang som de store været et led i produktudviklingen, i hvert fald ikke herhjemme.
Men også for disse vindmølletypers vedkommende bør nye teknologier og koncepter funderes på et solidt kendskab til eksisterende teknik og et vist kendskab til aerodynamik.