Kommentar til webmaster

Trin 6: Prototypeudvikling

Det er vigtigt, at opfindelsen kommunikeres så tydeligt som muligt. Hvis ideen er fysisk frem for konceptuel, er en model ofte en stor hjælp til forklaring af ideen.

Der findes flere forskellige former for modeller og niveauer at fremstille en opfindelse på, herunder skuemodel, funktionsmodel og prototype.

Fold ud

Tænk over hvordan du deler dine ideer og med hvem

Når du bruger Opfind.nu er det dig, der har ansvaret for, hvornår du vælger at dele din viden med andre, og hvornår du vil hemmeligholde dine ideer. Vi stiller redskaberne for begge dele til rådighed. Du beslutter, hvordan du vil bruge disse redskaber. Husk, at det sker på eget ansvar.

Vær særligt opmærksom på, at en opfindelse ikke kan patenteres, hvis den tidligere er:


• bragt på markedet,
• omtalt offentligt i medier (fx på nettet, i tv, nyhedsblade, faglitteratur mv.)
• omtalt i foredrag, vist på udstillinger, messer eller i brochurer

Du kan læse mere om patenter, eneretsbeskyttelse og hemmeligholdelse i Trin 2.

 

Videndeling eller hemmeligholdelse
Det kan være svært at beskrive præcis hvornår du skal videndele, og hvornår du skal hemmeligholde. Det er vores erfaring, at de fleste mennesker, der arbejder med nye ideer, er mere hemmelighedsfulde end nødvendigt.

Når man arbejder med ideer og opfindelser, er der kort fortalt to meget forskellige faser:

1. Idefasen

Den ensomme opfinder, der ruger over sine ideer, findes endnu - men erfaring viser, at de bedste ideer kommer fra mennesker, der videndeler. På vores blog kan du netop det - få inspiration, bygge på andres inspiration og inspirere andre.

 

2. Kommercialiseringsfasen

Når en ide begynder at tage form og blive til en konkret og realistisk opfindelse, skal den holdes hemmelig. Hvis man senere vil opnå patent, må ideen ikke have været offentliggjort. Og en ide kan kun kommercialiseres ved licensformidling, hvis den kan beskyttes med fx patent.

 

Din adfærd på Opfind.nu i praksis

Når du opretter en profil på Opfind.nu, har du adgang til at udfylde de formularer, som er tilknyttet De 10 Trin. Formularerne kan du gemme og printe, som du selv foretrækker det. Det er kun dig selv, der får adgang til at se, hvad du indtaster i formularerne. Formularen til trin 1 kan du vælge at sende ind til Opfinderrådgivningen. Den dataoverførsel, som sker her, er krypteret, og opfinderrådgiverne, der modtager formularen, har tavshedspligt.

Hvis du laver en beskrivelse af dig selv under din profil, skal du overveje nøje, hvad du vælger at skrive her, da den information vil kunne ses af andre brugere.

Når du skriver kommentarer på sitet via webloggen, skal du være opmærksom på, at andre brugere kan se de kommentarer, du lægger på. Det vil sige, at det ikke er her, du skal dele fortrolige oplysninger.

Hvis du har nogen spørgsmål til brugen af Opfind.nu, er du velkommen til at kontakte os.

 

God fornøjelse.

Skuemodellen

trin6_skuemodel.JPG
En skuemodel er en model, der i størrelse og form viser ideen, men uden at have dens funktion - fx en telefon, der kan vise knap- og displayplacering samt håndgrebet. En skuemodel er en god måde at visualisere og materialisere en opfindelse på, så den er lettere at forholde sig til for aftageren.

 

Funktionsmodellen

trin6_funktionsmodel.JPG
En funktionsmodel viser opfindelsens funktion, men den behøver ikke nødvendigvis ligne. En funktionsmodel bruges oftest til at vise, at teknologien eller principperne i funktionen fungerer. I forskningsverdenen kalder man det 'proof-of-concept' - hvilket beskriver den proces, der skal til for at dokumentere opfindelsens rigtighed. Det har oftest stor betydning for en aftagervirksomhed, at de kan se, at opfindelsen reelt virker efter hensigten.

 

Prototypen

trin6_prototype.JPG
En prototype er din opfindelse nøjagtigt vist, som den vil se ud som færdigt produkt eller løsning. En prototype kan være kostbar at udvikle, men det kan være nødvendigt i nogle tilfælde for at få solgt opfindelsen.

 

 

 

 

 

Hvis du vil vide mere

Opfinderrådgivningen har viden om design, 3D print, funktionsmodeller og prototyper inden for mange produktområder, samt et netværk af partnere, som det er muligt at trække på, når det gælder viden om særlige prototyper. Du har også mulighed for at låne Opfinderrådgivningens ideværksted, hvor du efter aftale selv kan arbejde på skuemodeller og funktionsmodeller, samt få hjælp til at lave et 3D print m.m. af opfindelsen.

Kontakt Opfinderrådgivningen for at høre mere om dine muligheder.