LINKS
HEMMELIGHOLDELSESAFTALER
Non Disclosure Agreement eller NDA, kaldes for hemmeligholdelsesaftale på dansk. Herunder findes en standardskabelon på dansk eller engelsk.

Skabelon  hemmeligholdelsesaftale dansk (word)

Skabelon  hemmeligholdelsesaftale engelsk (word)

Patent- og Varemærkestyrelsens skabeloner til handel med IPR:
Standarkontrakter
(herunder hemmeligholdesesaftaler)

Skemaer og tjeklister - mikrobusiness.dk

Skemaer og tjeklister til selvstændige

Bogen "Har vi en aftale"
af Peter Lind Nielsen
Har vi en aftale?

 

Kommentar til webmaster

Trin 7: Aftaler
- specielt hemmeligholdelsesaftaler

På et vist tidspunkt, når du som opfinder skal dokumentere, udvikle eller sælge (licenssalg) din ide, får du brug for at drøfte den med andre mennesker.

Det kan være en teknisk ekspert eller en butiksejer, hvis mening du gerne vil høre eller et spørgsmål om godkendelse, som du skal drøfte med en myndighed i en offentlig styrelse.
eller måske et firma, som du mener vil være god til at udnytte din ide.

I en sådan situation vil du naturligvis sikre dig, at modtageren ikke misbruger din ide. Det kan du gøre ved at bruge en hemmeligholdelsesaftale. 
Den bliver tit omtalt efter det engelske navn som en NDA. Det står for Non Disclosure Agreement.

Det er ikke altid nødvendigt at lave en sådan aftale.

Du kan bruge hjælpeformularen her til højre Udfyld Trin 7 til dine egne notater.

Fold ud

Tænk over hvordan du deler dine ideer og med hvem

Når du bruger Opfind.nu er det dig, der har ansvaret for, hvornår du vælger at dele din viden med andre, og hvornår du vil hemmeligholde dine ideer. Vi stiller redskaberne for begge dele til rådighed.
Du beslutter, hvordan du vil bruge disse redskaber. Husk, at det sker på eget ansvar.

Vær særligt opmærksom på, at en opfindelse ikke kan patenteres, hvis den tidligere er:

• bragt på markedet,
• omtalt offentligt i medier (fx på nettet, i tv, nyhedsblade, faglitteratur mv.)
• omtalt i foredrag, vist på udstillinger, messer eller i brochurer

Du kan læse mere om patenter, eneretsbeskyttelse og hemmeligholdelse i Trin 2.

Videndeling eller hemmeligholdelse
Det kan være svært at beskrive præcis hvornår du skal videndele, og hvornår du skal hemmeligholde. Det er vores erfaring, at de fleste mennesker, der arbejder med nye ideer, er mere hemmelighedsfulde end nødvendigt.

Når man arbejder med ideer og opfindelser, er der kort fortalt to meget forskellige faser:

1. Idefasen
Den ensomme opfinder, der ruger over sine ideer, findes endnu - men erfaring viser, at de bedste ideer kommer fra mennesker, der videndeler. På vores blog kan du netop det - få inspiration, bygge på andres inspiration og inspirere andre.

2. Kommercialiseringsfasen
Når en ide begynder at tage form og blive til en konkret og realistisk opfindelse, skal den holdes hemmelig. Hvis man senere vil opnå patent, må ideen ikke have været offentliggjort. Og en ide kan kun kommercialiseres ved licensformidling, hvis den kan beskyttes med fx patent.

Din adfærd på Opfind.nu i praksis
Når du opretter en profil på Opfind.nu, har du adgang til at udfylde de formularer, som er tilknyttet De 10 Trin. Formularerne kan du gemme og printe, som du selv foretrækker det. Det er kun dig selv, der får adgang til at se, hvad du indtaster i formularerne. Formularen til trin 1 kan du vælge at sende ind til Opfinderrådgivningen. Den dataoverførsel, som sker her, er krypteret, og opfinderrådgiverne, der modtager formularen, har tavshedspligt.

Hvis du laver en beskrivelse af dig selv under din profil, skal du overveje nøje, hvad du vælger at skrive her, da den information vil kunne ses af andre brugere.

Når du skriver kommentarer på sitet via webloggen, skal du være opmærksom på, at andre brugere kan se de kommentarer, du lægger på. Det vil sige, at det ikke er her, du skal dele fortrolige oplysninger.

Hvis du har nogen spørgsmål til brugen af Opfind.nu, er du velkommen til at kontakte os.

God fornøjelse.

trin7_hemmeligholdelsesaftale.JPG

Vurdér om det er nødvendigt med hemmeligholdelsesaftale

Du bør vurdere fra gang til gang, om det er nødvedigt at lave en hemmeligholdelsesaftale.
Hvis du for eksempel vil drøfte med din isenkræmmer, hvilke redskaber der findes til en bestemt opgave i køkkenet, er det ikke sikkert, at du får brug for at fortælle, hvad du har i tankerne. 
I sådant et tilfælde behøver du ikke bede isenkræmmeren om at underskrive en hemmeligholdelsesaftale.

Det kan bedrevente til næste gang, hvor du vil præsentere ham for detaljer om dit nye redskab.

Det er som regel heller ikke nødvendigt med en aftale, hvis du vil drøfte en idé til at forhindre højresvingsulykker for cyklister med en sagsbehandler i Færdselsstyrelsen eller med en ekspert på DTU eller Teknologisk Institut, som via sin ansættelse har tavshedspligt.

Her på trin 7 ser vi specifikt på hemmeligholdelsesaftaler.
Der er lagt to brugbare skabeloner her på siden i højre spalte.
på Trin 10 kan du læse om Licensaftaler, herunder Options- og Licensaftaler - link.

Vigtige overvejelser før kontakt til mulige licenstagere

Før du kontakter en virksomhed med din ide og eventuelt beder dem underskrive en hemmeligholdelsesaftale, bør du være sikker på følgende:

- Virker din ide, er den ny, og kan den beskyttes effektivt?

- Har du "googlet", hvad der findes på markedet i forvejen, og har du nøje undersøgt, hvilke patenter der allerede findes?
- Er du parat til at lade andre vurdere din ide?
- Er du parat til at præsentere den skriftligt i alle detaljer?

Timing omkring hemmeligholdelsesaftalen

For at sikre dig bedst muligt i forbindelse med præsentation af din ide for en virksomhed, bør du få virksomheden til at underskrive en hemmeligholdelsesaftale. 
Du kan finde link til hemmeligholdelsesaftaler på både dansk og engelsk i højre spalte her på siden.

Indled aldrig et præsentationsmøde med at hive en hemmeligholdelsesaftale op af tasken og forlange, at den bliver underskrevet på stedet. Send altid den udfyldte hemmeligholdelsesaftale pr. brev eller mail i god tid før mødet, så modtageren kan gennemgå den i fred og ro - forslag til præsentationsbreve her.

Ikke alle virksomheder vil underskrive
Nogle firmaer får aftalen gennemgået af en ekstern advokat, mens andre firmaer kun vil underskrive deres egen version.

Nogle meget store og ofte internationale firmaer underskriver aldrig hemmeligholdelsesaftaler og forlanger måske endda, at du fremlægger bevis for, at du har indleveret en patentansøgning, som en betingelse for at se på din henvendelse.  

Men hvis du kan sælge tryghed (=at du ved, din ide er ny og patentérbar) og interesse (=at fx en forretning eller en ekspert vurderer den som god og salgbar), er de fleste firmaer parate til at underskrive en hemmeligholdelsesaftale.

Du bør være forberedt på, at de ikke uden videre vil skrive under på en hemmeligholdelsesaftale. Det skyldes ofte, at de er bange for at fraskrive sig retten til at udnytte den viden, de allerede har.

Første møde med virksomheden
Selv om der allerede er taget højde for det i hemmeligholdelsesaftalen, kan du blive nødt til ved det første møde kun at fortælle, hvad din ide kan - men ikke, hvordan den kan det.
Når firmaet bliver mere tryg ved, hvad du og din ide kan bruges til, løser sagen sig ofte - og der bliver som regel underskrevet.  

Det bør hemmeligholdelsesaftalen indeholde

En hemmeligholdelsesaftale bør indeholde en beskrivelse af parterne, samt en beskrivelse af, hvad ideen går ud på. Men ikke hvordan den virker!
Desuden bør nævnes, hvordan ideen bliver præsenteret. For eksempel ved demonstration af funktionsmodel, skriftlig præsentation, samt dato for præsentationen, og hvor den finder sted.

Som opfinder bør du huske
- En hemmeligholdelsesaftale er ikke et alternativ til registrering af patenter, brugsmodeller, design eller anden immaterialretslig beskyttelse

- Få altid underskrevet en hemmeligholdelsesaftale, før du præsenterer din ide i alle detaljer - også selv om der allerede er indleveret en patentansøgning.

Det tager typisk længere tid end forventet at få en ide sat i produktion, og det sker, at der bliver brug for at trække patentansøgningen tilbage, fordi teknikken ændrer sig undervejs. Det kan føre til en endnu bedre patentansøgning, som kommer ud af ideen. Der kan hemmeligholdelsesaftalen været en god hjælp undervejsi processen.