Nikolaj Ilsted Bech

Om mig

Fold ud

Tænk over hvordan du deler dine ideer og med hvem

Når du bruger Opfind.nu er det dig, der har ansvaret for, hvornår du vælger at dele din viden med andre, og hvornår du vil hemmeligholde dine ideer. Vi stiller redskaberne for begge dele til rådighed.
Du beslutter, hvordan du vil bruge disse redskaber. Husk, at det sker på eget ansvar.

Vær særligt opmærksom på, at en opfindelse ikke kan patenteres, hvis den tidligere er:

• bragt på markedet,
• omtalt offentligt i medier (fx på nettet, i tv, nyhedsblade, faglitteratur mv.)
• omtalt i foredrag, vist på udstillinger, messer eller i brochurer

Du kan læse mere om patenter, eneretsbeskyttelse og hemmeligholdelse i Trin 2.

Videndeling eller hemmeligholdelse
Det kan være svært at beskrive præcis hvornår du skal videndele, og hvornår du skal hemmeligholde. Det er vores erfaring, at de fleste mennesker, der arbejder med nye ideer, er mere hemmelighedsfulde end nødvendigt.

Når man arbejder med ideer og opfindelser, er der kort fortalt to meget forskellige faser:

1. Idefasen
Den ensomme opfinder, der ruger over sine ideer, findes endnu - men erfaring viser, at de bedste ideer kommer fra mennesker, der videndeler. På vores blog kan du netop det - få inspiration, bygge på andres inspiration og inspirere andre.

2. Kommercialiseringsfasen
Når en ide begynder at tage form og blive til en konkret og realistisk opfindelse, skal den holdes hemmelig. Hvis man senere vil opnå patent, må ideen ikke have været offentliggjort. Og en ide kan kun kommercialiseres ved licensformidling, hvis den kan beskyttes med fx patent.

Din adfærd på Opfind.nu i praksis
Når du opretter en profil på Opfind.nu, har du adgang til at udfylde de formularer, som er tilknyttet De 10 Trin. Formularerne kan du gemme og printe, som du selv foretrækker det. Det er kun dig selv, der får adgang til at se, hvad du indtaster i formularerne. Formularen til trin 1 kan du vælge at sende ind til Opfinderrådgivningen. Den dataoverførsel, som sker her, er krypteret, og opfinderrådgiverne, der modtager formularen, har tavshedspligt.

Hvis du laver en beskrivelse af dig selv under din profil, skal du overveje nøje, hvad du vælger at skrive her, da den information vil kunne ses af andre brugere.

Når du skriver kommentarer på sitet via webloggen, skal du være opmærksom på, at andre brugere kan se de kommentarer, du lægger på. Det vil sige, at det ikke er her, du skal dele fortrolige oplysninger.

Hvis du har nogen spørgsmål til brugen af Opfind.nu, er du velkommen til at kontakte os.

God fornøjelse.


Senest online 16. november

Log ind for at skrive til Nikolaj Ilsted

Log ind

Ratings på Nikolaj Ilsteds blogindlæg

Hjalp mig videre (156)
Ikke relevant for mig (154)
Gjorde mig klogere (140)

Seneste aktiviteter på opfind.nu


Blogindlæg: Derfor er en optionsaftale vigtig

14. mar 2013 kl. 12:00

En optionsaftale kan ofte med fordel indgås allerede efter det første positive møde med virksomheden.Vi oplever i Opfinderrådgivningen jævnligt, at der opstår et slags tomrum efter en opfindelse er blevet præsenteret for en virksomhed.  En god måde at undgå dette tomrum og holde klare linjer tidligt i forløbet er, at der indgås en optionsaftale mellem opfinder og virksomhed, mens virksomheden overvejer den nye sag. Allerede når en opfindelse er blevet præsenteret for en virksomhed ...


Blogindlæg: Opfindertjenesten skyder skoleåret i gang

22. aug 2011 kl. 14:24

Fredag den 18. august rykkede Opfindertjenesten ud på Cph West i Ishøj og skød det nye skoleår i gang sammen med 2b på HHX, der har innovation som linjefag. De blev præsenteret for et bredt udvalg af store og små opfindelser og deres direkte eller snørklede veje fra ide til produkt. Rasmus Offersen Fra Opfinderrådgivningen brugte eksemplerne til at give et godt billede af hvordan man kan få en god ide til at blive til en god forretning. Der blev talt om licensaftaler og patenter, hvorfor man kan blive fattig af at patentere og hvordan man via en alternativ strategi, godt ...