Opfindelseskanon
Patent- og Varemærkestyrelsen har i samarbejde med Teknologisk
Institut opstillet en kanon over de bedste danske opfindelser.
Listen omfatter indtil videre 11 opfindelser, lige fra Valdemar
Poulsens fonograf til Aresas minerydningsplante.
Kanonudvalget består af Peter Cordsen, projektleder ved
Teknologisk Instituts center for Idé & Vækst, den
professionelle opfinder Palle R. Jensen samt kvalitetschef Flemming
Mejl og vicedirektør Keld Nymann fra Patent- og
Varemærkestyrelsen.
Peter Cordsen hilser initiativet velkommen: "Vi tænker
sjældent over, at grundlaget for mange af de ting, vi omgiver os
med i dagligdagen, blev opfundet af enkeltpersoner eller af en
lille opfindergruppe, og at de ofte havde store vanskeligheder.
Nutidens opfindere møder også store udfordringer, og derfor er det
godt, at vi har nogle forbilleder. Historien viser også, at man
skal være forsigtig med at rynke på næsen af nye ideer. Da Valdemar
Poulsen med sin telegrafon opfandt den magnetiske
informationslagring, var samtiden skeptisk. I dag er vi alle dybt
afhængige af at kunne gemme information på harddiske".
De 11 opfindelser, der foreløbig er kommet på listen, er som
følger:
-
Magnetisk lagring, Valdemar Poulsen
(1869-1942)
-
Højttaleren, Peter L. Jensen (1887-1962)
-
Tørbatteriet, Wilhelm Hellesen (1836-1892)
-
Insulin, August Krogh (1874-1949), deltog i
udviklingen af insulin
-
Stomiposen, Elise Sørensen
-
Legoklodsen, skabt i 1940'erne
-
Stålvaskene, G.A.L. Thorsen, i 1950'erne
-
Carlsbergs gær, Emil Christian Hansen,
ansat i 1877 på Carlsberg
-
Minerydningsplante, Aresa
-
Brintpillen, Claus Hviid Christensen, DTU,
2005
-
Fiberskopet, Holger Møller Hansen, 1951