Brugsmodel
Brugsmodelbeskyttelse er indført for at give mulighed for at
beskytte praktiske nyskabelser som nok er beskyttelsesværdige, men
ikke opfylder patentlovens strengere krav til opfindelseshøjde. Der
er dog ikke noget i vejen for at brugsmodelbeskyttelse og patent
kan opnås sideløbende, hvilket nogle gange kan være en fordel.
Beskyttelsestiden er 10 år.
Brugsmodelbeskyttelsen adskiller sig fra designbeskyttelsen ved at
sidstnævnte dækker en vares udseende hvorimod
brugsmodelbeskyttelsen dækker produktets tekniske funktioner. Men
brugsmodelbeskyttelsen udelukker ikke at der sideløbende kan opnås
designbeskyttelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er
opfyldt.
Man kan få brugsmodelbeskyttelse på produkter som er praktiske
nyskabelser inden for et teknisk område og som kan udnyttes
industrielt. Det kan fx være instrumenter, værktøj, elektriske
kredsløb, kemiske forbindelser, levnedsmidler, lægemidler eller
mekaniske indretninger.
EDB-programmer og fremgangsmåder til frembringelse af bestemte
produkter kan ikke opnå brugsmodelbeskyttelse.
For at opnå beskyttelse skal produktet være nyt, dvs. det må ikke
være kendt herhjemme eller i udlandet før ansøgningens
indleveringsdag. Det må således ikke være bragt på markedet, være
vist på udstillinger, i brochurer eller omtalt i foredrag. Endelig
skal det adskille sig tydeligt fra andre markedsførte produkter,
men dette krav er ikke så stringent som for
patentbeskyttelse.
En afgørende forskel på brugsmodel og patent er at Patent- og
Varemærkestyrelsen ikke undersøger om det opfundne er nyt eller
adskiller sig tydeligt fra det hidtil kendte. Patent- og
Varemærkestyrelsen undersøger udelukkende, om de formelle
betingelser er i orden.
Såfremt ansøgeren ønsker det, undersøger Patent- og
Varemærkestyrelsen mod et gebyr, om opfindelsen er ny og adskiller
sig tydeligt fra det hidtil kendte. Først efter denne såkaldte
prøvning kan man være sikker på at beskyttelsen gælder.
Som regel er det bedst at starte med en national dansk ansøgning.
Den danske ansøgning kan så sidenhen danne grundlag for tilsvarende
udenlandske ansøgninger (prioritetsret).
Ansøgning om brugsmodelbeskyttelse i udlandet skal ske til hvert
af de lande, hvor beskyttelsen ønskes. Vær opmærksom på, at
risikoen for at andre kommer først med indlevering i udlandet kan
forhindres, såfremt prioritetsretten udnyttes.
Dette gøres ved at indlevere de udenlandske ansøgninger i de
enkelte lande inden der er gået 12 måneder fra indleveringen af den
danske ansøgning. Herved opnås at de ansøgninger man indleverer i
udlandet, bliver betragtet som om de var indleveret samme dag, som
man indleverede dem i Danmark. Fristen på de 12 måneder kan ikke
forlænges.
Design
Designbeskyttelse er en offentlig meddelelse, der giver
ansøgeren en eneret til at udnytte et nærmere beskrevet design
kommercielt.
Designbeskyttelsen dækker kun et produkts ydre udseende og
formgivning.
En designbeskyttelse giver med virkning fra den dag ansøgningen
indleveres, en væsentlig fortrinsstilling over for andre
konkurrenter på markedet. Det kan hindre andre i at udnytte
designet kommercielt fordi beskyttelsen omfatter enhver praktisk
form for erhvervsmæssig udnyttelse af designet, bl.a. fremstilling,
udlejning, salg samt import med salg for øje.
Designbeskyttelsen kan højst gælde i 25 år, dog kun 15 år for
reservedele til biler.
Det der normalt betegnes som en "vare", d.v.s. et produkts
formgivning, kan designbeskyttes. Funktioner og indre egenskaber
dækkes af andre beskyttelsesmuligheder (patent og brugsmodel). Også
dekorationer til f.eks. tekstiler, tapeter og beklædningsgenstande
kan designbeskyttes.
Eksempler på designbeskyttede produkter er telefoner, tekstiler,
emballager, legetøj, værktøj, maskiner, smykker,
husholdningsartikler og fødevarer som f.eks. pastaprodukter og
snacks.
Enkeltdele af et produkt kan også beskyttes, f.eks. lampefødder,
bordben eller armlæn på en stol. Også skærmbilleder på en
computer, eksempelvis ikoner på en hjemmeside kan beskyttes.
For at opnå beskyttelse skal produktet være nyt, dvs. det må ikke
være kendt herhjemme eller i udlandet før ansøgningens
indleveringsdag. Selv om et design i udgangspunktet skal være
nyt findes der en 12 måneders skånefrist for ansøgerens egen
offentliggørelse. Det giver ansøgeren mulighed for at offentliggøre
designet og efterfølgende ansøge om designbeskyttelse. Det kræver
blot at ansøgningen skal indleveres senest 12 måneder efter
offentliggørelsen af designet. Endvidere skal man være opmærksom
på, at designbekyttelsen først gælder den dag man søger om
registrering hos Patent- &
Varemærkestyrelsen. Endelig skal det adskille sig væsentligt
fra andre markedsførte produkter.
Efter indlevering gennemgår Patent- og Varemærkestyrelsen
ansøgningen for at sikre sig, at alle formaliteter er opfyldt.
Såfremt ansøgningen er i orden vil beviset for designbeskyttelsen
kunne udstedes med det samme.
Inden ansøgningen indleveres er der hos Patent- og
Varemærkestyrelsen mulighed for at få foretaget en
undersøgelse af designet ved en såkaldt supplerende
forundersøgelse. Her afklares det, om der findes allerede
etablerede rettigheder, som ligner det ansøgte design.
Som regel er det bedst at starte med en national dansk ansøgning.
Den danske ansøgning kan så sidenhen danne grundlag for tilsvarende
udenlandske ansøgninger (prioritetsret).
Ansøgning om designbeskyttelse i udlandet skal ske til hvert af de
lande, hvor designbeskyttelsen ønskes. Vær opmærksom på, at
risikoen for at andre kommer først med indlevering i udlandet, kan
forhindres såfremt prioritetsretten udnyttes.
Dette gøres ved at indlevere de udenlandske ansøgninger i de
enkelte lande inden der er gået 6 måneder fra indleveringen af den
danske ansøgning. Herved opnås at de ansøgninger man indleverer i
udlandet, bliver betragtet som om de var indleveret samme dag, som
man indleverede dem i Danmark. Fristen på de 6 måneder kan ikke
forlænges. Bemærk at skånefristen ikke gælder for
udlandet.
Ophavsret
Ophavsret benyttes inden for kunstens verden, og den beskytter
en persons litterære og kunstneriske værker. Beskyttelsen gives i
form af en eneret til at fremstille og offentliggøre et givet
værk.
En ophavsret giver mulighed for at afholde andre fra at tjene på
ens kunstneriske eller litterære arbejde. Skaber en person et
litterært eller kunstnerisk værk, skal personen også selv kunne
nyde den anerkendelse, der eventuelt følger efter, så derfor giver
beskyttelsen også retten til at blive navngivet i forbindelse med
en eventuel fremvisning eller offentliggørelse samt forhindre
respektløse efterligninger (droit moral).
Ophavsretten har naturligvis meget stor betydning for private
kunstnere og forfattere, men bestemt også for erhvervsdrivende, som
fremstiller produkter, der falder ind under lovens område. Det kan
fx være møbelproducenter, fremstillere af brugskunst,
filmproducenter, musikproducenter samt udviklere af edb-software,
teaterforestillinger, film, bygningskunst, brugskunst, kort,
tegninger etc.
For at beskyttelsen kan indtræde, kræves det, at værket er
originalt, dvs. at det er frembragt ved en individuel og skabende
indsats. Dette krav kaldes originalitetskravet.
Ophavsret fås uden nogen form for registrering el.lign.
Beskyttelsen indtræder nemlig allerede ved frembringelsen af
værket, og den varer hele ophavsmandens liv og yderligere 70 år
herefter. Efter ophavsrettens udløb kan alle og enhver fremstille
og offentliggøre værket, men med visse begrænsninger. Fx vil det
aldrig være tilladt at lave signaturforfalskning.
Nogle gange ser man betegnelsen 'copyright' på et produkt.
Betegnelsen er ikke dansk og giver derfor ikke produktet en større
beskyttelse end ellers, men den fortæller over for omverdenen, at
produktet er eller kan være beskyttet af ophavsretsloven. Man kan
ikke beskytte et produkt ophavsretligt blot ved at bruge
betegnelsen copyright. Produktet skal stadig også objektivt falde
ind under lovens rammer.
Mere information om ophavsret finder du på www.ophavsret.dk,
der er etableret af Samrådet for Ophavsret, der er en
paraplyorganisation for ophavsmænd og udøvende kunstnere. Du kan
desuden finde mere om ophavsret på www.infokiosk.dk,
der er et initiativ, som Kulturministeriet har taget for
at øge kendskabet til og udbrede forståelsen for de ophavsretlige
regler.
Patent
Et patent er en aftale mellem indehaver og samfundet. Patentet
tildeler indehaveren retten til at forbyde andre at udnytte den
beskrevne opfindelse kommercielt i en årrække.
Samfundet sikrer til gengæld en teknisk udvikling og får i øvrigt
rådighed over opfindelsen efter 20 år.
Men et patent er ikke blot en rettighed, det er også en grundig
beskrivelse af et teknologisk problem samt en brugbar anvisning på
hvordan det løses.
Et patent giver beskyttelse i op til 20 år regnet fra den dag
ansøgningen indleveres, vel at mærke såfremt det udstedes - først
da opnår indehaveren den omtalte eneret.
Beskyttelsen omfatter kun erhvervsmæssig udnyttelse af
opfindelsen, fx fremstilling, udlejning, salg og import med salg
for øje, men ikke forskning og undervisning. Samtidig gælder
beskyttelsen kun i de lande, hvor patentet er udstedt.
Patent kan udstedes på opfindelser, dvs. større nyskabelser inden
for teknikken i bred forstand (fx kan også opfindelser angående
næringsmidler og lægemidler patenteres). Der kan udstedes patent på
både fremgangsmåder, produkter, apparater og anvendelser.
For at kunne patentere en opfindelse skal den være ny. Det betyder
at den ikke tidligere må have været bragt på markedet, omtalt
offentligt eller i foredrag, vist på udstillinger eller i
brochurer. Dette krav om nyhed vurderes objektivt, og der skal
derfor ikke meget til at ødelægge nyhedsværdien. Af den grund skal
man passe på med at omtale sin opfindelse for andre. Desuden skal
opfindelsen adskille sig væsentligt fra kendt teknik, og have en
kvalitet, der ligger ud over det trivielle på området.
Opfindelsen må med andre ord ikke være en indlysende løsning for
en 'gennemsnitsfagmand'. Dette krav om opfindelseshøjde er en
vurdering fra sag til sag.
Varemærke
Et varemærke kan bestå af figurer, ord, ordforbindelser og
slogans. Det kan også bestå af særligt udformede bogstaver eller
tal eller af varens form og indpakning.
Varemærker bruges både for varer og tjenesteydelser. For varer
kendes varemærker som fx Carlsberg, LEGO og Danfoss, for
tjenesteydelser fx Unibank, HOME og ISS.
Ved at lade et varemærke registrere opnår man eneret til at bruge
mærket, og registreringen forhindrer andre i at få registreret
eller bruge samme eller lignende mærker for lignende varer eller
tjenesteydelser. En registrering gør det let at bevise sin eneret
til mærket.
En varemærkeregistrering gælder i 10 år, men kan fornys hvert
tiende år. Hvis et varemærke ikke har været brugt inden for en
5-årig periode, kan Patent- og Varemærkestyrelsen dog efter
begæring ophæve registreringen. Beskyttelsen gælder kun i
Danmark.
Et varemærke kan ikke registreres, hvis det ligner andre mærker
for meget, eller hvis det fremtræder som en andens person- eller
virksomhedsnavn.
Men ved at begrænse ansøgningen til at omfatte andre varer eller
tjenesteydelser, end der oprindeligt blev ansøgt om, kan man ofte
komme uden om sådanne registreringshindringer. Man kan også prøve
at opnå samtykke til registrering fra indehavere af ældre
varemærker eller firmanavne.
Desuden skal varemærket have et særpræg i forhold til de varer
eller tjenesteydelser, det bruges for. Ordmærker - dvs. ord skrevet
med almindelige bogstaver - kan ikke registreres, hvis de
udelukkende angiver varens eller tjenesteydelsens art, egenskab,
mængde, anvendelse, pris eller oprindelse. Dette gælder ord som
"Slankemajonæse", "Sejlerbrød", "Superb" og "Jylland". Endvidere
vil mærker, der udelukkende består af enkelte bogstaver eller tal,
og som ikke er udformet på en speciel måde, ikke kunne
registreres.
Hvis der ikke findes nogen hindringer, vil mærket normalt blive
registreret efter ca. 2 måneder. Mærket bliver offentliggjort i
Dansk Varemærketidende og der kan gøres indsigelser mod
registreringen i en periode på 2 måneder.
For at opnå beskyttelse i udlandet skal der som udgangspunkt
ansøges om registrering i hvert enkelt af de lande, varemærket
ønskes beskyttet i.
Hvis varemærkeansøgningen indleveres i udlandet inden for seks
måneder efter indleveringen af den tilsvarende danske ansøgning,
opnår man en fortrinsret (prioritet). Det betyder at den
udenlandske ansøgning bliver betragtet som om den var indleveret på
samme dag som den danske ansøgning.
Reglerne for varemærkebeskyttelse er forskellige for de enkelte
lande. Beskyttelsestiden er også varierende, men registreringen kan
fornys i alle lande.
Fra 1. april 1996 blev det muligt, med én ansøgning, at få et
varemærke beskyttet i hele EU. Samtidig blev det også muligt med én
ansøgning at få sit varemærke beskyttet i flere lande via det
internationale registreringssystem 'Madrid-protokollen'. Her er
også en række lande uden for EU med. Patent- og Varemærkestyrelsen
har lavet en pjece om dette.