50 års jubilæum

I 2022 fylder Opfinderrådgivningen 50 år, og det skal selvfølgelig fejres. Her på siden lægger vi løbende indhold ud, der fortæller lidt om, hvordan det var at være opfinder før i tiden og hvordan hverdagen på Opfinder- og Licensformidlingskontoret, som det hed i begyndelsen, så ud.

Vores mission har ikke ændret sig synderligt fra vi startede i 1972 og til nu, men det er på mange måde blevet nemmere for os at rådgive de borgere, der henvender sig til os. Dengang var det fx en langsommelig proces at finde frem til, om nogen allerede havde fundet på en opfindelse, der mindede om en af de opfindelser, der blev indleveret til os.

1972
Etablering

En gruppe driftige folk omkring Dansk Forening til Fremme af Opfindelser (DaFFO) foreslår Teknologisk Instituts direktør Morten Knudsen at oprette en opfindervejledning. Han indvilger på betingelse af at DaFFO skaffer penge til oprettelsen og det lykkes. Man ansætter ingeniør Bjørn Westphal Eriksen som leder af den nye rådgivning til opfindere og han får selskab af en sekretær og snart også en studerende, som ansættes til den specifikke opgave, der ligger i at søge i patentdirektoratets bibliotek. Peter Cordsen var ansat i Opfinderrådgivningen fra 1979 og mange år frem. I videoen herunder fortæller han lidt om, hvordan det hele startede dengang i 1972:
1975
Etablering af Prototypeværkstedet
Prototypeværkstedet på Teknologisk Institut har været tilgængeligt for opfindere siden 1975 og i videoen herunder fortæller vores tidligere medarbejder Peter Cordsen om, hvordan værkstedet blev brugt i de første år.
Til forskel fra i dag var det dengang almindeligt at også etablerede virksomheder fik produceret prototyper i værkstedet, fordi de her kunne få løst ellers uløselige problemer.
1978
Vækst og frikadelleskeer
Seks år efter etableringen er Opfinder- og Licensformidlingskontoret vokset til 14 medarbejdere, der rådgiver de opfindere, som henvender sig til ordningen. Jørgen Bak er en tilbagevendende gæst på kontoret og her  til højre ses han med en af sine opfindelser, Frikadelleskeen, som han har brugertestet på sig selv og sin kone.
1980
Kan man emballere børn?
I 1980 kan man i avisen læse om Ole og hans flamingovugge under overskriften “Selvfølgelig kan man emballere børn”. Ole var en af de opfindere, der fik rådgivning af Opfinderkontoret i 80’erne. Vuggen var designet til at hænge op i loftet i hjemmet i nogle snore, så vuggen kunne svaje blidt og berolige babyen, der lå i den. Hvorvidt vuggen nogensinde kom på markedet melder historien desværre ikke noget om.
flamingovugge
Start-80'erne
Navneskift
I starten af det nye årti skifter Teknologisk Instituts rådgivningstilbud til opfindere navn fra Opfinder- og Licensformidlingskontoret til slet og ret ‘Opfinderkontoret’.
Opfinderkontorets logo
ca. 1986
Kommercialisering af forskningsresultater
I midten af 80’erne begynder civilingeniør C. Møhler Sørensen fra Opfinderkontoret at overveje om alle de forskningsresultater, der blev skabt hos de danske universiteter kunne bruges til at skabe kommerciel omsætning til gavn for Danmark. I videoen herunder kan du høre Rasmus Offersen, der har været opfinderrådgiver siden 1984, fortælle om hvorvidt det lykkedes og hvad der ellers foregik på Opfinderkontoret i 80’erne.
1988
Opfindelser af og for kvinder
Der bliver kortere og kortere mellem de kvindelige opfindere, der henvender sig til det, der nu hedder Opfinderkontoret. En af dem er sygeplejersken Bente, der sammen med sin mand, der er læge, opfinder en ny præventionsform til kvinder, femidomet. De to opfindere vælger at give deres patent på opfindelsen væk til et engelsk firma kvit og frit for at få det hurtigst muligt ud at gøre gavn hos dem, der har allermest brug for det. Femidomet er stadig i handlen i dag og har gjort gavn i AIDS-plagede lande som Thailand, Brasilien, Zimbabwe og Sydafrika via donationer fra FN og WHO.