50 års jubilæum - Opfind.nu

1972

Etablering

En gruppe driftige folk omkring Dansk Forening til Fremme af Opfindelser (DaFFO) foreslår Teknologisk Instituts direktør Morten Knudsen at oprette en opfindervejledning. Han indvilger på betingelse af at DaFFO skaffer penge til oprettelsen og det lykkes. Man ansætter ingeniør Bjørn Westphal Eriksen som leder af den nye rådgivning til opfindere og han får selskab af en sekretær og snart også en studerende, som ansættes til den specifikke opgave, der ligger i at søge i patentdirektoratets bibliotek. Peter Cordsen var ansat i Opfinderrådgivningen fra 1979 og mange år frem. I videoen herunder fortæller han lidt om, hvordan det hele startede dengang i 1972:

1975

Etablering af Prototypeværkstedet

Prototypeværkstedet på Teknologisk Institut har været tilgængeligt for opfindere siden 1975 og i videoen herunder fortæller vores tidligere medarbejder Peter Cordsen om, hvordan værkstedet blev brugt i de første år.

Til forskel fra i dag var det dengang almindeligt at også etablerede virksomheder fik produceret prototyper i værkstedet, fordi de her kunne få løst ellers uløselige problemer.

1978

Vækst og frikadelleskeer

Seks år efter etableringen er Opfinder- og Licensformidlingskontoret vokset til 14 medarbejdere, der rådgiver de opfindere, som henvender sig til ordningen. Jørgen Bak er en tilbagevendende gæst på kontoret og her til højre ses han med en af sine opfindelser, Frikadelleskeen, som han har brugertestet på sig selv og sin kone.

1980

Kan man emballere børn?

I 1980 kan man i avisen læse om Ole og hans flamingovugge under overskriften “Selvfølgelig kan man emballere børn”. Ole var en af de opfindere, der fik rådgivning af Opfinderkontoret i 80’erne. Vuggen var designet til at hænge op i loftet i hjemmet i nogle snore, så vuggen kunne svaje blidt og berolige babyen, der lå i den. Hvorvidt vuggen nogensinde kom på markedet melder historien desværre ikke noget om.

Start-80'erne

Navneskift

I starten af det nye årti skifter Teknologisk Instituts rådgivningstilbud til opfindere navn fra Opfinder- og Licensformidlingskontoret til slet og ret ‘Opfinderkontoret’.

ca. 1986

Kommercialisering af forskningsresultater

I midten af 80’erne begynder civilingeniør C. Møhler Sørensen fra Opfinderkontoret at overveje om alle de forskningsresultater, der blev skabt hos de danske universiteter kunne bruges til at skabe kommerciel omsætning til gavn for Danmark. I videoen herunder kan du høre Rasmus Offersen, der har været opfinderrådgiver siden 1984, fortælle om hvorvidt det lykkedes og hvad der ellers foregik på Opfinderkontoret i 80’erne.

1988

Opfindelser af og for kvinder

Der bliver kortere og kortere mellem de kvindelige opfindere, der henvender sig til det, der nu hedder Opfinderkontoret. En af dem er sygeplejersken Bente, der sammen med sin mand, der er læge, opfinder en ny præventionsform til kvinder, femidomet. De to opfindere vælger at give deres patent på opfindelsen væk til et engelsk firma kvit og frit for at få det hurtigst muligt ud at gøre gavn hos dem, der har allermest brug for det. Femidomet er stadig i handlen i dag og har gjort gavn i AIDS-plagede lande som Thailand, Brasilien, Zimbabwe og Sydafrika via donationer fra FN og WHO.

1995

90'er-opfindelser: Såsæd og tang-kaviar

Danske borgere var lige så iderige i 90’erne som nu. To af de opfindere, der fik rådgivning fra Teknologisk Institut omkring deres opfindelser var Svend Hinrichsen og Jens Møller. Svend opfandt en maskine, der kunne rense korn så en landmand blev i stand til at producere sin egen såsæd. Jens Møller opfandt den tang-baserede ‘kaviar’, der stadig produceres og sælges i dag under navnet Cavi·Art.

1995-96

Opfinderkvinder i fokus

I 90’erne begyndte man at undersøge, hvorfor andelen af kvindelige opfindere ikke var større. Antallet af kvinder, der udtog patent på en opfindelse, var ikke steget siden man sidst undersøgte sagen i 80’erne. I 1995 lå tallet på 4,9 % og disse opfindelser lå oftest i kategorien ’kemi og metallurgi’ eller ’menneskelige fornødenheder’ kan man læse i spørgeskemaundersøgelsen Kvindelige Opfindere (1996) fra DTI Innovation.

En af løsninger fra DTI Innovations side blev at udbyde et opfinderkursus målrettet kvinder.

1996

Gode råd og tricks til opfindere

Sektionsleder i DTI Innovation Erik Axen giver i en avisartikel sine bedste råd til iderige borgere, når de skal finde vejen fra idé til succes: 1) Lav en struktureret idebehandling i stedet for at kaste dig blindt ud i arbejdet, find fx en strategi for beskyttelse af produktet. 2) Undersøg støtteordninger – der findes støtteordninger, som man kan søge om at få del i, hvis man har en ide til et produkt eller forretningskoncept. 3) Vær opmærksom på lovgivningen, da det er relativt nemt at komme til at overtræde den uforvarende, fx loven om arbejdstagers opfindelser, funktionærloven, aftaleloven og markedsføringsloven. 4) Lav klare aftaler med folk som bidrager til opfindelsen på den ene eller den anden måde, da det kan skabe splid senere hen, hvis opfindelsen bliver succesfuld.

Januar 1997

Gamechangeren

Før januar 1997 skulle man enten besøge et bibliotek med patentlitteratur og søge i støvede dokumenter eller betale sig fra at få nogle andre til at søge i dokumenter og dyre patentdatabaser for sig. Men så åbner The IBM Patent Server. Nu kunne alle med en computer på internettet gratis søge i over 2 millioner amerikanske patenter og patentansøgninger. Det havde begrænset betydning for store virksomheder, men for den private opfinder eller for små innovative virksomheder gjorde dette nybrud en verden til forskel, fordi de nu var i stand til selv – gratis – at undersøge – om deres ideer til produkter og koncepter var nye og ikke allerede fandtes.

September 1997

Effektanalyse af særlig indsats for forskere og opfindere

I 1990’erne er Opfinderkontoret en del af Teknologisk Instituts daværende datterselskab, DTI Innovation. I september 1997 blev en rapport om en særlig indsats for opfindere og forskeres ideer udgivet. Den kunne bestilles gratis pr. telefon hos Hotline og i den kunne man læse, at DTI Innovation mellem 1992 og 1996 har vurderet mere end 5000 produkter og ideer, dvs. over 1000 ideer om året, ligesom Opfinderrådgivningen gør i dag.

Opfinderrådgivningens jubilæum - effektanalyse

2000

Nyt årti og nyt navn: Center for Opfindelser & Kreativitet (COK)

I første halvdel af 00’erne har COK 8 medarbejdere ansat til at hjælpe opfindere i den tidlige idefase. COK var et sted, hvor opfindere og iværksættere kunne hente hjælp til at konkretisere og nyttiggøre deres ideer. Centret gav råd til at besvare tre vigtige spørgsmål: 1) Er det nyt?, 2) Vil det fungere? og 3) Kan det sælges? Ved årtiets slutning blev der lavet en måling af centerets indsats, som viste, at de opfindelser der fra 2000 til 2009 modtag rådgivning genererede en samlet omsætning på over to mia. kr. og havde skabt 1000 nye arbejdspladser.

En avisnotits der beskriver Teknologisk Instituts Center for Opfindelser & Kreativitet

2003

Den typiske opfinder i 00'erne

Her i starten af 00’erne er den typiske opfinder, der henvender sig til COK, en mandlig, faglært arbejder på 35 år, der er bosat i hovedstadsområdet. De opfinder ofte de samme ting og eksempler på gengangere i rådgivningen er tubepressere til tandpasta, pilleæsker, der minder en om at tage sin medicin, toiletsæder med varme og elektroniske dimser, der kan vise om der er noget i postkassen.

lille avisnotits der beskriver den typiske opfinder

2001-05

00'ernes opfindelser

I 00’erne var der flere bemærkelsesværdige ideer der kom på markedet med input fra folkene i COK. Det er fx så forskellige opfindelser som 1) en miniubåd med en ny type navigationssystem til brug ved kortlægning af havbunden, 2) en skænkeprop, der kan dekantere vinen samtidig med at man hælder et glas op og 3) et lille apparat til at vaske pletter af tøjet, når man er på farten.

En person hælder et glas vin op med Torben Flanbaums skænkeprop

2007

Opfinderrådgivningen får sit navn

I 2007 kommer Teknologisk Instituts rådgivning om opfindelser til at gå under navnet Opfinderrådgivningen – et passende navn, må man sige! Og hermed er ordningen blevet til det vi kender den som i dag: en statsstøttet ordning, der leverer fri, uafhængig og gratis hjælp til at hjælpe danske borgere med at kommercialisere deres opfindelser.