“God ide og godt udført – men hold kæft hvor er den grim!”

Netop hjemvendt til København, efter et studieophold i San Francisco, dumpede der i 2012 en flyer fra kommunen ind ad døren i det kollektiv, som Anne Berg var flyttet ind i.
Her beskrev kommunen, hvordan der snart ville blive opsat funklende nye affaldsstationer i gården til hele otte forskellige typer skrald.  En ny virkelighed, der hurtigt viste sig at skabe udfordringer i kollektivets trange køkken.

Optændt af at finde den gode løsning, søgte Anne Berg, der er kandidat i kvalitativ sundhedsvidenskab, brugbare elementer i Ikea, men trods både grundig research og stor iver, lykkedes det ikke at komme op med den rigtige løsning.

Så hvordan bygger man rent praktisk bro mellem den begrænsede plads i køkkenet på fjerde sal, ned til de fine kommunale containere i gården?

Ingen havde rigtigt tænkt på den problematik.

Delte hele udviklingsprocessen med offentligheden

– Der fandtes ikke meget om hvordan det fungerede for den enkelte bruger, forklarer Anne Berg.
Derfor var det naturlige skridt, at opfinde sit eget system og via en beboer i kollektivet, kom hun i kontakt med designer Tobias Tøstesen, der både var interesseret i produktet og i Anne.

– Vores første date var, da Tobias ville høre om mit affaldsprojekt, smiler hun og ser over på sin kæreste, der kunne bidrage med en designmæssig tilgang, for at få den helt rigtige løsning frem.

Begge er ganske bevidste om, at deres respektive baggrunde har gjort det mere naturligt for dem, at være åbne overfor verden, mens produktet har taget form.

– I kvalitativ sundhedsvidenskab er man rigtig meget ud at snakke med mennesker og lave brugerundersøgelser, siger Tobias Tøstesen.

– Og vi som designere lever også af at lave ting der skal passe ind i folks kontekst, fortsætter han.

Tobias og Anne har fra tidligt i processen holdt fast i hvad de var gode til – blandt andet at sikre produktet et meget stilrent design, der ses helt ud i emballagen. Det har de kunnet tillade sig, ved at licensere det forretningsmæssige til virksomheden Valbeing.

Han opfordrer stærkt andre opfindere til at komme ud og møde brugeren tidligt. Og bruge løs af iværksætterkonkurrencer og andre tilbud til folk med gode ideer.

– Efter første prototype fik jeg at vide, at det var en god ide og at den var godt udført. – Men hold kæft hvor er den grim, sagde de, griner Anne Berg.

Opfinderrådgivningen var genial

Kort inde i parrets udviklingsforløb, kom de i kontakt med Opfinderrådgivningen, der dels hjalp med en række praktiske udfordringer, og dels åbnede op for et, for parret hidtil, utilgængeligt netværk.

Men måske allervigtigst, ledte parret mod en meget væsentlig erkendelse:

For blandt de rådgivningsinstanser som Anne Berg og Tobias Tøstesen havde været i forbindelse med, indtil mødet med Opfinderrådgivningen, lå det hele tiden i kortene, at deres ide måtte resultere i etablering af egen virksomhed.

Noget som ingen af de to overhovedet havde lyst til.

– Når vi mødte folk, handlede det om vækst og entrepreneurship og vi skulle tænke meget over hvilke roller vi skulle udfylde i det her, husker Tobias Tøstesen.

– Og det var der, hvor Opfinderrådgivningen var genial, fortsætter Anne Berg. I stedet for at lancere produktet i egen virksomhed, blev SORT-it licenseret til virksomheden ValBeing, der står for salg og markedsføring, mens Anne og Tobias får en vis procentdel af hver solgte enhed.

– Jeg tror der er ENORM meget skaberkraft i vores samfund. Der er så mange der gerne vil noget og gøre noget godt og som er gode. Alle har gode ideer, siger hun.
– Men hvordan bliver det høstet, uden folk knækker nakken som entreprenører?

Der er Opfinderrådgivningen sådan en fantastisk måde at høste noget på. Ideer som bliver matchet med virksomheder, der ved hvad de laver, slutter hun.

Se mere om SORT-it hos Valbeing.