Antagelser


Hvad har antagelser at gøre med opfinderi 

En hel del faktisk! 

Når det kommer til ideer, er man som opfinder nødt til at gøre sig nogle forestillinger og nogle antagelser. Det er der bestemt ikke noget galt i. Men det er vigtigt at du får sorteret i dine antagelser!  

Det kunne være at du har en ide til en smart og intuitiv skraldespand, som du er sikker  vil hjælpe folk med at huske at tømme skraldespanden når de har travlt med at komme du af døren. 

Her vil vi bede dig, om at stoppe op. 

For hvordan kan man være sikker på at andre har svært ved at tømme skraldespanden? Når alt kommer til alt, er det en påstand, en forestilling, en hypotese eller en antagelse.   

Ligeledes har du formentlig nogle forretningsmæssige antagelser om hvad dit produkt vil koste at producere hvad det kan sælges for, og hvem der vil og kan forhandle det. 

Det er vigtigt at du som opfinder gør dig klart hvornår det er noget du antager og hvornår det er noget du ved?  

Det næste trin er derfor at få be/afkræftet antagelser. Til det formål kan du bruge vores antagelsesøvelse. 

     

 

Antagelser kan være et godt og rigtig fornuftigt værktøj til at arbejde med din ide, men vi i Opfinderrådgivningen anbefaler at du som opfinder aldrig tager antagelser for mere end de er; en forestilling.  

Men betyder en forkert antagelse så at min ide er dårlig? Nej! Intet kunne være mere forkert, men det betyder at du nok skal finpudse din ide lidt.   

Se evt. JTBD eller læs om idevalidering 

 Ide arbejde
← Tilbage til WIKI-oversigten