Markedsinteresse


“Hvor vigtigt er det, at markedet er interesseret i min ide?”

MEGET VIGTIGT!

For at sikre at nogen er interesseret i at købe og bruge din ide og dermed kan skabe træfsikkerhed i markedet, er det vigtigt, at du som idehaver undersøger, om markedsinteressen er til stede. Det kan være en god ide at kortlægge hele værdikæden omkring din ide, så du kan danne dig et billede af, hvordan markedet hænger sammen.

Derefter kan vi anbefale, at du indhenter tilkendegivelser for at teste dine vigtigste markedsantagelser – især fra de brugere, der er kritiske for successen af din ide. Har du fx opfundet et nyt stykke håndværktøj til at tage kartofler op med, er det afgørende, at der er kartoffeldyrkere nok, der graver kartofler op med håndkraft. Og er der det, skal de samtidig være villige til at betale for din nye opfindelse.

“Men hvad nu hvis min ide aldrig er set før, hvordan kan jeg så teste markedsinteressen?”

På samme måde som foroven. Forskellen er dog, at det ikke giver så meget mening at fremlægge ideen, da brugeren eller aktøren ikke har noget at sammenligne med, og derfor er der en chance for, at din ide vil blive negligeret eller uhensigtsmæssigt sat i en forkert forståelsesramme. Derfor må du i stedet fremlægge de fordele, din ide skaber, og andre opfattede egenskaber din ide har. Det giver ofte mening at lægge en enkelt faktisk egenskab oveni også, fx pris eller størrelse. På den måde kan du måle og teste om ideen fanger markedets opmærksomhed eller ej.

Alt i alt kan vi konkludere, at de opfindere, der har testet og fundet markedsinteressen positiv, har en langt bedre chance for at få ideer realiseret.

← Tilbage til WIKI-oversigten

Nyeste i denne kategori