Provisorisk patentansøgning


Ved du hvad et provisorisk patent er for en størrelse?  

..Nej?  

Lad mig forklare!  

Et patent er ét værktøj der kan beskytte din ide. Det er et værktøj der er god i nogle sammenhænge, men det er langt fra alle. Hvis du gerne vil vide om et patent er relevant for dig så læs oplægget patent.  

I forbindelse med at præsentere sin opfindelse for en potentielt licenstagende virksomhed, kan man indlevere en selvskrevet midlertidig patentansøgning. Denne patentansøgning har til formål at sikre sig selv overfor den potentielt licenstagende virksomhed.  

En sådan ansøgning kaldes “provisorisk patentansøgning”. 

Hvis virksomheden er interesseret, er meningen så at der bliver indleveret en ny patentansøgning (skrevet af en professionel), hvorefter den selvskrevne patentansøgning trækkes tilbage. Dette er grunden til, at den selvskrevne patentansøgning er midlertidig. 

At få sikret et patent er en dyr fornøjelse, og når først du har et patent bliver det kun dyrere! En provisorisk patentansøgning kan derfor i nogle tilfælde være en fornuftig metode at benytte på vej mod et bestemt mål.  

Læs evt. Nyhedsundersøgelse, patentering, patent eller licenciering  

 BegreberKommercialiseringSkal du beskytte din ide?
← Tilbage til WIKI-oversigten