Danske opfindere skaber milliardomsætning


Virksomheder landet over har stor glæde af danskernes opfindsomhed. Danske opfindere har gennem de seneste ti år samlet bidraget til milliard-omsætning i dansk erhvervsliv. Det viser en ny måling af effekterne af Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut.

Den mobile løftestol Raizer gør det nemt for plejepersonale at løfte faldne personer op med og er et rigtig godt eksempel på at det betaler sig at etablere samarbejder mellem virksomheder og borgere med gode ideer. Raizer er opfundet af ingeniør Anders Lykkegaard, der selv har en fortid i i plejesektoren og virksomheden Liftup, der har specialiseret sig i velfærdsteknologi.

For at skabe et overblik over Opfinderrådgivningens arbejde og give et pejlemærke for værdien og effekterne af vores indsats har vi i 2007, 2010 og nu i 2017 indhentet data fra de involverede parter (opfindere og licenstagende virksomheder) som indikator for rådgivningens bidrag til den samfundsmæssige vækst og jobskabelse. Nedenfor beskrives omfang, datagrundlag og konklusioner fra Opfinderrådgivningens effektmåling for den 10-årige periode 2007-2016.

OMFANG OG DATAGRUNDLAG – SÅDAN HAR VI GJORT

Den aktuelle måling er baseret på samtlige 281 licensaftaler, som Opfinderrådgivningen har medvirket til i perioden fra 1993 til 2016. Herfra har vi fra de omsætningsmæssigt største licensaftaler udvalgt 20 og målt deres akkumulerede effekter i perioden.

Vi har bedt de 20 licenstagende virksomheder estimere de direkte effekter af den licensaftale, de har indgået: Det vil sige virksomhedens direkte indkomst på salg af produkter, der er baseret på opfindelsen.

På alle 20 udvalgte aftaler har vi bedt virksomheder og opfindere om nedenstående data:

* Samlede omsætningstal globalt

* Estimerede direkte jobskabelseseffekter

* Samlede licensbetalinger, som virksomheder har afholdt til opfindere

I visse tilfælde er omsætning estimeret ud fra indrapporterede licensindtægter, og tilsvarende er licensindtægter i visse tilfælde estimeret ud fra indrapporterede omsætningstal. Dette lader sig gøre, fordi Opfinderrådgivningen er bekendt med de kontraktlige vilkår mellem opfindere og licenstagende virksomheder i de udvalgte licensaftaler.

Data er indsamlet direkte fra de medvirkende parter og omhandler kun den værdiskabelse der er skabt i dette specifikke trin i værdikæden.

Afledte samfundsmæssige effekter af licensaftalerne i form af skatter, moms etc. er ikke medregnet i effektmålingen, såvel som virksomheders investeringer, produktudvikling, forskning og innovation ej heller er medregnet.

Afledte effekter i værdikæden (eksempelvis effekter på underleverandører, salgsled mm.) er ikke medregnet.
RESULTATER & KONKLUSIONER AF MÅLINGEN

Estimerede tal I DKK
Samlet omsætning på de 20 opfindelser, globalt 33,45 milliarder
Heraf omsætning i Danmark 340 millioner
Samlede licensindtægter til opfinderne 132 millioner

 

Ved foregående effektmåling (2000-2009) var de estimerede jobeffekter over en 10-årig periode at der var skabt 1000 fuldtidsarbejdspladser i forbindelse med en samlet omsætning på 2.76 milliarder DKK. Et forsigtigt bud på jobskabelseseffekterne i nærværende periode 2007-16 er således, at den skabte omsætning på 33 mia. som minimum har skabt 1000 fuldtidsstillinger i perioden.*Data om direkte jobskabelseseffekter har desværre været ufuldstændige hvorfor disse er udeladt. Mange af de licenstagende virksomheder har haft svært ved at estimere de direkte effekter/udeladt at indrapportere.

Konklusioner:

  • Kommercialisering af ideer gennem licenssalg til eksisterende virksomheder er en attraktiv og værdiskabende forretningsmodel.
  • Effektmålingen viser, at der er god grund til at fokusere på, hvordan flere ideer og opfindelser fra helt almindelige danskerne kan blive gjort til virkelighed.
  • Rådgivning af høj kvalitet til danske borgere kan tilbydes på en yderst omkostningseffektiv måde i et initiativ som Opfinderrådgivningen.

Kommercialisering af ideer gennem licenssalg til eksisterende virksomheder er en attraktiv og værdiskabende forretningsmodel som med fordel kan promoveres.

Ved systematisk at modne ideer og opfindelser med henblik på licenssalg eksponeres virksomheder for potentielle forretningsideer, som de ikke selv ville have været i stand til at komme på. På den måde tilføres innovation til virksomheder og medvirker til ny vækst. Samarbejde med en eksisterende virksomhed er ikke kun den rigtige model for de opfindere og iværksættere for hvem det er en for stor opgave at starte eget firma eller fremskaffe tidlig finansiering, men kan være en lønsom forretningsmodel, der også giver ræson som førstevalg når ideer skal føres til markedet.

  • En forudsætning for at kunne kommercialisere mange ideer og opfindelser er at have adgang til højt specialiserede kompetencer, produktionsviden, salgskanaler, netværk og logistik på internationalt plan. Ved at sælge ideer på licens til eksisterende virksomheder er det muligt at opnå denne adgang.
  • I visse brancher og for visse produkttyper betyder brand-kendskab og historik meget for tilliden og sikkerheden ved køb af produkter og ydelser. Noget, som nystartede virksomheder typisk har svært ved at honorere. Her kan licenssalg medføre, at ideen/opfindelsen føres til markedet af en kendt og anerkendt aktør.
  • For ideer med kortere produktlivscyklus kan virksomhedsopstart være en for langsom og sårbar forretningsmodel, der kun er kortvarigt bæredygtig og grundet eksempelvis store investeringsbehov. Ved licensering til en eksisterende virksomhed kan ideen blive del af en større produktportefølje og en mere spredt indtjeningsstrøm, der gør ideen bæredygtig.

Eksempler på de 20 opfindelser: 

Raizer – velfærdsteknologi
Mobil batteridrevet løftestol, der gør det nemt for plejepersonale at løfte faldne personer op med.
https://www.raizer.dk/

Buster Activity Mat – udstyr til dyr
Aktivitetslegetøj til hunde, der blandt andet har gået sin sejrsgang på det amerikanske marked.
http://www.kruuse.com/da-DK/PET/BUSTER%20ActivityMat.aspx

SORT-IT
Fleksibel affaldssorteringssystem til private.
http://www.valbeing.dk/

KLASK – brætspil
Underholdende brætspil især til barer og cafeer. Licenseret til den finske spilproducent Competo.
http://klask.me/

Se flere af Opfinderrådgivningens historier i vores inspirationssektion.

Mere billedmateriale:
Download her

Del historien

Har du en god idé?

Udfyld formularen og lad os hjælpe dig videre.

Kontakt Opfinderrådgivningen

Opfinderrådgivningen
Ide & Vækst
Teknologisk Institut
Gregersensvej 1F
2650 Taastrup

Vores rådgivningstelefon er åben alle hverdage ml. 9 og 15 på
+45 72 20 27 50

MERE INSPIRATION

– Socialrådgivere SKAL kunne arbejde med innovation

Det siger adjunkt og socialrådgiver Michelle Skovgaard, der står bag et undervisningsmodul i social entreprenørskab på University College Sjælland.

Mødet med virkeligheden ændrede alt

Det er fuldstændigt altafgørende at stille det rigtige spørgsmål til et problem, når man vil blive klogere på den virkelighed, ens ide spiller ind i. Det ved duoen bag Skybrudsventilen alt om.

Er crowdfunding genvejen til succes?

Vi var med til paneldebat i DTU Skylab, hvor 6 succesfulde crowdfundede virksomheder, samt en repræsentant fra en af verdens største crowdfunding platforme, Kickstarter, var repræsenterede. Er det så let som det lyder?

Danske opfindere skaber milliardomsætning

Virksomheder landet over har stor glæde af danskernes opfindsomhed. Danske opfindere har gennem de seneste ti år samlet bidraget til milliard-omsætning i dansk erhvervsliv. Det viser en ny måling af effekterne af Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut.

Tre tips til at få din ide ført ud i virkeligheden

Hvis din ide skal blive til noget, er det vigtigt tidligt at få den fra hovedet, gennem hænderne og ud i virkeligheden.

– Ved at blive mere fortrolig med maskinen, fik jeg flere og flere ideer

Blandt Fablab TI’s flittigste brugere er Heiner Gringmuth, som får ro i sin kreative sjæl ved at virkeliggøre sine ideer.

Tag nu den sølvpapirshat af!

Jo mere hemmelighedskræmmende og fedtet du er med at søge input og sparring, desto dårligere bliver dine ideer.

Peng Cheng har gjort mobilen til et afstresningsværktøj

Den kinesiske software-ingeniør Peng Cheng kom til Danmark i 2001 for at studere, har arbejdet i ti år hos Nokia i København og står bag ideen til appen PAUSE, der er et mobilt meditationsværktøj.

“God ide og godt udført – men hold kæft hvor er den grim!”

Sådan lød tilbagemeldingen på første prototype af affaldssorteringssystemet SORT-it, der er skabt med særlig fokus på mindre køkkener i etageejendomme.

Bønneborde hitter hos kopisterne

De karakteristiske bønneformede borde produceres og sælges i den kombinerede butik og designværksted Designer Zoo. Og så kan de anskaffes i adskillige kopierede versioner.

Marianne skabte unikt produkt, baseret på egen ekspertise

Skaberen af hundeaktiveringsmåtten BUSTER ActivityMat brugte egne oplevelser og erfaringer, til at opfinde et produkt, som hundeejere verden over har glæde af.

Hun realiserede opfindelsen som de fleste kunne have fundet på

Men det gjorde de ikke og derfor er det Trine, der står bag Selects håndboldtaske.

Mikkel ramte den helt rigtige opfindelse med et KLASK

– Jeg har altid drømt om at blive opfinder, få licensaftaler med virksomheder, sjatleve af det og skabe plads til at udvikle og finde på flere ting, siger manden bag populært spil.