“God ide og godt udført – men hold kæft hvor er den grim!”


Sådan lød tilbagemeldingen på første prototype af affaldssorteringssystemet SORT-it, der er skabt med særlig fokus på mindre køkkener i etageejendomme.

Netop hjemvendt til København, efter et studieophold i San Francisco, dumpede der i 2012 en flyer fra kommunen ind ad døren i det kollektiv, som Anne Berg var flyttet ind i.
Her beskrev kommunen, hvordan der snart ville blive opsat funklende nye affaldsstationer i gården til hele otte forskellige typer skrald.  En ny virkelighed, der hurtigt viste sig at skabe udfordringer i kollektivets trange køkken.

Optændt af at finde den gode løsning, søgte Anne Berg, der er kandidat i kvalitativ sundhedsvidenskab, brugbare elementer i Ikea, men trods både grundig research og stor iver, lykkedes det ikke at komme op med den rigtige løsning.

Så hvordan bygger man rent praktisk bro mellem den begrænsede plads i køkkenet på fjerde sal, ned til de fine kommunale containere i gården?

Ingen havde rigtigt tænkt på den problematik.


Delte hele udviklingsprocessen med offentligheden

– Der fandtes ikke meget om hvordan det fungerede for den enkelte bruger, forklarer Anne Berg.
Derfor var det naturlige skridt, at opfinde sit eget system og via en beboer i kollektivet, kom hun i kontakt med designer Tobias Tøstesen, der både var interesseret i produktet og i Anne.

– Vores første date var, da Tobias ville høre om mit affaldsprojekt, smiler hun og ser over på sin kæreste, der kunne bidrage med en designmæssig tilgang, for at få den helt rigtige løsning frem.

Begge er ganske bevidste om, at deres respektive baggrunde har gjort det mere naturligt for dem, at være åbne overfor verden, mens produktet har taget form.

– I kvalitativ sundhedsvidenskab er man rigtig meget ud at snakke med mennesker og lave brugerundersøgelser, siger Tobias Tøstesen.

– Og vi som designere lever også af at lave ting der skal passe ind i folks kontekst, fortsætter han.

kasseTobias og Anne har fra tidligt i processen holdt fast i hvad de var gode til – blandt andet at sikre produktet et meget stilrent design, der ses helt ud i emballagen. Det har de kunnet tillade sig, ved at licensere det forretningsmæssige til virksomheden Valbeing.

 

Han opfordrer stærkt andre opfindere til at komme ud og møde brugeren tidligt. Og bruge løs af iværksætterkonkurrencer og andre tilbud til folk med gode ideer.

– Efter første prototype fik jeg at vide, at det var en god ide og at den var godt udført. – Men hold kæft hvor er den grim, sagde de, griner Anne Berg.

Opfinderrådgivningen var genial

Kort inde i parrets udviklingsforløb, kom de i kontakt med Opfinderrådgivningen, der dels hjalp med en række praktiske udfordringer, og dels åbnede op for et, for parret hidtil, utilgængeligt netværk.

Men måske allervigtigst, ledte parret mod en meget væsentlig erkendelse:

For blandt de rådgivningsinstanser som Anne Berg og Tobias Tøstesen havde været i forbindelse med, indtil mødet med Opfinderrådgivningen, lå det hele tiden i kortene, at deres ide måtte resultere i etablering af egen virksomhed.

Noget som ingen af de to overhovedet havde lyst til.

– Når vi mødte folk, handlede det om vækst og entrepreneurship og vi skulle tænke meget over hvilke roller vi skulle udfylde i det her, husker Tobias Tøstesen.

– Og det var der, hvor Opfinderrådgivningen var genial, fortsætter Anne Berg. I stedet for at lancere produktet i egen virksomhed, blev SORT-it licenseret til virksomheden ValBeing, der står for salg og markedsføring, mens Anne og Tobias får en vis procentdel af hver solgte enhed.

– Jeg tror der er ENORM meget skaberkraft i vores samfund. Der er så mange der gerne vil noget og gøre noget godt og som er gode. Alle har gode ideer, siger hun.
– Men hvordan bliver det høstet, uden folk knækker nakken som entreprenører?

Der er Opfinderrådgivningen sådan en fantastisk måde at høste noget på. Ideer som bliver matchet med virksomheder, der ved hvad de laver, slutter hun.

Se mere om SORT-it hos Valbeing.

Del historien

Med en konsekvent insisteren på at dele udviklingsprocessen med resten af verden, har parret bag SORT-it Anne Berg og Tobias Tøstesen, opnået en række unikke indsigter, der i sidste ende har styrket den færdige udgave af deres opfindelse. Et fleksibelt og enkelt system til at sortere sit affald med, der særligt er tiltænkt køkkener i etageejendomme.

Har du en god idé?

Udfyld formularen og lad os hjælpe dig videre.

Kontakt Opfinderrådgivningen

Opfinderrådgivningen
Ide & Vækst
Teknologisk Institut
Gregersensvej 1F
2650 Taastrup

Vores rådgivningstelefon er åben alle hverdage ml. 9 og 15 på
+45 72 20 27 50

MERE INSPIRATION

– Socialrådgivere SKAL kunne arbejde med innovation

Det siger adjunkt og socialrådgiver Michelle Skovgaard, der står bag et undervisningsmodul i social entreprenørskab på University College Sjælland.

Mødet med virkeligheden ændrede alt

Det er fuldstændigt altafgørende at stille det rigtige spørgsmål til et problem, når man vil blive klogere på den virkelighed, ens ide spiller ind i. Det ved duoen bag Skybrudsventilen alt om.

Er crowdfunding genvejen til succes?

Vi var med til paneldebat i DTU Skylab, hvor 6 succesfulde crowdfundede virksomheder, samt en repræsentant fra en af verdens største crowdfunding platforme, Kickstarter, var repræsenterede. Er det så let som det lyder?

Danske opfindere skaber milliardomsætning

Virksomheder landet over har stor glæde af danskernes opfindsomhed. Danske opfindere har gennem de seneste ti år samlet bidraget til milliard-omsætning i dansk erhvervsliv. Det viser en ny måling af effekterne af Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut.

Tre tips til at få din ide ført ud i virkeligheden

Hvis din ide skal blive til noget, er det vigtigt tidligt at få den fra hovedet, gennem hænderne og ud i virkeligheden.

– Ved at blive mere fortrolig med maskinen, fik jeg flere og flere ideer

Blandt Fablab TI’s flittigste brugere er Heiner Gringmuth, som får ro i sin kreative sjæl ved at virkeliggøre sine ideer.

Tag nu den sølvpapirshat af!

Jo mere hemmelighedskræmmende og fedtet du er med at søge input og sparring, desto dårligere bliver dine ideer.

Peng Cheng har gjort mobilen til et afstresningsværktøj

Den kinesiske software-ingeniør Peng Cheng kom til Danmark i 2001 for at studere, har arbejdet i ti år hos Nokia i København og står bag ideen til appen PAUSE, der er et mobilt meditationsværktøj.

“God ide og godt udført – men hold kæft hvor er den grim!”

Sådan lød tilbagemeldingen på første prototype af affaldssorteringssystemet SORT-it, der er skabt med særlig fokus på mindre køkkener i etageejendomme.

Bønneborde hitter hos kopisterne

De karakteristiske bønneformede borde produceres og sælges i den kombinerede butik og designværksted Designer Zoo. Og så kan de anskaffes i adskillige kopierede versioner.

Marianne skabte unikt produkt, baseret på egen ekspertise

Skaberen af hundeaktiveringsmåtten BUSTER ActivityMat brugte egne oplevelser og erfaringer, til at opfinde et produkt, som hundeejere verden over har glæde af.

Hun realiserede opfindelsen som de fleste kunne have fundet på

Men det gjorde de ikke og derfor er det Trine, der står bag Selects håndboldtaske.

Mikkel ramte den helt rigtige opfindelse med et KLASK

– Jeg har altid drømt om at blive opfinder, få licensaftaler med virksomheder, sjatleve af det og skabe plads til at udvikle og finde på flere ting, siger manden bag populært spil.