På rutsjebanetur i eget mindset

13 deltagere på KEA og Opfind.nu’s Mindset Accelerator fik i november helt nye perspektiver på hvordan iværksætterdrømmene realiseres.

– Det har været grænseoverskridende at skulle inddrage andre i mine tanker. Men i det her forløb bliver man tvunget til det, fordi der sidder en masse mennesker, som gerne vil hjælpe en.

Sådan reflekterer designteknolog og teknisk beklædningsdesigner-studerende Søs Hviid Birkelund, der har deltaget i Mindset Accelerator. Et forløb, som Opfind.nu og Københavns Erhvervsakademi KEA kører som elite-program for KEAs studerende.

Gennem seks onsdage er hun, sammen med 12 andre særligt udvalgte studerende, blevet introduceret til at arbejde med ideer, med udgangspunkt i Jobs to be Done teori, design thinking modeller og andre entreprenørielle færdigheder.

Men først og fremmest har Søs og hendes medstuderende været på rutsjebanetur i egne mindset og måske opnået et dybere kendskab til egne menneskelige ressourcer.

Målet er at styrke menneskers evne til at skabe reel værdi

– Mindset Acceleratoren handler dybest set om at turde handle på sine ideer, i stedet for at sidde derhjemme bag computeren og overtænke dem, fortæller Line Gram Frøkjær fra Opfind.nu, der har har stået i spidsen for undervisningen.

– Vores mål er at styrke mennesker i at bruge innovation, for at udfordre de problemer vi oplever, så vi kan skabe et ”i morgen” der er bedre end ”i dag”. Kun ved at blive i stand til at forstå hvilke reelle problemer mennesker har, kan vi skabe løsninger, som er relevante og som skaber værdi for andre, siger hun.

Mindset Acceleratoren handler dybest set om at turde handle på sine ideer, i stedet for at sidde derhjemme bag computeren og overtænke dem, siger Line Gram Frøkjær

– Vi giver de studerende en række kompetencer, der kan bruges til alt muligt. De får en masse værktøjer, så de kan forandre verden til det bedre, på alle mulige planer, siger Line Gram Frøkjær. Både i iværksætterregi, men i særdeleshed også ude i virksomhederne.
– Og det er der brug for, understreger hun.

Fuck up minutes
En af de konkrete værktøjer som vi arbejder med, er at hylde de fejl vi alle sammen laver, fortæller Line Gram Frøkjær.

– Kun ved at lave fejl, bliver vi klogere på svaghederne i vores ideer og dermed er det vejen til at gøre dem endnu bedre, fortæller hun.

For at illustrere hvilken guldgrube af nye refleksioner og viden, der ligger i fejl, fik de studerende meget tidligt i forløbet muligheden for at fortælle hinanden om mere eller mindre pinlige fejltagelser gennem livet.

Søs Hviid Birkelund delte blandt andet historien om hvordan en gratis prøveperiode på en digital ydelse pludselig havde kostet hende en mindre formue, da hun havde glemt alt om at framelde den igen.
– Generelt så jeg tidligere mine fejl som en refleksion af mig selv, fortæller hun. Det fik mig i høj grad til at søge efter perfektion og jeg havde derfor svært ved at dele mit arbejde med andre, fortsætter designteknologien, der gennem acceleratoren har fået et mere nuanceret forhold til fejl.

For at hylde det gode i fejl, bad Opfind.nu deltagerne i Mindset Trainers om at fortælle om egne fejl. Her Søs Hviid Birkelund.

– Selvom jeg stadig foretrækker ikke at lave for mange fejl, har jeg det langt bedre med dem nu, og ser værdien i den læring der er i at begå fejl. Hvis ikke man begår dem, er det fordi man ikke har taget chancer eller udfordret sig selv nok, så fejl er vigtige, understreger Søs Hviid Birkelund.

– At være villig til at begå fejl giver mig mulighed for at ændre og forme min ide løbende og forhåbentlig nå et andet og bedre sted hen i sidste ende, konkluderer hun.

Jeg får ikke noget nyt input, hvis ikke jeg deler mine ideer med andre

Selvom deltagerne inden acceleratorens start blev bedt om at medbringe konkrete ideer til produkter eller serviceydelser, har fokus primært været på deltagernes tilgang til at arbejde som entreprenører.

Søs Hviid Birkelund troppede op til forløbet med en gammel ambition om at skabe et bæredygtigt tøjmærke med udgangspunkt i 1930’ernes mode:

– Det giver rigtig god mening, at det ikke er så produktorienteret og at man bare vil prøve at pushe et eller andet ud på et marked, som ikke nødvendigvis er der. Jeg kan godt forstå at der er mange der går nedenom og hjem allerede inden de får vakt deres ide til live, fordi der ikke er et marked for det, siger hun.

Det er til gengæld ikke altid så let som det måske lyder, fortæller Line Gram Frøkjær:
Det er en total menneskelig mekanisme, at man vil holde sig på tryg grund, i stedet for at konfrontere virkelighedens ukendthed, siger hun.

– Jeg tror vi alle sammen har en indre magnet, der forsøger at trække os tilbage til komfortzonen, men det er ikke der vi rykker os eller bliver klogere på vores ideer, understreger hun.

Hvis jeg kender problematikken allerede, er der jo ingen grund til at spørge

Et budskab de studerende både har kæmpet med at acceptere, men alligevel har taget til sig:

– Det er nemt at lytte til de som tapper ind i det jeg selv tænker, men at lytte mere til det der går imod hvad jeg havde tænkt, er straks sværere. Og særligt svært er det at bruge det til noget konstruktivt, fortæller Søs Hviid Birkelund.

Omvendt har forløbet adskillige gange vist designteknologen at det netop er her hvor indsigter er fuldstændigt afgørende, hvis man vil opnå succes med sin ide.

– Hvis jeg kender til en bestemt problematik i forvejen, er der jo ingen grund til at have andre til at fortælle mig det, smiler hun.

Jeg får ikke noget nyt input, hvis ikke jeg deler mine ideer med andre, siger Søs Hviid Birkelund.

– At lytte mere til konstruktiv kritik, har været med til at drive mit projekt i lidt andre retninger, end jeg selv havde tænkt. Jeg har det med at sidde med tingene oppe i hovedet og ikke lade dem komme videre. Men det har givet mig rigtig meget at få det italesat, fordi det er noget jeg har været rigtig dårlig til.

Jeg får ikke noget nyt input, hvis ikke jeg deler mine ideer med andre, slutter Søs Hviid Birkelund.

Næste Mindset Accelerator for KEA’s studerende forventes at blive afholdt i efteråret 2018.

 

MERE INSPIRATION

Få svar på det meste om Opfind.nu

Hvad kan jeg bruge Opfind.nu til, hvordan får jeg bedst kontakt og hvad er det der Fablab TI for noget? Få klart svar på de mest stillede spørgsmål.

På rutsjebanetur i eget mindset

13 deltagere på KEA og Opfind.nu’s Mindset Accelerator fik i november helt nye perspektiver på hvordan iværksætterdrømmene realiseres.

– Socialrådgivere SKAL kunne arbejde med innovation

Det siger adjunkt og socialrådgiver Michelle Skovgaard, der står bag et undervisningsmodul i social entreprenørskab på University College Sjælland.

Mødet med virkeligheden ændrede alt

Det er fuldstændigt altafgørende at stille det rigtige spørgsmål til et problem, når man vil blive klogere på den virkelighed, ens ide spiller ind i. Det ved duoen bag Skybrudsventilen alt om.

Er crowdfunding genvejen til succes?

Vi var med til paneldebat i DTU Skylab, hvor 6 succesfulde crowdfundede virksomheder, samt en repræsentant fra en af verdens største crowdfunding platforme, Kickstarter, var repræsenterede. Er det så let som det lyder?

Danske opfindere skaber milliardomsætning

Virksomheder landet over har stor glæde af danskernes opfindsomhed. Danske opfindere har gennem de seneste ti år samlet bidraget til milliard-omsætning i dansk erhvervsliv. Det viser en ny måling af effekterne af Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut.

Tre tips til at få din ide ført ud i virkeligheden

Hvis din ide skal blive til noget, er det vigtigt tidligt at få den fra hovedet, gennem hænderne og ud i virkeligheden.

– Ved at blive mere fortrolig med maskinen, fik jeg flere og flere ideer

Blandt Fablab TI’s flittigste brugere er Heiner Gringmuth, som får ro i sin kreative sjæl ved at virkeliggøre sine ideer.

Tag nu den sølvpapirshat af!

Jo mere hemmelighedskræmmende og fedtet du er med at søge input og sparring, desto dårligere bliver dine ideer.

Peng Cheng har gjort mobilen til et afstresningsværktøj

Den kinesiske software-ingeniør Peng Cheng kom til Danmark i 2001 for at studere, har arbejdet i ti år hos Nokia i København og står bag ideen til appen PAUSE, der er et mobilt meditationsværktøj.

“God ide og godt udført – men hold kæft hvor er den grim!”

Sådan lød tilbagemeldingen på første prototype af affaldssorteringssystemet SORT-it, der er skabt med særlig fokus på mindre køkkener i etageejendomme.

Bønneborde hitter hos kopisterne

De karakteristiske bønneformede borde produceres og sælges i den kombinerede butik og designværksted Designer Zoo. Og så kan de anskaffes i adskillige kopierede versioner.

Marianne skabte unikt produkt, baseret på egen ekspertise

Skaberen af hundeaktiveringsmåtten BUSTER ActivityMat brugte egne oplevelser og erfaringer, til at opfinde et produkt, som hundeejere verden over har glæde af.

Hun realiserede opfindelsen som de fleste kunne have fundet på

Men det gjorde de ikke og derfor er det Trine, der står bag Selects håndboldtaske.

Mikkel ramte den helt rigtige opfindelse med et KLASK

– Jeg har altid drømt om at blive opfinder, få licensaftaler med virksomheder, sjatleve af det og skabe plads til at udvikle og finde på flere ting, siger manden bag populært spil.