Peng Cheng har gjort mobilen til et afstresningsværktøj


Den kinesiske software-ingeniør Peng Cheng kom til Danmark i 2001 for at studere, har arbejdet i ti år hos Nokia i København og står bag ideen til appen PAUSE, der er et mobilt meditationsværktøj.

Indretningen af Peng Chengs kontor i World Trade Center i Ballerup er nærmest påfaldende spartansk. På hæve-sænkebordet står blot en MacBook, et vandglas, et billede af den femårige søn og en hermetisk læderindpakket iPhone af allerseneste model. Derfor falder øjet straks på det enorme stykke smukt kalligraferede stof bag den kinesiske softwareingeniør.

EVNEN TIL AT HOLDE PAUSE, står der frit oversat, forklarer Peng Cheng.

At vide hvornår man skal stoppe, er et centralt element i klassisk kinesisk kultur. Et citat, der stammer fra den kinesiske filosof Konfutse, der levede for mere end 2000 år siden.

Et tankesæt der udgør fundamentet for appen * Pause * der overfører elementer fra den kinesiske kampsport Tai Chi og mindfulnes til mobiltelefonen og som har haft sin sejrsgang verden over med mere end 400.000 downloads.

– At vide hvornår og hvordan man skal tage en pause er faktisk en evne i sig selv, siger Peng Cheng.

peng_kontor
EVNEN TIL AT HOLDE PAUSE, står der på det kalligraferede stykke stof bag Peng Cheng, som hans far har fået lavet til ham som anerkendelse for succesen med appen, der på et tidspunkt var den mest downloadede betalingsapp i på verdensplan.

Og det var netop en pause i Cheng Pengs liv, der fik ham på sporet af at ville lave afstresnings-appen Pause.

Ovenpå et mentalt barskt årtis arbejde i Nokias afdeling i København, med stress og en depression til følge, tog han sig et halvt års pause, for igen at få fast grund under fødderne. Foruden at frekventere forskellige psykologer, begyndte Peng Cheng at dyrke Tai Chi og undervejs byggede han en prototype til et mobilt afstresningsværktøj, der viste sig at fungere så godt for ham selv, at han i dag giver det æren for, at han nu roligt kan sidde og smile sit sympatiske smil.

Opnåede selvtillid gennem Opfinderrådgivningen 

Men det var en helt anden ide, tiltænkt bilindustrien, der fik sat Peng Cheng i forbindelse med Opfinderrådgivningen. I arbejdet med ideen, tog software-ingeniøren kontakt til Opfinderrådgivningen og fik, foruden en række praktiske erkendelser, et mentalt rygstød, fortæller han. I tæt samarbejde med Opfinderrådgivningen nåede han i dialog med en verdenskendt bilproducent og selvom den endelige aftale udeblev, gav det kineseren en kæmpe selvtillid og erkendelse af, at han var god nok.

– At blive tilbudt hjælp af Opfinderrådgivningens konsulenter og være så tæt på at lukke en aftale med en meget stor virksomhed, gav mig en enorm selvtillid og viste mig, at jeg som udlænding kan få stor opbakning, hvis min ide er god nok, fortæller han og fortsætter.

– Jeg lærte hvordan man kommunikerer med store virksomheder og det har hjulpet mig til at finde min nuværende partner, fortæller Peng Cheng, der betragter oplevelsen som et meget vigtigt skridt på vejen.

peng_portrait

Peng opstiller tre hovedpointer, som han mener har bragt ham gennem processen med at etablere og få succes med Pause appen.

1. Jeg ved at jeg kan få kontakt med en stor virksomhed.
2. Jeg ved at jeg kan få solid rådgivningen.
3. Og jeg ved at mit produkt har power, for jeg blev selv helbredt af det, fortæller han.

Derfra er det nærmest ”bare” at finde den rigtige energi, for at gøre produktet  til virkelighed, smiler han.

I arbejdet med Pause brugte han fortsat sin tilknyttede kontakt Nikolaj løbende, dels til afklaring af en samarbejdskontrakt, samt til feedback på appens funktioner.

Pause appen er en ganske radikal anderledes måde at bruge sin smartphone på.
Normalt opfatter folk deres mobil som et stress-element, men vi har på en ganske enkel facon ændret den til modsatte, fortæller Peng Cheng.

Appen, der er udviklet i samarbejde med det britiske digital product studio USTWO, har i en periode ligget på toppen af downloadlisterne, den er solgt i mere end 400.000 eksemplarer, den har ved flere lejligheder fået en global promovering fra Apple og hos Starbucks i Storbritannien tilbyder man appen til sine kunder.

pengcheng_pause

 Peng Cheng demonstrerer *PAUSE* appen.

Del historien

Det betød Opfinderrådgivningen for Peng

Høj selvtillid
Jeg kan nu gå til en stor virksomhed og vide at jeg har Opfinderrådgivningen i ryggen. Det gør en kæmpe forskel og jeg føler mig aldrig alene, fortæller Peng.

Udformning af kontrakter
Det praktiske aspekt ved at få lavet meget af papirarbejdet for en, når det fx drejer sig om licensaftaler.

Feedback
Ved hele tiden at blive udfordret med kritiske spørgsmål og bud på alternative løsninger, bliver det endelige produkt kun bedre.

"Jeg ved at jeg kan få kontakt med en stor virksomhed.
Jeg ved at jeg kan få solid rådgivningen.
Og jeg ved at mit produkt har power, for jeg blev selv helbredt af det."

- Peng Cheng

Har du en god idé?

Udfyld formularen og lad os hjælpe dig videre.

Kontakt Opfinderrådgivningen

Opfinderrådgivningen
Ide & Vækst
Teknologisk Institut
Gregersensvej 1F
2650 Taastrup

Vores rådgivningstelefon er åben alle hverdage ml. 9 og 15 på
+45 72 20 27 50

MERE INSPIRATION

– Socialrådgivere SKAL kunne arbejde med innovation

Det siger adjunkt og socialrådgiver Michelle Skovgaard, der står bag et undervisningsmodul i social entreprenørskab på University College Sjælland.

Mødet med virkeligheden ændrede alt

Det er fuldstændigt altafgørende at stille det rigtige spørgsmål til et problem, når man vil blive klogere på den virkelighed, ens ide spiller ind i. Det ved duoen bag Skybrudsventilen alt om.

Er crowdfunding genvejen til succes?

Vi var med til paneldebat i DTU Skylab, hvor 6 succesfulde crowdfundede virksomheder, samt en repræsentant fra en af verdens største crowdfunding platforme, Kickstarter, var repræsenterede. Er det så let som det lyder?

Danske opfindere skaber milliardomsætning

Virksomheder landet over har stor glæde af danskernes opfindsomhed. Danske opfindere har gennem de seneste ti år samlet bidraget til milliard-omsætning i dansk erhvervsliv. Det viser en ny måling af effekterne af Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut.

Tre tips til at få din ide ført ud i virkeligheden

Hvis din ide skal blive til noget, er det vigtigt tidligt at få den fra hovedet, gennem hænderne og ud i virkeligheden.

– Ved at blive mere fortrolig med maskinen, fik jeg flere og flere ideer

Blandt Fablab TI’s flittigste brugere er Heiner Gringmuth, som får ro i sin kreative sjæl ved at virkeliggøre sine ideer.

Tag nu den sølvpapirshat af!

Jo mere hemmelighedskræmmende og fedtet du er med at søge input og sparring, desto dårligere bliver dine ideer.

Peng Cheng har gjort mobilen til et afstresningsværktøj

Den kinesiske software-ingeniør Peng Cheng kom til Danmark i 2001 for at studere, har arbejdet i ti år hos Nokia i København og står bag ideen til appen PAUSE, der er et mobilt meditationsværktøj.

“God ide og godt udført – men hold kæft hvor er den grim!”

Sådan lød tilbagemeldingen på første prototype af affaldssorteringssystemet SORT-it, der er skabt med særlig fokus på mindre køkkener i etageejendomme.

Bønneborde hitter hos kopisterne

De karakteristiske bønneformede borde produceres og sælges i den kombinerede butik og designværksted Designer Zoo. Og så kan de anskaffes i adskillige kopierede versioner.

Marianne skabte unikt produkt, baseret på egen ekspertise

Skaberen af hundeaktiveringsmåtten BUSTER ActivityMat brugte egne oplevelser og erfaringer, til at opfinde et produkt, som hundeejere verden over har glæde af.

Hun realiserede opfindelsen som de fleste kunne have fundet på

Men det gjorde de ikke og derfor er det Trine, der står bag Selects håndboldtaske.

Mikkel ramte den helt rigtige opfindelse med et KLASK

– Jeg har altid drømt om at blive opfinder, få licensaftaler med virksomheder, sjatleve af det og skabe plads til at udvikle og finde på flere ting, siger manden bag populært spil.