Ida Sass Andersen

Vores grafiker Ida arbejder blandt andet med at tydeliggøre, hvordan den enkelte borger bedst muligt kan benytte Opfinderrådgivningen på vejen mod at realisere sine ideer og opfindelser. Udover sin grafiske baggrund har Ida en bachelor i markedskommunikation og forbrugeradfærd, og er dertil i færd med at tage endnu en BA i erhvervsøkonomi og strategisk kommunikation.

 

Hvorfor er du ansat i Opfinderrådgivningen?

Opfinderrådgivningen har en helt speciel innovativ og kreativ atmosfære, som både udfordrer og inspirerer mig til at udvikle mig og mit arbejde med grafisk design. Der er aldrig to dage, der er ens, hvilket altid gør, at jeg glæder mig til at komme på arbejde.

Hvad er du allerbedst til i dit job?

Jeg elsker at udfordre og at blive udfordret, hvilket ofte skinner igennem i mit arbejde. Derudover ved jeg, hvordan man fortolker og viderebringer komplette fænomener og udfordringer på en effektiv måde og i øjenhøjde. Det er vigtigt for mig, at den visuelle formidling af Opfinderrådgivningens arbejde bliver videregivet på flot og eksperimenterende måde – præcis som i afdelingens ånd.

Hvad skal din arbejdsdag bringe, for at du nærmest løber ud på gangen og råber YES?

En dag fuld af en masse inspirerende og smilende mennesker, flot grafik, nye og innovative idéer samt god kage og kaffe.