Line Gram Frøkjær

Line er Opfinderrådgivningens nyeste og yngste rådgiver, men tag ikke fejl. Gennem hele sit liv har hun kreeret, problemløst og fundet på. Hun er uddannet designingeniør og har gennem sit studie vejledt adskillige opfindere i Opfinderrådgivningens Fablab, som hun nu er leder af. Selv er hun særligt optaget af at skabe funktionalitet med et højere formål og har blandt meget andet beskæftiget sig indgående med nytænkning til medicinalindustrien.

 

Hvorfor er du ansat i Opfinderrådgivningen?

Jeg er opfinderrådgiver fordi jeg er vild med at arbejde med idéer. Ikke på den der funky, langhåret-kreative artistiske måde, men gennem en konstruktiv, processuel tilgang der beviser at alle kan være med i det her game. Jeg elsker, at jeg kan bringe min faglige viden i spil, dels som opfinderrådgiver, dels som mindset trainer og ikke mindst Fablab-konstabel – herigennem mener jeg, at jeg får en bredspektret indflydelse på hvordan vi i Danmark bliver gode til at skabe værdi gennem vores idéer.

Hvad er du allerbedst til i dit job?

Jeg er hammer god til at forme idéer og lægge en strategi for hvordan man kan komme et specifikt produkt nærmere – Hvilke overvejelser skal man gøre sig? Hvem skal man snakke med på denne udviklingsrejse? Derudover er jeg autodidakt ekspert i at få tanker og idéer fra hovedet og ud i hænderne gennem prototyping – en evne og passion der flittigt udnyttes i vores Fablab, og som støtter enormt godt op om hele idéudviklingen.

Hvad skal din arbejdsdag bringe, for at du nærmest løber ud på gangen og råber YES?

Jeg skal kunne se at de opfindere og idémagere jeg har været i kontakt med, har rykket sig – på deres idé, såvel som deres mindset omkring den. Allerede her, mener jeg at jeg har gjort en forskel. Desuden er jeg ret utopisk anlagt, så min ultimative motivationsfaktor er, at jeg gennem mit arbejde gør helt almindelige borgere i stand til løse aktuelle, håndgribelige problemer for vaskeægte mennesker – dét er værdi for mig

Lines seneste opslag:

Er crowdfunding genvejen til succes?

Vi var med til paneldebat i DTU Skylab, hvor 6 succesfulde crowdfundede virksomheder, samt en repræsentant fra en af verdens største crowdfunding platforme, Kickstarter, var repræsenterede. Er det så let som det lyder?

Tre tips til at få din ide ført ud i virkeligheden

Hvis din ide skal blive til noget, er det vigtigt tidligt at få den fra hovedet, gennem hænderne og ud i virkeligheden.