Sofie er uddannet bæredygtig designingeniør fra Aalborg Universitet. Hun har erfaring som konsulent, særligt inden for cirkulær økonomi og bæredygtigt forbrug og produktion – med et fokus på forretningsmodeller.
Sofie arbejder ud fra en problembaseret designtilgang, hvor systemtænkning, brugercentrerede metoder og evidensbaserede beslutninger er centrale elementer.
Én af Sofies spidskompetencer er, sammen med opfinderen, at finde frem til de løsninger, som bedst stemmer overens med den bæredygtige omstilling – altså hvordan man sikrer, at nye opfindelser skaber værdi, ikke kun for menneskeheden, men også for klima og miljø. Beslutninger, der ikke blot gavner klimaet og miljøet, men ofte også kan give konkurrencemæssige fordele.
