Vi kan hjælpe dig med at vurdere, om din ide eller opfindelse har et levedygtigt potentiale. Ideer og opfindelser sidder meget sjældent i skabet i deres første form, så vi vil kærligt udfordre dig på, hvordan din ide kan optimeres, forbedres eller måske ændres fundamentalt.
Vores primære fokus er altid på, hvilket problem du er i færd med at løse, snarere end hvordan din løsning tager sig ud. De fleste private opfindere interesserer sig helt instinktivt for, hvordan deres opfindelse virker teknisk og praktisk, men glemmer nogle gange at afstemme egen begejstring med omgivelsernes. I det fokusskifte bliver vores rådgivning ofte ganske udfordrende, men også lærerig.
Vi har en lang række værktøjer, som kan hjælpe dig videre ned ad ukendte spor for at få hele billedet af potentialet i din ide eller opfindelse. Vi har også stor erfaring i at skabe et overblik over, hvilke lignende løsninger der allerede findes på markedet og hjælper dig gerne med at bruge den viden som et aktiv for din ide.