Til virksomheder

Opfinderrådgivningen rådgiver årligt 1000 borgere om kommercialisering af ideer og opfindelser via licensering af rettighederne til virksomheder. 15-25 af dem bliver årligt til aftaler om kommercialisering.

I perioden 2007-2016 skabte 20 succesrige opfindelser en omsætning på 33,5 milliarder kr. Opfindelserne var kommercialiseret via licensaftaler, der trækker på Opfinderrådgivningens specialiserede erfaring med at overføre immaterielle rettigheder fra private borgere til virksomheder.

Danske borgere opfinder inden for alle genrer, heriblandt til hospitalssektoren, automobilbranchen, byggeri, legetøj, indretning, dyrehold, maskiner, elektronik og bidrager i de bedste tilfælde med ny værdifuld innovation og produkter til virksomheder, der vælger at udnytte opfindelserne.

Formålet med Opfinderrådgivningen er at bringe opfindelser og andre kommercielt perspektivrige ideer til markedet i samarbejde med virksomheder, på en måde der gavner både opfinder, virksomhed og økonomi og vækst i samfundet som hele.

I Opfinderrådgivningen har vi siden 1972, fortroligt, uafhængigt og gratis, hjulpet borgere i Danmark videre med deres ideer og opfindelser. Vi har talt med hundredtusinder af borgere, kigget på mere end 40.000 ideer og hjulpet mere end 600 af disse fra tidlig ide, til opfindelse og slutteligt til et kommercielt produkt hos den rette virksomhed.

Opfinderrådgivningen drives af Teknologisk Institut og er støttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Vi kunne ikke introducere nær så mange innovative produkter, hvis vi selv skulle udvikle dem alle, siger 2 af de produktansvarlige hos landets største leverandør af veterinærartikler