Lene Grønning
Lene Grønning har i mange år brændt for den grønne omstilling. Hun har en baggrund i kommunikation og loyalitetsopbyggelse samt internationale samarbejder. Derudover har Lene været udstationeret i Mellemøsten som direktør for Act NOW by Grundfos, der er et netværk for danske virksomheder med fokus på bæredygtighed og eksport.
Lene har en stor kontaktflade i danske og internationale virksomheder, hvilket gør hende i stand til at matche opfindere med de helt rette virksomheder. Hun bliver i mange sammenhænge brugt som rådgiver og facilitator for bæredygtig strategiudvikling til politiske beslutningsprocesser i forskellige lande samt som ekspert, rådgiver og facilitator på regionale workshops med særlig kompetence indenfor Innovation og Verdensmål.