Selvom ”hemmelig knowhow” ikke rigtig er en IP-rettighed, kan man alligevel handle med den i forbindelse med salg af sin opfindelse. Hvis du f.eks. har opfundet et produkt, hvori der indgår en opskrift, noget faglig viden eller en proces, kan du muligvis bruge denne metode.
Betingelse
Den hemmelige knowhow indgår ikke i produktet. Dette kan kun bruges, hvis man kan sælge produktet uden at offentliggøre den hemmelige knowhow.
Eksempel 1
Til eksempel kan det være, at det fremstillingsværktøj, der skal bruges til at producere din produkt-ide, holdes hemmeligt, mens selve produktet bliver markedsført og solgt. Derved er processen til frembringelsen af produktet holdt hemmeligt.
Hvis du så herefter vil sælge værktøjet, kan du overveje at patentere det, da værktøjet på dette tidspunkt ikke har været offentliggjort og stadig kan patenteres.
Hvorfor/hvordan bruger man hemmelig knowhow?
Hvis det kan lade sig gøre at hemmeligholde knowhow i din situation, kan argumenterne for at gøre det være, at:
- Det er gratis
- Der er ingen udløbsdato
- Det skal ikke registreres nogen steder