Mennesket har i adskillige århundreder interesseret sig for at konstruere evighedsmaskiner (Perpetuum mobile), og man kender til skitser så langt tilbage som til det 13. århundrede.
Siden er evighedsmaskinen blevet skitseret i utallige versioner, der alle bygger på princippet om at kunne arbejde i al evighed uden at få tilført energi og som i visse tilfælde ovenikøbet kan afgive energi.
Et andet fælles træk er, at de altid er tænkte eksempler, hvorfor blandt andet Det Franske Videnskabsakademi allerede i 1700-tallet besluttede ikke længere at ville undersøge påståede evighedsmaskiner.
Så da evighedsmaskiner vil bryde med termodynamikkens 1. lov om, at energi ikke kan opstå (eller forsvinde) ud af ingenting, anses de videnskabeligt for at være umulige. Læs evt. mere herom i DTU’s leksikon.
I Opfinderrådgivningen modtager vi jævnligt teoretiske designs til evighedsmaskiner, men vi hjælper først opfinderne videre med dem, hvis de kan fremvise en velfungerende prototype.
Det er i øvrigt heller ikke muligt i Danmark at opnå patent på evighedsmaskiner, da en frembringelse skal anses for at kunne udnyttes industrielt.
Nu hvor du er havnet på vores opslag om evighedsmaskiner, bør du næsten også læse afsnittet herom i André Lütkens ’Opfindelsernes bog’ fra 1913.