Opfinderrådgivningen rådgiver årligt mere end 5000 iderige borgere, screener mere end 1000 unikke opfindelser og hjælper mellem 10 og 15 af dem på markedet.
Derudover driver vi også prototypeværkstedet på Teknologisk Institut, der er åbent for opfindere i rådgivningsforløb med Opfinderrådgivningen efter aftale.
Udover at matche opfindere og virksomheder, guider vi borgere i hele processen omkring ideen. At få den fra hovedet ud i hænderne, at turde snakke med andre om den, at finde ud af hvad der findes i forvejen – kort sagt: at lære hvordan man finder ud af, om ideen er god eller ej.
Siden Opfinderrådgivningens start i 1972, har vi haft mere end 40.000 ideer gennem fingrene og hjulpet over 600 opfindelser på markedet.
Opfinderrådgivningens seneste effektmåling fra 2017 viste at de 20 mest lukrative aftaler i perioden 2007-2016 resulterede i en samlet omsætning på 3,35 milliarder kroner.
Opfinderrådgivningen holder fysisk til på Teknologisk Institut i Taastrup, finansieres af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og er gratis for alle danske borgere.