Biomimik – design som naturen


Hvad er biomimik?
Biomimik er et begreb, opfindere og designere bruger, når de lader sig inspirere af naturen. Det handler om at undersøge og forstå, hvordan naturen gør for derefter at efterligne det i produktudviklingen. Formålet er at finde unikke løsninger ved at lade sig inspirere f.eks. af naturens former, farver, funktioner eller processer. Der tales ofte i biomimikkens verden om tre niveauer, man kan udvikle ud fra: form, adfærd og økosystem.

Eksempler
Et af de mest kendte eksempler på biomimik er velcro, et materiale og en lukkemetode, de fleste af os kender fra f.eks. børnesko. Inspirationen til opfindelsen kom fra en tur i skoven, hvor plantesporer satte sig fast på opfinderens hund og på tøjet. Herefter brugte opfinderen ti år på at udvikle løsningen, der blev patenteret i 1955.
Et andet eksempel er de Japanske højhastighedstog, hvor forenden på toget er designet efter isfuglens næb, der viste sig at både være lyddæmpende og aerodynamisk overlegen ift. andre former. Der findes mange andre eksempler indenfor arkitektur, software m.fl.

 

Hvordan kan jeg bruge biomimik?

  1. Tag ud i naturen, medbring et kamera og en notesbog, brug alle sanser til at opleve, dokumentere og bliv inspireret.
  2. Undersøg viden om naturen på nettet, og tal med natureksperter om specifikke udfordringer eller løsninger, der allerede findes i naturen.
  3. Brainstorm med naturen i tankerne, når du udvikler nye ideer.

Andre ressourcer
AskNature.org er en hjemmeside, hvor man kan taste et spørgsmål ind og finde inspiration til, hvordan naturen har løst udfordringen.

Her kan du se en amerikansk film om biomimik med eksempler.


Sidst opdateret: 20 maj 2025

Start rådgivning

Tak fordi du benytter dig af Opfinderrådgivningen.

Beskriv din ide i formularen herunder så konkret som muligt.

Trin 1 af 3

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Vi behandler din ide 100 procent fortroligt igennem hele processen. Læs mere om behandling af personoplysninger her.

Vi bestræber os på at vende tilbage på din henvendelse senest inden for 5 hverdage.