Når du arbejder med en god ide eller en opfindelse, er det relevant at få undersøgt, om andre har fået samme ide. Heldigvis bugner internettet af information, der kan hjælpe dig med at undersøge det. Både Google og en lang række databaser kan hjælpe dig videre.
Der er overordnet to tilgange til søgning. Enten søger man efter en specifik løsning på et problem, eller også søger man på selve problemet med henblik på at skabe en unik løsning. Det kan dels give dig svar på, om du har opfundet noget nyt eller give dig inspiration til at gøre din ide eller opfindelse unik.
En effektiv søgning er en proces, der både bør være kreativ og struktureret.
De fleste søgemaskiner (Google, Bing osv.) laver i dag AI-genererede svar. Som med alt andet på internettet, kan du ikke altid tage disse svar for gode vare. De kan dog være ganske gode, og oftest vil der være direkte links til kilder i det udarbejde svar, som du med fordel kan følge. Læs mere om brug af Ai i din opfindelse her.
Generelle råd til at søge efter din ide eller opfindelse på nettet
- Søg på engelsk
- Benyt som udgangspunkt billedsøgning i Google
- Brug en ordbog for at finde synonymer (gerne Google Translate, det er nemt)
- Søg også efter din ide på YouTube, Alibaba, Amazon, eBay etc.
- Distancer dig fra din ide og prøv at være objektiv
- Lær af din søgning (opfang og noter hele tiden nye søgeord)
- Søg efter problemet som ønskes løst som alternativ til tekniske egenskaber
- Undgå fyldord (til at starte med)
- Brug tid på at lære Espacenet at kende (det kan svare sig)
Links til databaser
Patentsøgning
Patent- og Varemærkestyrelsesens guide til søgning i patentlitteraturen
Patent- og Varemærkestyrelsens register
Varemærkesøgning
Patent- og Varemærkestyrelsens danske register
Designsøgning