Miljøberegninger i produkter (LCA)


Vi lever i en tid, hvor det er blevet nødvendigt at tænke bæredygtighed ind så mange steder som overhovedet muligt, især i udvikling og innovation, og derfor gør det os i Opfinderrådgivningen glade og stolte, når så mange af nye opfindelser har fokus på miljøet. Det er til gengæld blevet klart for os, at bæredygtighed kan være enormt svært at konkretisere i sit arbejde og sin opfindelse, og flere af jer efterspørger hjælp til at udregne CO2-påvirkninger af jeres produkter. Derfor har vi lavet denne leksikon-artikel.

Her vil vi forklare, hvad miljøberegninger går ud på, og gennemgå to forskellige måder at gøre det på. Den første er til opfinderen der skal bruge et overslag på miljøpåvirkningen af deres produkt, mens den avancerede er til opfinderen der skal bruge mere præcise tal, men til gengæld har tid og tålmodighed til at lære et nyt program at kende. Der vil også følge eksempler.

God fornøjelse med denne artikel!

Hvad er en LCA?

Livscyklus
LCA står for Life Cycle Assessment, altså en Livscyklusvurdering. Grunden til, at det hedder ‘livscyklus’ er, at det er vigtigt, man kigger på sit produkt i hele dens livstid. Et produkts livstid deles op i følgende faser:

  • Anskaffelse af materialer
  • Produktion
  • Transport
  • Brug
  • Bortskaffelse

Eksempel: Her ses et eksempel på en livscyklus for en kaffemaskine:

LCA eksempel

Livscyklus af en kaffemaskine. Fra Life Cycle Check, DTU

Data
I ’Livscyklusvudering’ er ’vurdering’ nøgleordet, da en LCA sjældent er 100% nøjagtig. Nogle gange er der simpelthen data, man ikke kan få fat på, og så må man gøre sig nogle antagelser, altså give et kvalificeret bud.

Eksempel: Man kan vide, at ens materiale produceres i Kina, men ikke nøjagtigt hvor, hvilket gør det svært at udregne transportpåvirkningen. Så må man fx antage, at det er produceret det samme sted som et lignende materiale, som man ved, hvor produceres, eller produceres i det område med mest produktion af den type. Hvis man i sit resultat ser, at det faktisk er transporten fra Kina, der udleder mest CO2, kan man så gå tilbage og finde den mere nøjagtige placering.

Ækvivalenter
Miljøpåvirkningen angives tit i en enhed, der hedder ”CO2-ækvivalenter,” som også skrives ”CO2-eq”. Det gør man, fordi det ikke kun er CO2, der påvirker miljøet, men mange forskellige stoffer.

Eksempel: Man hører tit, at køer har en stor miljøpåvirkning, men det er altså ikke fordi den udleder rigtig meget CO2, men derimod fordi den udånder metan. Metan påvirker miljøet 25 gange mere end CO2, så derfor svarer 1 kg metan til 25 kg CO2-ækvivalenter.

Den nemme miljøberegning

Til den nemme miljøberegning vil vi anbefale en metode udviklet på DTU, der kaldes Life Cycle Check (på dansk ‘livscyklustjek’). Her kortlægges produktets livscyklus og materialer, og derefter udfylder man et MEKA-skema. MEKA står for materialer, energi, kemikalier og andet. ’Andet’ bruges kun, hvis man fx også vil kigge på arbejdsforhold og ikke udelukkende miljøpåvirkningen.

Guiden til at lave et Livscyklustjek findes her (bemærk, at guiden er på engelsk).

Det er hovedsageligt kapitel 4 og 5, man skal bruge i praksis, hvor de andre kapitler er mere teoretiske. Den vil gennemgå to eksempler, det ene med en kassemaskine og den anden med sygeplejerskeuniformer.

Den avancerede miljøberegning

For at lave en mere avanceret miljøberegning bliver man nødt til at bruge et af de programmer, der er designet til det. Professionelle bruger programmer som GaBi og SimaPro, men de er meget dyre. Derfor anbefaler vi at bruge OpenLCA, der er et gratis program. Det kan downloades på deres hjemmeside.

De har også lavet en playliste med videoer, der kan lære dig at downloade og bruge programmet. Vi anbefaler, at man i hvert fald ser og følger de fem første videoer.

Før man går i gang, er det en god ide at bruge kapitel 4 om livscyklustjek til at kortlægge sit produkts livscyklus, inden man taster det ind i programmet.

God fornøjelse med at udregne miljøpåvirkningen af dit produkt!

 Øvelser og metoder
← Tilbage til WIKI-oversigten