– Har du en nøgle, så vi kan komme ind, spørger Charlotte Lange mig forgæves, kort efter jeg har fundet det bookede lokale på professionshøjskolen Absalon, hvor jeg har sat hende og fire andre socialrådgiverstuderende stævne.

Alle fem har netop været til eksamen i Socialt entreprenørskab, innovation og frivillighed – eller blot modul 11D – et valgfrit modul, der dukker op på socialrådgiverstudiets fagpalette, få fag inden den afsluttende bacheloropgave skal skrives.

Mens vi en smule apatiske står og glor på dørens elektroniske lås, der afvisende lyser rødt, fortæller Charlotte mig, at de i hendes projektgruppe scorede et 12-tal til eksamen. Og inden en behjertet indehaver af den rigtige magnetiske dims får os låst ind, er vi allerede langt inde i ambitionerne om at få ført opgavens projektidé, et hotel for prostituerede, ud i den virkelige verden.

Socialrådgiverstuderende Charlotte Lange havde aldrig forestillet sig at innovation og entreprenørship var relevante emner for hende. Men efter at have gennemført modul 11D, har en ny verden af muligheder åbnet sig for hende.

Da Charlotte Langes medstuderende langsomt triller ind til os, glemmer jeg alt om at vi sidder i et bemærkelsesværdigt underdimensioneret og lysfattigt lokale, for hver eneste person omkring mig lyser af selvtillid og talelysten er enorm.
– Jeg synes gaveboden er åben. Og man kan skabe sin egen vej, siger Tom Skinnerlykke, der studiemæssigt er et halvt år foran Charlotte Lange og blot mangler at skrive sin bacheloropgave, for at kunne kalde sig færdiguddannet socialrådgiver. Og dermed kraftigt nærmer sig en virkelighed ude på arbejdsmarkedet.

– Der er ikke nogen der siger, at man behøver at sidde på en forvaltning. Så har man en god ide, så søg nogen satspuljemidler eller fonde og stabl noget på benene, siger han og tilføjer:
– Måske har du pludselig skabt noget, hvor du har involveret en masse mennesker, og som er noget andet end at sidde på kommunen og vinge af.

– Jeg tænker at der er masser af muligheder, understreger Tom Skinnerlykke.

Socialrådgivere skal være i stand til at flytte sig konstant

Det er initiativtager til og underviser på modul 11D, adjunkt Michelle Skovgaard, ikke overraskende enig i.

"– I dag har mange socialrådgivere en tendens til at makke ret, siger hun. Men at være i stand til at spørge sig selv og hinanden HVORFOR vi gør som vi gør, er væsentligt."

- Michelle Skovgaard, adjunkt og underviser på socialrådgiveruddannelsen

Hun har igennem sin egen karriere som socialrådgiver konsekvent arbejdet med social innovation og entreprenørskab.

– Vi skal som socialrådgivere kunne arbejde med social innovation, fordi der hele tiden opstår nye problematikker og udfordringer, forklarer hun.

– Det gælder ikke mindst i takt med at den politiske påvirkning ændrer sig, uddyber hun.

– New Public Management fylder meget, men socialrådgivere skal ikke tage sig af det administrative, men af de sociale problemer, siger adjunkten, der forudser at den særlige bacheloruddannelse i offentlig administration vil ændre arbejdet, fra i højere grad at tage sig af det administrative, til at koncentrere sig om at løse sociale problemer.

– I dag har mange socialrådgivere en tendens til at makke ret, siger hun. Men at være i stand til at spørge sig selv og hinanden HVORFOR vi gør som vi gør, er væsentligt.

Alligevel var det de færreste socialrådgiverstuderende, der selv havde valgt at deltage i forårets modul 11D. De måtte tage til takke med det, da de sideløbende valgmoduler var fyldte.

– Alle de andre valgfag er kendt stof for de studerende, og det her er mindre trygt, forklarer adjunkten.

Ændret mindset på få uger

Blandt de studerende som måtte ”nøjes” var Charlotte Lange.

– Personligt var det mine egne lave tanker om mig selv, der fik mig til at tænke, at det her var fuldstændig unødvendigt for mig, fortæller hun.

– Men det har rykket mig helt vildt fagligt, siger hun med et beslutsomt blik. Og det var ikke så meget 12-tallet, men snarere begrundelserne, der fulgte med under eksaminationen.

– De har sat sig tydelige spor i selvtilliden, og man gik ud med en følelse af ”fuck, det her kunne vi godt finde ud af,” fortæller hun.

Alle har medansvar for at præge samfundet positivt

Det er anden gang jeg møder holdet. Første gang var dagen hvor modulet blev skudt i gang. Her blev de studerende introduceret til de grundlæggende innovationsværktøjer af Niclas Skov Lindbæk og Rune Rex fra Opfind.nu / Mindset Trainers.

– Helt overordnet er mit mål, at de studerende genfinder deres kreative selvtillid og derigennnem få en proaktiv og entreprenøriel tilgang til at arbejde med ideer, forklarer Rune Rex.

– Vores mål i Mindset Trainers er at give de studerende de rette redskaber til at turde forandre verden, fortæller han.

Rune Rex fra Opfind.nu/Mindset Trainers.

– Jeg synes vi alle har et medansvar for at præge samfundet positivt og ikke kun deltage i det, siger Rune Rex, og tilføjer at det måske særligt gælder for faglige grupper som socialrådgivere.

For at realisere den ambition er man nødt til at få et mindset, hvor man tror på, at man kan forandre verden.

– Tror man ikke på at man kan forandre verden, kan man i hvert fald IKKE, siger han.

Det er svært at måle et ændret mindset og derfor er det afgørende at give de studerende nogle værktøjer, der er meget praksisnære og håndgribelige.

Derigennem erfarer de at man ret let og hurtigt kan komme langt med en ide.
Og at niveauet for ideen hurtig bliver hurtigt højt.

Konkret undervises der i workshops, hvor redskaber som design thinking principper og double diamond metoden giver de studerende en direkte genvej til at kunne teste og validere koncepter.

Efterfølgende bidrager Mindset Trainers med en vejledningsdag, der ved hjælp af en række traditionelle coaching-greb udfordrer de studerende på koncepter og ideudvikling.

– Vejledningen er meget ansvarspådragende og tvinger de studerende til at tage maksimalt ansvar for både deres personlige og deres ides udvikling, fortælller Rune Rex.

Social innovation burde være obligatorisk

Lone Ebdrup deltog også i 12-talsgruppen og kommer ud af projektet med samme nye tro på evnen til at gøre en forskel, som sine medstuderende.

– Jeg synes der burde være meget mere af det, siger hun. – Vi er jo ved at vinke farvel til vores velfærdsstat på en eller anden måde. Så det bliver bare enormt vigtigt at vi tager fat i de her innovative tiltag og sørger for at de kommer mere på banen.
– Jeg synes nærmest faget burde være obligatorisk, siger hun.

"– Vi har lært at tage ejerskab på en ide og føre den ud i livet. Og man har pludselig styr på det."

- Lone Ebdrup, socialrådgiverstuderende

Det er karakteristisk for de bedste entreprenørskabsstuderende, at de møder op med stor tro på at deres ide skal testes, undersøges og realiseres, siger Michelle Skovgaard.

– Vi ser at de studerende, som kommer med et stort drive og villighed til forandring, ofte er de der når længst, fortæller adjunkten, der på tredje år kører modulet.

I det lille mørke mødelokale på Absalon glider snakken efterhånden over i den altoverskyggende bacheloropgave, der afslutter socialrådgivernes uddannelse og Lone Ebdrup kigger lidt søgende på mig og siger så:

– Jeg troede aldrig jeg skulle sige det, men jeg går faktisk og småglæder mig lidt til at skrive den afsluttende opgave, fordi man bare kan dykke ned i det man synes er spændende og man kan bare gøre det.

– Vi har lært at tage ejerskab på en ide og føre den ud i livet. Og man har pludselig styr på det.

– Pludselig er man som studerende den. der har noget at sige.

Og når man så tænker på hvor meget vi har nået at lave på så relativt kort tid, tænker man jo ”hold kæft noget stort, man kan komme til at lave…”

Ved at arbejde med hurtige fysiske prototyper, har de studerende lynhurtigt kunne kommunikere deres ideer overfor hinanden og for andre. En tilgang som er meget anderledes end studiets øvrige moduler.