Skuespiller fjerner hverdagsirritation med skraber til vask


Skuespilleren Nikolaj Kopernikus var så irriteret over madaffald i køkkenvasken, at han ikke kunne lade være med opfinde et redskab, der kunne gøre rengøring af vasken lidt nemmere.

En køkkenvask rengøres for affald med Scrape.

Opfindelsen

Når man skræller gulerødder og kartofler eller snitter løg og peberfrugt, havner skræller og rester ofte i køkkenvasken. Det samme sker, når tallerkner skylles fri for sovs og kødrester. Når vasken efterfølgende skal rengøres, bruges der ofte et stykke køkkenrulle eller de bare næver. Mange mennesker kender det fedtede, ulækre besvær med at fjerne madrester fra køkkenvasken.

Opfindelsen er en skraber, der kan løse problemet med at fjerne madrester fra køkkenvasken. Vaskskraberen er lavet af fleksibelt, bøjeligt plast med huller i, som samler madresterne, mens vandet sies væk gennem hullerne. Vaskskraberen gør det muligt at rengøre køkkenvasken og skovle madresterne ned i affaldsspanden uden at få fedt og snavs på hænderne. Dermed gør skraberen det nemmere at fjerne det madaffald, som skal i bioaffaldsspanden. Skraberen er forsynet med en sugekop, så den kan sættes fast på væggen efter brug.

Opfinderen

Vaskskraberen blev opfundet af skuespilleren Nicolaj Kopernikus, som viser, at alle kan have en opfinder gemt i maven. Det var et helt almindeligt hverdagsproblem, der gav ham ideen til vaskskraberen:

"Irritationen over affald i vasken fik mig op af sofaen og ned i garagen for at lave den lille køkkenhjælper, som er blevet en helt uundværlig del af vores hverdag derhjemme, ligesom vores opvaskebørste. Jeg kan nu, uden at få fedt og snavs på hænderne, rengøre køkkenvasken og nemt sortere alt det affald fra, som skal i biospanden."

- Nicolaj Kopernikus

Sådan hjalp Opfinderrådgivningen

Da Nicolaj Kopernikus fik ideen til produktet, var han i tvivl om, hvordan man omsætter ideen til et fysisk produkt. Han var også bekymret for, om andre ville løbe med ideen, hvis han spurgte om hjælp. Nicolaj fandt Opfinderrådgivningens hjemmeside og fandt her gode råd om, hvordan han kunne komme videre med at bringe sin opfindelse fra ide til marked.

”Jeg opdagede, at jeg kunne pitche min ide og få rådgivning i hele forløbet – fra den spæde ide til produktet var færdigudviklet,” fortæller Nicolaj Kopernikus.

Hos Opfinderrådgivningen havde Nicolaj Kopernikus samtaler med en opfinderrådgiver, som anbefalede, at skraberen skulle designregistreres hos Patent- og Varemærkestyrelsen. En designregistrering er en beskyttelse mod, at andre kopierer et produkts udformning eller udseende. Opfinderrådgivningen hjalp også Nikolaj med at finde virksomheden Fabrikators, som var interesseret i at indgå en licensaftale og tog med ham ud til kontraktforhandlingen. Nikolaj oplevede det som en stor hjælp at have Opfinderrådgivningen med.

”Det er en sikkerhed og en sparringspartner i en situation, hvor du ellers er mutters alene og en lille smule landsbytosse overfor virksomheden,” fortæller Nicolaj Kopernikus.

Opfinderrådgivningen sørgede også for, at der inden licensforhandlingerne blev indgået en aftale om hemmeligholdelse med Fabrikators. En sådan aftale sikrer, at ideen til opfindelsen ikke kan blive kopieret, hvis licensaftalen ikke bliver til noget.

Virksomheden der bragte opfindelsen på markedet

Nicolaj Kopernikus indgik licensaftale med Fabrikators, som gerne ville producere og markedsføre skraberen. Fabrikators har været med til at vælge opfindelsens navn ”Scrape”, som står indgraveret i plasten. Scrape er også blevet forsynet med en mere effektiv sugekop, så den bedre kan hænge på indersiden af vasken. Fabrikators har formstøbt Scrape og videreudviklet designet, så den nu ligger bedre i hånden. På Fabrikators hjemmeside finder man en demonstrationsvideo af Scrape.

Opfinderen om sin ide: ”Ideer får større vinger, når du deler dem med andre”

Nicolaj Kopernikus tager flere erfaringer med sig fra forløbet som opfinder. Han har lært en del om plastmateriale, om at lave skitser, om støbning og om, hvordan man trin for trin kommer fra ide til færdigt produkt. Han er også blevet mere rolig med at dele sine ideer med folk, han har tillid til. Vigtigst af alt har han oplevet, hvordan ideer bliver meget bedre, når man deler dem med andre:

”Jeg tror på, at ideerne får større vinger, når du vender dem og tester dem på folk, du stoler på. Det siger de også på Fabrikators.”

Nicolaj Kopernikus fortæller mere om sine oplevelser som opfinder her.

 

Del historien

"Jeg tror på, at ideerne får større vinger, når du vender dem og tester dem på folk, du stoler på."

- Nicolaj Kopernikus

Har du en god idé?

Udfyld formularen og lad os hjælpe dig videre.

Kontakt Opfinderrådgivningen

Opfinderrådgivningen
Ide & Vækst
Teknologisk Institut
Gregersensvej 1F
2650 Taastrup

Vores rådgivningstelefon er åben hverdage mellem 9 og 15

Telefon +45 72 20 27 50

MERE INSPIRATION

Matematiklærer opfinder fodgynge til urolige børn

Peter Dubgaard ville hjælpe en urolig elev i sin klasse, men endte med at opfinde en fodgynge, der blev til gavn for masser af skolebørn i landet – både de passive og de hyperaktive.

Studiekammerater skaber enkel klimatilpasningsløsning

Efter at have mærket konsekvenserne af det store skybrud i juli 2011 på egen kælder opfandt Cathrine og kollegaen Poul Erik en enkel og billig løsning på oversvømmelse i kælderen i forbindelse med skybrud.

Ny type krankrog letter hverdagen for lastvognschauffører

Ny type krankrog sikrer en enkel og betjeningsfri genvej til på- og afmontering af en lastvogns pallegaffel.

Marianne skabte unikt produkt, baseret på egen ekspertise

Skaberen af hundeaktiveringsmåtten BUSTER ActivityMat brugte egne oplevelser og erfaringer, til at opfinde et produkt, som hundeejere verden over har glæde af.

Håndboldspilleren Trine opfandt den taske, hun havde brug for

Trine var træt af at slæbe sin harpiks-klistrede håndbold med sig rundt i en plasticpose. Derfor opfandt hun en taske til formålet.

Jimmys opfindelse forlænger levetiden på din dieselbils motor

Svære, tekniske problemstillinger med biler udgør både Jimmys erhverv og store passion – og det førte til en løsning på et problem, som alle mekanikere har bakset med fra tid til anden.

Skuespiller fjerner hverdagsirritation med skraber til vask

Skuespilleren Nikolaj Kopernikus var så irriteret over madaffald i køkkenvasken, at han ikke kunne lade være med opfinde et redskab, der kunne gøre rengøring af vasken lidt nemmere.

Anders’ stol giver værdigheden et løft i ældreplejen

Anders Lykkegaard er en problemknuser. Hans opfindelse, løftestolen Raizer, hjælper i dag sundhedspersonale med at få ældre og syge borgere, der er faldet, rejst op.

Opfindelsen, der var nødt til at blive opfundet

Poul-Ernst så et behov for en ny type inddækningsmateriale til skorstene og vinduer i taglægning. Behovet opstod på grund af ny miljølovgivning.

Magni Stokken er altid lige ved hånden

Sclerosepatient fik nok af at tabe sin stok i køen i supermarkedet og bede fremmede om hjælp til at samle den op. Derfor opfandt en magnetisk stokkeholder.

Kays tørrestativ fik liv gennem licensering

Kay Herting var træt af at hans tørrestativ ofte blæste omkuld hjemme i haven i Nordsjælland. Han opfandt derfor et væghængt tørrestativ, der løste problemet med den drilske vind.

Nem plombering med ny type forseglingsetiket

Darios Zafari ejer en netbutik og havde, ligesom mange af sine branchefæller, problemer med at fastslå, hvorvidt en returneret vare havde været åbnet eller ej. Det problem satte han sig for at løse.

Den kunstige hjerteklap

Henning Rud Andersens opfindelse, en kunstig hjerteklap, skulle igennem en lang rejse ad snørklede veje for at blive den globale kommercielle succes, den er i dag.

Foderterningen Buster Cube

Tidligere hundetræner i Politiet opfandt en foderterning, der kan få menneskets bedste ven i bedre form, både mentalt og fysisk.

En opfindelse søger en køber

Anders Brehm Pedersen opfandt det redskab, han selv havde brug for, da han arbejdede som anlægsgartner.

VVS-tekniker sparer vand, tid og penge med fjernvarmeventil

For fem år siden trådte Kenneth Wilken ind i opfinderrådgivningen, med sig bragte han en ny type ventil der kan lukke fjernvarmen lokalt.

Brætspillet KLASK giver opfinder mulighed for at forfølge sin drøm

Tømreren Mikkel Bertelsen er opfinder af det prisvindende brætspil KLASK. Opfinderrådgivningen hjalp ham med at få spillet på markedet.

Private opfindelser styrker KRUUSEs produktlinje

– Vi kunne ikke introducere nær så mange innovative produkter, hvis vi selv skulle udvikle dem alle, siger 2 af de produktansvarlige hos landets største leverandør af veterinærartikler.

Velfærdsteknologisk virksomhed satser på borgernes gode ideer

 Vi kan ikke sidde her på vores kontorer og finde på hvad der er behov for, selvom vores ingeniører er nok så dygtige, siger de hos Liftup.

På rutsjebanetur i eget mindset

13 deltagere på KEA og Opfind.nu’s Mindset Accelerator fik i november helt nye perspektiver på hvordan iværksætterdrømmene realiseres.

– Socialrådgivere SKAL kunne arbejde med innovation

Det siger adjunkt og socialrådgiver Michelle Skovgaard, der står bag et undervisningsmodul i social entreprenørskab på University College Sjælland.

Mødet med virkeligheden ændrede alt

Det er fuldstændigt altafgørende at stille det rigtige spørgsmål til et problem, når man vil blive klogere på den virkelighed, ens ide spiller ind i. Det ved duoen bag Skybrudsventilen alt om.

Er crowdfunding genvejen til succes?

Vi var med til paneldebat i DTU Skylab, hvor 6 succesfulde crowdfundede virksomheder, samt en repræsentant fra en af verdens største crowdfunding platforme, Kickstarter, var repræsenterede. Er det så let som det lyder?

Danske opfindere skaber milliardomsætning

Virksomheder landet over har stor glæde af danskernes opfindsomhed. Danske opfindere har gennem de seneste ti år samlet bidraget til milliardomsætning i dansk erhvervsliv. Det viser en ny måling af effekterne af Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut.

– Ved at blive mere fortrolig med maskinen, fik jeg flere og flere ideer

Blandt Fablab TI’s flittigste brugere er Heiner Gringmuth, som får ro i sin kreative sjæl ved at virkeliggøre sine ideer.

Peng Cheng har gjort mobilen til et afstresningsværktøj

Den kinesiske software-ingeniør Peng Cheng kom til Danmark i 2001 for at studere, har arbejdet i ti år hos Nokia i København og står bag ideen til appen PAUSE, der er et mobilt meditationsværktøj.

“God ide og godt udført – men hold kæft hvor er den grim!”

Sådan lød tilbagemeldingen på første prototype af affaldssorteringssystemet SORT-it, der er skabt med særlig fokus på mindre køkkener i etageejendomme.

Bønneborde hitter hos kopisterne

De karakteristiske bønneformede borde produceres og sælges i den kombinerede butik og designværksted Designer Zoo. Og så kan de anskaffes i adskillige kopierede versioner.