Den kunstige hjerteklap


Henning Rud Andersens opfindelse, en kunstig hjerteklap, skulle igennem en lang rejse ad snørklede veje for at blive den globale kommercielle succes, den er i dag.

Henning Rud Andersen The Andersen Patent hjerteklap

Opfindelsen

Denne opfindelse muliggør, at en patient med en hjertesygdom kan få den syge hjerteklap erstattet af en kunstig hjerteklap. Den kunstige hjerteklap er udspændt af fjedertråd af metal, der kan presses sammen og udvide sig. Hjerteklappen kan indføres gennem et kateder, der indsættes i lysken, hvorefter hjerteklappen folder sig ud, når den er skubbet gennem katederet.

Den kunstige hjerteklap er en opfindelse, der redder liv hos patienter med hjertesygdomme. Den katederbaserede operation betyder, at man nu kan tilbyde en mindre risikofyldt behandling til patienter, der er for svage til at gennemgå en stor operation, hvor hele brystkassen skal åbnes.

Hjerteklappen kan indføres gennem et kateder, hvorfor man undgår en stor operation.Hjerteklappen indsættes ved hjælp af et kateder.

Opfindelsen bliver til

Ideen til opfindelsen opstod helt tilbage i slutningen af 1980’erne hos overlæge Henning Rud Andersen. Han tænkte, at det måtte være muligt at bruge samme katederbaserede metode, som anvendes ved indførelse af en ballonudvidelse i en blodåre.

”Hvorfor ikke prøve at udvikle en hjerteklap, der kan indføres med nogle af de samme principper, så det ikke er nødvendigt at åbne patienten?” tænkte han.

Henning Andersen afprøvede ideen ved at udforme en kunstig hjerteklap af svinehjerter. Herefter tilføjede han metaltråd bøjet til en U-formet fjeder, der kan udspænde hjerteklappen. Det første forsøg med at operere den ind i en af hans grise på sygehuset i Skejby gik godt. Og dermed var første skridt opnået: Proof of concept. Der var grund til at tro på ideen.

Sådan hjalp Opfinderrådgivningen

Opfinderrådgivningen hjalp Henning Rud Andersen med at skaffe finansiering til at søge patent via Teknologi Scout-ordningen – en pulje, der eksisterede i Erhvervsfremmestyrelsen på daværende tidspunkt. Patentet blev hentet hjem, og hermed var vejen banet for at gå på jagt efter en licenstagende virksomhed.

Mens Henning Rud Andersen passede sit job som læge begyndte Opfinderrådgivningen arbejdet med at finde en licenstagende virksomhed. Ambitionen var at finde en dansk virksomhed. Opfinderrådgivningen og opfinderen holdt møder med flere større danske virksomheder, bl.a. Novo, men de sagde nej. Jagten fortsatte i skandinaviske medico-virksomheder, men mønstret gentog sig. Virksomhederne syntes, det var spændende med hjerteklappen, men takkede alligevel nej til at gå videre.

Virksomheden der fører opfindelsen frem til markedet

Den kunstige hjerteklap markedsføres i dag af Edwards Lifesciences og er blevet en global kommerciel succes, der omsætter 5-6 mia. dollars om året. Men vejen hertil var lang og tog mange år. Undervejs blev opfindelsen også fanget i et forretningstaktisk spil, hvor opkøb af licens blev brugt til at beskytte eksisterende teknologi.

Opfindelsen blev i 1992 præsenteret på en kongres i USA, hvor den blev præmieret som den mest epokegørende opfindelse. Det lykkedes i 1993 at etablere licenskontrakt med et lille amerikansk firma, Stanford Surgical, der havde specialiseret sig i at opkøbe og kommercialisere patenter.

Men herefter gik processen i stå. Stanford Surgical lagde patentet på hylden og udviklede ikke hjerteklappen. Henning Rud Andersen vurderer, at virksomheden har taget patentet og lagt det i skuffen for at beskytte deres egen teknologi på området.

Nogle år senere blev patentet købt af Johnson & Johnsons udviklingsdirektør, Stanton J. Rowe, som forlod virksomheden og stiftede virksomheden Percutaneous Valve Technologies (PVT). PVT videreudviklede opfindelsen og i 2002 skete det helt store gennembrud. Den franske læge Alain G. Cribier opererede en af Hennings hjerteklapper ind i en kræftpatient, der havde en forkalket hjerteklap, som skulle udskiftes. Og det var en stor succes.

Kort efter købte den internationale medico-virksomhed Edwards Lifesciences licensen til ”The Andersen Patent” for 255 millioner dollars af PVT, og videreudviklede opfindelsen. Edwards Lifesciences lancerede i 2007 det færdige produkt. Undervejs har Henning Rud Andersen haft en juridisk tvist med Edwards Lifesciences, der uden hans vidende omdøbte hans opfindelse til ”Cripier Edwards-klappen”. Henning Rud Andersen har nu etableret en endelig og forbedret licensaftale med firmaet.

Opfinderen om sin ide: ”Never give up!”

Siden Henning Rud Andersen i slutningen af 1980’erne gjorde sin opdagelse er der gået mange år med videreudvikling og licensdrama.

”En opfinder brænder for sin idé, ellers bliver du ikke opfinder. Jeg har forsøgt mange gange at finde virksomheder til at overtage licensen, så hjerteklappen kunne blive udviklet. Det var ikke for pengenes skyld. Moralen må være: never ever give up!

Del historien

"En opfinder brænder for sin idé, ellers bliver du ikke opfinder. Jeg har forsøgt mange gange at finde virksomheder til at overtage licensen, så hjerteklappen kunne blive udviklet. Det var ikke for pengenes skyld. Moralen må være: never ever give up!"

- Henning Rud Andersen

Har du en god idé?

Udfyld formularen og lad os hjælpe dig videre.

Kontakt Opfinderrådgivningen

Opfinderrådgivningen
Ide & Vækst
Teknologisk Institut
Gregersensvej 1F
2650 Taastrup

Vores rådgivningstelefon er åben hverdage mellem 9 og 15

Telefon +45 72 20 27 50

MERE INSPIRATION

Matematiklærer opfinder fodgynge til urolige børn

Peter Dubgaard ville hjælpe en urolig elev i sin klasse, men endte med at opfinde en fodgynge, der blev til gavn for masser af skolebørn i landet – både de passive og de hyperaktive.

Studiekammerater skaber enkel klimatilpasningsløsning

Efter at have mærket konsekvenserne af det store skybrud i juli 2011 på egen kælder opfandt Cathrine og kollegaen Poul Erik en enkel og billig løsning på oversvømmelse i kælderen i forbindelse med skybrud.

Ny type krankrog letter hverdagen for lastvognschauffører

Ny type krankrog sikrer en enkel og betjeningsfri genvej til på- og afmontering af en lastvogns pallegaffel.

Marianne skabte unikt produkt, baseret på egen ekspertise

Skaberen af hundeaktiveringsmåtten BUSTER ActivityMat brugte egne oplevelser og erfaringer, til at opfinde et produkt, som hundeejere verden over har glæde af.

Håndboldspilleren Trine opfandt den taske, hun havde brug for

Trine var træt af at slæbe sin harpiks-klistrede håndbold med sig rundt i en plasticpose. Derfor opfandt hun en taske til formålet.

Jimmys opfindelse forlænger levetiden på din dieselbils motor

Svære, tekniske problemstillinger med biler udgør både Jimmys erhverv og store passion – og det førte til en løsning på et problem, som alle mekanikere har bakset med fra tid til anden.

Skuespiller fjerner hverdagsirritation med skraber til vask

Skuespilleren Nikolaj Kopernikus var så irriteret over madaffald i køkkenvasken, at han ikke kunne lade være med opfinde et redskab, der kunne gøre rengøring af vasken lidt nemmere.

Anders’ stol giver værdigheden et løft i ældreplejen

Anders Lykkegaard er en problemknuser. Hans opfindelse, løftestolen Raizer, hjælper i dag sundhedspersonale med at få ældre og syge borgere, der er faldet, rejst op.

Opfindelsen, der var nødt til at blive opfundet

Poul-Ernst så et behov for en ny type inddækningsmateriale til skorstene og vinduer i taglægning. Behovet opstod på grund af ny miljølovgivning.

Magni Stokken er altid lige ved hånden

Sclerosepatient fik nok af at tabe sin stok i køen i supermarkedet og bede fremmede om hjælp til at samle den op. Derfor opfandt en magnetisk stokkeholder.

Kays tørrestativ fik liv gennem licensering

Kay Herting var træt af at hans tørrestativ ofte blæste omkuld hjemme i haven i Nordsjælland. Han opfandt derfor et væghængt tørrestativ, der løste problemet med den drilske vind.

Nem plombering med ny type forseglingsetiket

Darios Zafari ejer en netbutik og havde, ligesom mange af sine branchefæller, problemer med at fastslå, hvorvidt en returneret vare havde været åbnet eller ej. Det problem satte han sig for at løse.

Den kunstige hjerteklap

Henning Rud Andersens opfindelse, en kunstig hjerteklap, skulle igennem en lang rejse ad snørklede veje for at blive den globale kommercielle succes, den er i dag.

Foderterningen Buster Cube

Tidligere hundetræner i Politiet opfandt en foderterning, der kan få menneskets bedste ven i bedre form, både mentalt og fysisk.

En opfindelse søger en køber

Anders Brehm Pedersen opfandt det redskab, han selv havde brug for, da han arbejdede som anlægsgartner.

VVS-tekniker sparer vand, tid og penge med fjernvarmeventil

For fem år siden trådte Kenneth Wilken ind i opfinderrådgivningen, med sig bragte han en ny type ventil der kan lukke fjernvarmen lokalt.

Brætspillet KLASK giver opfinder mulighed for at forfølge sin drøm

Tømreren Mikkel Bertelsen er opfinder af det prisvindende brætspil KLASK. Opfinderrådgivningen hjalp ham med at få spillet på markedet.

Private opfindelser styrker KRUUSEs produktlinje

– Vi kunne ikke introducere nær så mange innovative produkter, hvis vi selv skulle udvikle dem alle, siger 2 af de produktansvarlige hos landets største leverandør af veterinærartikler.

Velfærdsteknologisk virksomhed satser på borgernes gode ideer

 Vi kan ikke sidde her på vores kontorer og finde på hvad der er behov for, selvom vores ingeniører er nok så dygtige, siger de hos Liftup.

På rutsjebanetur i eget mindset

13 deltagere på KEA og Opfind.nu’s Mindset Accelerator fik i november helt nye perspektiver på hvordan iværksætterdrømmene realiseres.

– Socialrådgivere SKAL kunne arbejde med innovation

Det siger adjunkt og socialrådgiver Michelle Skovgaard, der står bag et undervisningsmodul i social entreprenørskab på University College Sjælland.

Mødet med virkeligheden ændrede alt

Det er fuldstændigt altafgørende at stille det rigtige spørgsmål til et problem, når man vil blive klogere på den virkelighed, ens ide spiller ind i. Det ved duoen bag Skybrudsventilen alt om.

Er crowdfunding genvejen til succes?

Vi var med til paneldebat i DTU Skylab, hvor 6 succesfulde crowdfundede virksomheder, samt en repræsentant fra en af verdens største crowdfunding platforme, Kickstarter, var repræsenterede. Er det så let som det lyder?

Danske opfindere skaber milliardomsætning

Virksomheder landet over har stor glæde af danskernes opfindsomhed. Danske opfindere har gennem de seneste ti år samlet bidraget til milliardomsætning i dansk erhvervsliv. Det viser en ny måling af effekterne af Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut.

– Ved at blive mere fortrolig med maskinen, fik jeg flere og flere ideer

Blandt Fablab TI’s flittigste brugere er Heiner Gringmuth, som får ro i sin kreative sjæl ved at virkeliggøre sine ideer.

Peng Cheng har gjort mobilen til et afstresningsværktøj

Den kinesiske software-ingeniør Peng Cheng kom til Danmark i 2001 for at studere, har arbejdet i ti år hos Nokia i København og står bag ideen til appen PAUSE, der er et mobilt meditationsværktøj.

“God ide og godt udført – men hold kæft hvor er den grim!”

Sådan lød tilbagemeldingen på første prototype af affaldssorteringssystemet SORT-it, der er skabt med særlig fokus på mindre køkkener i etageejendomme.

Bønneborde hitter hos kopisterne

De karakteristiske bønneformede borde produceres og sælges i den kombinerede butik og designværksted Designer Zoo. Og så kan de anskaffes i adskillige kopierede versioner.