Motivation og kompetencer


Hvis du følger med i Løvens Hule, så ved du at ‘teamet’ er mindst ligeså vigtigt som ideen. Men… hvorfor egentligt det? Handler opfinderi ikke kun om opfindelser?  

Thomas Edison havde en tommelfingerregel, den siger: 

‘Genius is one percent inspiration, ninety-nine percent perspiration’ 

 Hvis du ikke kender Edison, så har han lidt over tusind patenterede opfindelser. Blandt disse er glødepæren og telegrafen for bare at nævne et par stykker.  

Opfinderi handler altså ikke bare om gode ideer. Evnen til at kunne eksekvere og arbejde med sin ide er ifølge Edison langt vigtigere!   

Når man som opfinder skal eksekvere på sin ide, er der to ting som man skal overveje.  

  1. Hvad er din motivation?  
  2. Hvad er din(e) kompetence(r)? 

Idearbejde er hårdt arbejde, men derfor må det også gerne være sjovt. Det er derfor vigtigt, at du som opfinder gør dig klart, hvad det er, du er motiveret af. Kunne du godt tænke dig at blive mangemillionær på din ide? Hvad er det, du håber at opnå? Hvis du arbejder sammen med andre, så tag en snak om det. Hvad er det, der motiverer jer til at arbejde med jeres ide? 

Det første store spørgsmål er, om du/I vil arbejde mod en licensaftale? Eller er drømmen at være selvstændig og starte en virksomhed? 

Hvis målet er en licensaftale, så tag et kig på opslagene patentering, licensaftale og søgning. 

Hvis målet er at starte din egen virksomhed, så tag et kig på opslagene forretningsmodel og værditilbud, væksthuse og mindset. 

Når du har en ide om, hvad det er du gerne vil opnå, så er næste trin at gøre det klart, hvad I er gode til. Hvis du/I skal opnå xx, har I så de rette kompetencer?  

Hvis din motivation overstiger kompetencerne i besidder, kan det være en rigtigt god ide at udvide teamet. Her er det igen vigtigt at gøre sig klart, hvad målet og motivationen for projektet er, når I hiver nye kompetencer ind. Kender du nogen i dit netværk, der kan hjælpe dig? 

Kunne du tænke dig at vide mere om motivation?

Så har vi et klip, vi tror du ville kunne lide 🙂

     

Du kan også læse lidt omkring adfærdsdesign-guru’en Morten Münsters tanker om motivation.

 

 Hvilken opfindertype er du?
← Tilbage til WIKI-oversigten