Opfindelsen

Denne opfindelse muliggør, at en patient med en hjertesygdom kan få den syge hjerteklap erstattet af en kunstig hjerteklap. Den kunstige hjerteklap er udspændt af fjedertråd af metal, der kan presses sammen og udvide sig. Hjerteklappen kan indføres gennem et kateder, der indsættes i lysken, hvorefter hjerteklappen folder sig ud, når den er skubbet gennem katederet.

Den kunstige hjerteklap er en opfindelse, der redder liv hos patienter med hjertesygdomme. Den katederbaserede operation betyder, at man nu kan tilbyde en mindre risikofyldt behandling til patienter, der er for svage til at gennemgå en stor operation, hvor hele brystkassen skal åbnes.

Opfindelsen bliver til

Ideen til opfindelsen opstod helt tilbage i slutningen af 1980’erne hos overlæge Henning Rud Andersen. Han tænkte, at det måtte være muligt at bruge samme katederbaserede metode, som anvendes ved indførelse af en ballonudvidelse i en blodåre.

”Hvorfor ikke prøve at udvikle en hjerteklap, der kan indføres med nogle af de samme principper, så det ikke er nødvendigt at åbne patienten?” tænkte han.

Henning Andersen afprøvede ideen ved at udforme en kunstig hjerteklap af svinehjerter. Herefter tilføjede han metaltråd bøjet til en U-formet fjeder, der kan udspænde hjerteklappen. Det første forsøg med at operere den ind i en af hans grise på sygehuset i Skejby gik godt. Og dermed var første skridt opnået: Proof of concept. Der var grund til at tro på ideen.

Sådan hjalp Opfinderrådgivningen

Opfinderrådgivningen hjalp Henning Rud Andersen med at skaffe finansiering til at søge patent via Teknologi Scout-ordningen – en pulje, der eksisterede i Erhvervsfremmestyrelsen på daværende tidspunkt. Patentet blev hentet hjem, og hermed var vejen banet for at gå på jagt efter en licenstagende virksomhed.

Mens Henning Rud Andersen passede sit job som læge begyndte Opfinderrådgivningen arbejdet med at finde en licenstagende virksomhed. Ambitionen var at finde en dansk virksomhed. Opfinderrådgivningen og opfinderen holdt møder med flere større danske virksomheder, bl.a. Novo, men de sagde nej. Jagten fortsatte i skandinaviske medico-virksomheder, men mønstret gentog sig. Virksomhederne syntes, det var spændende med hjerteklappen, men takkede alligevel nej til at gå videre.

Virksomheden der fører opfindelsen frem til markedet

Den kunstige hjerteklap markedsføres i dag af Edwards Lifesciences og er blevet en global kommerciel succes, der omsætter 5-6 mia. dollars om året. Men vejen hertil var lang og tog mange år. Undervejs blev opfindelsen også fanget i et forretningstaktisk spil, hvor opkøb af licens blev brugt til at beskytte eksisterende teknologi.

Opfindelsen blev i 1992 præsenteret på en kongres i USA, hvor den blev præmieret som den mest epokegørende opfindelse. Det lykkedes i 1993 at etablere licenskontrakt med et lille amerikansk firma, Stanford Surgical, der havde specialiseret sig i at opkøbe og kommercialisere patenter.

Men herefter gik processen i stå. Stanford Surgical lagde patentet på hylden og udviklede ikke hjerteklappen. Henning Rud Andersen vurderer, at virksomheden har taget patentet og lagt det i skuffen for at beskytte deres egen teknologi på området.

Nogle år senere blev patentet købt af Johnson & Johnsons udviklingsdirektør, Stanton J. Rowe, som forlod virksomheden og stiftede virksomheden Percutaneous Valve Technologies (PVT). PVT videreudviklede opfindelsen og i 2002 skete det helt store gennembrud. Den franske læge Alain G. Cribier opererede en af Hennings hjerteklapper ind i en kræftpatient, der havde en forkalket hjerteklap, som skulle udskiftes. Og det var en stor succes.

Kort efter købte den internationale medico-virksomhed Edwards Lifesciences licensen til ”The Andersen Patent” for 255 millioner dollars af PVT, og videreudviklede opfindelsen. Edwards Lifesciences lancerede i 2007 det færdige produkt. Undervejs har Henning Rud Andersen haft en juridisk tvist med Edwards Lifesciences, der uden hans vidende omdøbte hans opfindelse til ”Cripier Edwards-klappen”. Henning Rud Andersen har nu etableret en endelig og forbedret licensaftale med firmaet.

Opfinderen om sin ide: ”Never give up!”

Siden Henning Rud Andersen i slutningen af 1980’erne gjorde sin opdagelse er der gået mange år med videreudvikling og licensdrama.

”En opfinder brænder for sin idé, ellers bliver du ikke opfinder. Jeg har forsøgt mange gange at finde virksomheder til at overtage licensen, så hjerteklappen kunne blive udviklet. Det var ikke for pengenes skyld. Moralen må være: never ever give up!