DISCLAIMER: Der findes mange måder at gribe patenteringsprocessen an på. Ofte hænger det sammen med, hvad rettigheden skal bruges til. Følgende er vores syn på, hvordan private opfindere kan håndtere patentering i processen med at nå i mål med en licensaftale med en privat virksomhed.
Hvis du har nogle tvivlsspørgsmål omkring patentering, så kunne dette opslag være et godt sted at starte. I videoen længere nede guider Rasmus dig igennem mange af de allervigtigste ting, du skal vide, når det kommer til at beskytte din ide, herunder bl.a.:
- Hvornår giver det mening at udtage patent?
- Hvordan ansøger man?
- Hvorfor ender det ofte med at patenter trækkes tilbage?
Rasmus’ pointer er sammenfattet i dette leksikon-opslag. Det omhandler processen og timingen i patentansøgningsprocessen og de forskellige måder, du kan gribe den an på.
Hvilken metode, der er den bedste for dig, afhænger af din konkrete situation og hvor meget af det formelle, du selv er i stand til at varetage.
Inden videoen kan du med fordel kaste et blik på nedenstående overblik over de 4 måder, du kan søge patent på.
4 måder at søge patent på
Der er forskellige måder at gribe patentansøgningen an på, og de varierer meget i pris og tidsforbrug.
Her har vi afbildet de 4 muligheder som en trappe efter hvad de vil koste for dig.
Og nu til Rasmus, der giver dig en grundig intro til, hvordan du kan forholde dig til patentansøgning på forskellige niveauer:
Hvornår skal der en patentansøgning til?
Patentansøgning bør som udgangspunktet udskydes til så sent i processen frem mod en licensaftale som muligt. Når du skal præsentere din ide for en potentiel licenstager er en hemmeligholdelsesaftale ofte en god løsning, og situationen kræver ikke nødvendigvis, at du patenterer din opfindelse, før du møder virksomheden. Du kan læse mere om hemmeligholdelsesaftaler her.
Du kan nogle gange opleve, at det firma, du har i kikkerten som en potentiel licenstager til din opfindelse, ikke vil underskrive en hemmeligholdelsesaftale, og det kan der være flere årsager til. I sådanne tilfælde kan det blive aktuelt for dig at søge patent, og nogle gange er det et krav fra firmaets side, at der patenteres, for at der kan holdes rene linjer, når de skal se din opfindelse.
Kan din opfindelse patenteres?
Er du i tvivl om, hvorvidt din opfindelse er unik nok til et patent, kan du begynde med at søge efter lignende opfindelser i offentlige tilgængelige patentdatabaser, fx Espacenet eller Google Patents. Se dette opslag om søgning. Din rådgiver i Opfinderrådgivningen kan eventuelt hjælpe dig i gang med at finde relevante søgeord og søgeklasse. Du kan også gå til en patentagent, eller få udført en Dialogsøgning hos Patent- og Varemærkestyrelsen. I begge tilfælde vil det koste dig penge. Dialogsøgningen vil være det billigste alternativ, dog får du her ikke en endelig vurdering, som du typisk vil få af en patentagent. Til gengæld får du grundlag for at gøre din egen vurdering.
Når du indleverer en patentansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen, og har betalt ansøgningsgebyret på 3.000 kr., undersøger de som det første om din opfindelse indeholder noget, der er nyt nok til, at det kan beskyttes. Når du har betalt gebyret, kan du bede om at få en fremskyndet behandling, hvilket betyder, at du vil modtage den første vurdering af din sag hurtigst muligt. Ellers vil der typisk gå mellem 7 og 10 måneder før du får det endelige svar.
Patentansøgningens tidslinje – EKSEMPEL
Hvis du f.eks. indleverer en patentansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen d. 1. marts 2020, så gælder den ansøgning i hele verden i de kommende 12 måneder, dvs. frem til d. 1. marts 2021. Når du når hertil, skal du så vurdere, om du ved nok om, hvilke markeder det giver mening at udtage nationale patenter på og så ansøge hos patentinstanserne i de pågældende lande. Hvis ikke du synes, du er klar til det, så kan du i stedet lave en PCT-ansøgning. Det er en patentkonvention, der udskyder fristen i yderligere 18 måneder fra d. 1. marts 2021. Den udskudte frist gælder i 145 lande og det koster omkring 60.000 kr. Fra din første indlevering 12 måneder tidligere kan du altså udskyde yderligere beslutningstagen frem til 1. september 2022. Her skal du så beslutte, hvilke nationale patenter du vil søge.
Vi anbefaler som udgangspunkt ikke at du, når de 12 + 18 mdr. er gået, begynder at søge nationale patenter, medmindre du har en potentiel licenstager ombord, som står klar til at aftage din opfindelse og dermed kan dække de meget høje udgifter ved at søge nationale patenter. Vær opmærksom på, at det her er en mulighed – såfremt du endnu ikke har offentliggjort din opfindelse – at trække patentansøgningen tilbage, genindlevere patentet og udskyde udgifterne til videreførelse yderligere 12 måneder.
Hvad sker der efter du har indleveret din patentansøgning?
Uanset hvilken af disse 4 muligheder du vælger, så vil det ofte være en relevant mulighed at trække din ansøgning tilbage og genindlevere, da der løbende kan ske forbedringer på opfindelsen, f.eks. når den kommer ind hos en licenstagende virksomhed og kommer i udviklingsafdelingens kyndige hænder. Når du har indgået en licensaftale med en virksomhed, skal en indleveret patentansøgning ofte opdateres eller opfindelsen patenteres på ny, så alle dele – både nye og gamle – kommer med i den endelige patentansøgning. I nogen tilfælde skrives ansøgningen af firmaets egen patentagent og firmaet kan afholde udgifterne.
Virksomheden kan så indlevere denne ansøgning samtidig med lancering af produktet og har dermed købt sig selv noget tid til at få testet produktet i markedet for på den måde at finde frem til, hvilke nationale patenter der skal søges, når de første 12 måneder er gået.