Undervisningsvideo om patenter og IPR i praksis


 

I dette indlæg vil vi forsøge at give dig svar på nogle af de spørgsmål vi oftest får om den praktiske anvendelse af IPR – Intellectual Property Rights, eller på dansk immaterielle rettigheder.

Hvad er IPR egentlig?

IPR er en eneret til udnyttelse af den pågældende opfindelse, dvs. en ret til at forbyde andre at producere eller sælge det, som man har retten til. Det er en forbudsret – det vil sige, at man som indehaver af rettigheden selv skal være parat til at forsvare den, da der ikke er nogen, der håndhæver den. Der findes ikke et IPR-politi.

Nogle virksomheder bruger det defensivt til at forhindre deres konkurrenter i at gå i en bestemt retning rent produktmæssigt.

Når en privatperson tager patent, er det som regel fordi, man tænker, at der kan tjenes penge på det – personen kan så vælge at sælge udnyttelsesretten til sin opfindelse gennem en licensaftale.

Du kan læse mere om dette i vores opslag om IPR.

Hvad dækker de forskellige typer af IPR over?

Patent og brugsmodel er en eneret på tekniske frembringelser, så det har med de tekniske aspekter af opfindelsen at gøre. De er en lille smule besværlige at arbejde med. Det er dyrt og kompliceret at formulere en god patentansøgning, og der er meget man skal være opmærksom på. Læs mere om det i ’Patent – hvornår, hvordan, hvorfor?

Designbeskyttelse drejer sig om det fysiske udseende af en ting.

Varemærker indbefatter navn eller logo.

Ophavsret er ikke noget man søger, men noget, der sker helt automatisk. Det drejer sig om kunstneriske frembringelser såsom bøger, kunst, musik osv.

Hemmeligholdelse kan have Værdi i visse sammenhænge og det er også en måde at beskytte sig på.

Findes der noget som ikke kan beskyttes med IPR?

Man kan ikke beskytte forretningskoncepter i deres helhed – men afhængigt af konceptet kan det være, at konceptets delelementer kan beskyttes under de forskellige typer IPR enkeltvis.

Man kan heller ikke beskytte evighedsmaskiner, da de ikke er industrielt anvendelige. Uetiske opfindelser kan heller ikke beskyttes.

Hvorfor skal man patentere?

Det er licensaftalens valuta. Det er en rettighed, der handles med, når man skal forhandle en aftale på plads mellem opfinder og licenstager. Det vil ofte være virksomheden, der udtager det endelige patent, men i nogle tilfælde vil de bede om, at opfinderen selv har indleveret en patentansøgning, inden de vil forhandle.

Hvis man sidder med et udviklingsprojekt, hvornår skal man så patentere?

Så sent i processen som overhovedet muligt fordi det gælder om at være færdig i sin udvikling, før man patenterer. Ellers er de forbedringer, man senere laver, ikke omfattet.

Bør man patentere, før man viser sin ide frem?

Er man i et tidligt stadie, hvor man indsamler brugerfeedback, så nej. Skal man mødes med en virksomhed med henblik på licens, er det en anden historie – her skal man overveje, hvad man gør. Du kan komme ret langt uden at afsløre de tekniske spidsfindigheder i din opfindelse – fokuser på det problem, du løser. Læs mere i Kan jeg fortælle om min ide.

Man kan godt indlevere en patentansøgning før virksomhedskontakten – men vi anbefaler altid, i de tilfælde, hvor det er muligt, at patentansøgningen indleveres efter virksomhedskontakten. Det skyldes, at man på den måde kan lægge det praktiske og økonomiske ansvar over på virksomheden.

Læs mere om dette under ’Patent – hvornår, hvordan, hvorfor?

En fortrolighedsaftale (eller hemmeligholdelsesaftale, på engelsk NDA – Non-Disclosure Agreement) anbefaler vi under alle omstændigheder, at du som opfinder indgår med de personer, du præsenterer din opfindelse for.

Herunder har vi givet et par eksempler på hvordan IPR kan bruges i praksis i forbindelse med indgåelse af licens- og optionsaftaler.

Case: Raizer

Anders Lykkegaard er opfinder af et værktøj til at rejse personer, der er faldet, op igen. Det vil typisk være ældre mennesker eller andre plejekrævende personer. SOSU’er og hjemmehjælpere må ikke bare tage fat og rejse en falden person op, men skal afvente hjælp.

Tanken med Raizer, som opfindelsen hedder, er, at den skal ligge i hjemmehjælperens bil og så kan hjemmehjælperen hurtigt og effektivt få rejst den faldne person op.

Anders mødte interesse for Raizer fra bl.a. LiftUp, og lige inden han skulle præsentere dem for sin opfindelse afleverede han en patentansøgning, udarbejdet efter bedste evne, og da der så kom en aftale i stand mellem Anders og LiftUp, indleverede de selv en ny patentansøgning og trak den gamle tilbage.

LiftUp har efterfølgende også beskyttet Raizer-navnet som et Varemærke.

Case: Løgsætteren

Anders Petersen er anlægsgartner og havde oplevet at skulle plante blomsterløg i græsplæner på offentlige arealer, hvor han godt kunne risikere at skulle plante 20.000-30.000 løg. Det foregik ved at sætte sig ned på knæ, grave et hul, putte løget i og dække hullet til igen.

Anders’ opfindelse, ‘Løgsætteren’, kan fjerne 2 el. 4 jordklumper ad gangen, brugeren skal så putte løgene i hullerne, og herefter kan han/hun ved hjælp af løgsætteren lade de fire jordklumper dumpe på plads i hullerne igen.

Anders havde dialog med Fiskars, der producerer haveredskaber. De kunne godt lide produktet, men marketing og produktudviklingsholdene i virksomheden mente, at markedet var for lille til at de kunne tjene tilstrækkeligt. Anders er derfor selv begyndt at producere og sælge løgsætteren.

Anders indleverede en brugsmodelansøgning inden sit møde med Fiskars, da de har en helt fast procedure på det område.

 Hvordan beskytter jeg min ide?
← Tilbage til WIKI-oversigten